Husker du slaget på Taphede (1334)?
Det blev et indirekte Waterloo for byfoged Eske Litle fra Assens. For de sjællandske stormænd var det en katastrofe. Og den skaldede grev Gert af Rendsburg kunne fortsætte som herre af Vestdanmark. (Dog ikke længe – ved vi i dag). Byfoged Eske af Assens har været et godt og solidt bekendtskab igennem nu syv krimier i middelalderdragt. Med ’Mand af ære’ afslutter Martin Jensen sin krønike og Eske sin karriere som detektiv. Han har fået nok. Han sætter ølkruset på kaminhylden og tager sin afsked. Så kan han få det lært, grev Gert! Nu skal Eske være storbonde, og mon ikke han vil opføre sig bedre end de fleste af slagsen? Martin Jensen kender sit middelalderlige Assens til sidste vandpyt. Hans historier stinker af tidsånd og rummer faktiske oplysninger nok til at fylde et mindre opslagsværk. Alligevel tynger folkloren ikke. Læseren hengiver sig til den. Drikker med på det bitre øl i krostuen og lader tiden gå. Martin Jensen kan bruge en halv side på at fortælle, hvordan et skib fik sig navigeret over bæltet fra Haderslev. Og selv om hans personer kan virke noget skabelonagtige, er man alligevel kommet til at holde af den stovte foged og hans lille hjord af bysbørn. Ingen uretfærdighed finder sted, så længe Eske er på sin pind. I de senere bind er tilføjet et større historisk overblik med den kullede grev Gert i centrum. De forbrydelser, som Eske opklarer, ligger ikke fjernt fra vore dages mord og udåd. Det samme gælder de politiske rævekager, som den retskafne mand mod sin vilje bliver draget ind i. Eske er heller ikke dum. Han spiller også sit spil, men han fægter med åben pande, og det gør grev Gert ikke.
