Med strenghed, alvor og dystre farver har Peter Madsen tegnet og fortalt om ’Menneskesønnen’.
Og med lune, overblik samt lette kulører har samme Madsen udlagt den nordiske mytologi i Valhalla-serien. Hans tegnebord er bredt som Det røde hav. Nu bliver det påske igen. Og hvorfor gør det det? Det spørgsmål har Bibelselskabet bedt Peter Madsen om at besvare. Han går den traditionelle vej og lader pigen Signe rejse til Jerusalem og de bibelske steder med sin onkel Teo. Sammen vandrer de rundt i den forunderlige by, hvor alverdens trosretninger rækker armene op mod himlen. De finder både Oliebjerget og Golgata, og selv om det regner voldsomt, får Signe en opfattelse af, hvad der skete, og hvordan verden så ud på Jesu tid. Historien veksler imellem nu og dengang. I de bibelske billeder genfinder tegneren det ikonagtige billedsprog, som han mestrer så smukt. Han kan gå lige til grænsen for højtidelighed, uden at det bliver for meget. I nutiden dasker Signe og Teo rundt i den rastløse by. De ser bl.a. en muslim lede optoget ad Via Dolorosa – og får at vide hvorfor. De stive tegninger har dybde og rummelighed. På billedsiden fungerer alt fint, men selve teksten er ikke fri for at være lidt kedelig og stivbenet. Ærlig men belærende. Johannes Møllehave har været med som sparringspartner på den del af projektet. Hvis man kan affinde sig med det noget bedagede tonefald, er det en redelig og velment bog om disse dages mysterium.
