Fyraftensmødet om orientalisme finder sted onsdag 2. april kl. 17-19 i Politikens Foredragssal, Vestergade 28, Porten.
Mødet foregår på engelsk. Billet kan bestilles på www.politikenbillet.dkUha, nu har ’orientalisme’ i årevis været et skældsord om forskning og skriverier, bedrevet af vestlige forskere og essayister med næsen i islam og det nære Østen. Stemplet ’orientalisme’ har reduceret selv den klogeste bog til et udslag af imperialistisk historieskrivning. Og så kommer Robert Irwin og siger, at han vil blive smigret snarere end fornærmet, hvis nogen kalder ham ’orientalist’.
Ikke alene ophøjer han i sin nu oversatte bog ’Af begær efter viden’ orientalist til en kompliment.
Han hudfletter også den såkaldte progressive islamforsknings ikon – den palæstinensisk-egyptiske litteraturkritiker Edward Said (1935-2003), som i sit liv dominerede flere årtiers debat om Vesten og den arabisk-muslimske verden med værket ’Orientalisme’.
Irwin lægger kortene på bordet og tilstår, at han betragter Saids bog »som et værk præget af ondskabsfuldt charlataneri, hvor det er svært at skelne ærlige fejltagelser fra overlagt vildledning …«.
Og ingen skal komme og sige, at Irwin – redaktør ved Times Literary Supplement og seniorforsker ved School of Oriental and African Studies i London – ikke kender Saids verden, Mellemøsten og islam.
Lidt af en pedant
Det er navnlig den vestlige udforskning af islam, arabisk sprog og arabisk historie, der interesserer Irwin i denne bog. Og han er ikke som Said parat til hurtigt at afvise enhver vestlig fortolkning af udviklinger i ’Orienten’ som patroniserende, bare fordi den måtte være netop vestlig. Han er ikke pr. definition forarget over evangelister, fritænkere, galninge, pedanter og romantikere. Han er vel selv lidt af en pedant. Han er vildt fascineret af de energiske forsøg, der gennem historien er gjort på at forstå den arabisk-muslimske verden. Og han ville ønske, at der var flere romantikere.
Hans bog er en overrumplende profil af de belæste, berejste, begavede og besynderlige mennesker, der fra tidens morgen har forsøgt at beskrive og forstå Mellemøsten eller ’Orienten’. En feinschmeckers fortolkning af deres læsning, en kritik af deres konklusioner – og simpelt hen en stribe gode historier fra forskningen i den arabisk-muslimske verden.
Hvem har så ret? Hvordan ser vi på islam og mellemøstlig kultur? Er vestlige forskere forudindtaget og fordømmende, som Edward hævdede ved enhver lejlighed – eller åbne og »begærlige efter ny viden«, som Irwin ofte hævder?
Irwin er i København i næste uge. Onsdag diskuterer han orientalisme med sin danske kollega Jakob Skovgaard-Petersen – professor ved Carsten Niebuhr-afdelingen på Københavns Universitet og tidligere direktør ved det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo – ved et fyraftensmøde i Politikens Hus. De er selv forskere i den orientalske verden. De har levet med Saids stigmatisering af orientalisme. Men de bør med Irwins ord være smigret over enhver tiltale som netop orientalister.
