0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flammen er et amen

Hvordan taler man til Gud? Simon Grotrian giver fyrre friske forslag til tidssvarende bønner.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som det sig hør og bør, er der selvfølgelig taksigelser til Gud med i den bønnebog, Simon Grotrian just har udsendt, ’Citroner til Vorherre’.

Og tak burde den danske folkekirke og alle dens interessenter bestemt også sige til Grotrian, en af sin generations dygtigste lyrikere, der i de sidste par år har slået sig på salmedigtning – og nu også bønner.

I samlingen giver Grotrian nemlig fyrre flotte eksempler på, hvordan man kan tale med Gud og gøre det med noget så sjældent som uopstyltet patos. Bønnerne er ladet med netop den billedkraft, som det næsten kun er en religiøs digter forundt at kunne præstere, som for eksempel i denne bøn i angst: »Giv mig kærlighedens gave, himlen skal vendes på hovedet engang, dét ved jeg, og vi skal hoppe rundt på din blå trampolin«.

Bøn ved en abort
Der er tale om individuelle bønner snarere end om kollekter. De knytter sig til svære situationer og følelser, foranlediget af indre eller ydre pres – ja, endda til uhyggeligt konkrete situationer, som i ’Bøn ved en abort’. Men samlingen rummer også bevægende forbønner for andre – for enlige, for den elskede og for flygtninge og indvandrere for eksempel. Grotrian er ikke karrig med sin næstekærlighed. »Hjælp alle dine skabninger, hvad enten de tror dig eller ikke«, lyder det i hans ’Verdensbøn’.

For nogle år siden udgav Jan Lindhardt en vejledning i bøn, fordi han kunne konstatere en stigende interesse for – men også en tiltagende forlegenhed omkring – dét at bede. Det er muligvis denne trend, som ’Citroner til Vorherre’ yder et bidrag til i form af praktisk inspiration. Også inden for denne genre leverer Grotrians citroner – med deres saft og sproglige friskhed – nemlig et stort tilskud til den sproglige innovationskunst, som er alfa og omega for troens fornyelse, når traditioner forgår.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce