Det er et af de klassiske temaer. Sønnernes forhold til deres fædre. Vi kender det fra familien, omgangskredsen, teatret, talløse film – som f.eks. Per Flys ’Arven’ – og søndag efter søndag fra fjernsynet med først ’Matador’, så ’Krøniken’ og senest lægefamilien ’Sommer’. Det er ikke kun, men naturligvis også med denne inspiration, at to sønner fra kendte danske familiedynastier i samtalebogen med den sjove titel ’Født til ledelse eller lidelse’ fortæller om virkelighedens glæder og sorger, da de selv skulle overtage familiefirmaet. Funklende kuglepenne Peter Heering Sr. kom til som femte generation i Heering A/S, der nok er kendt af flest danskere for sin verdensberømte kirsebærlikør, Cherry Heering. Klavs Olsen er tredje generation i Chr. Olsen, der blev danmarksberømt gennem agenturet på den amerikanske Parker fyldepen og den danskproducerede skrueblyant/kuglepen Penol, som engang funklede på hver eneste konfirmands og jubilars gavebord. Og ofte med indgraveret navn. Sådan husker jeg det i hvert fald, til prestigen ved at eje sit eget ’skrivesæt’ forsvandt med engangskuglepennenes indtog. Drivkraft og flid Begge familieejede virksomheder har overlevet flere økonomiske samfundskriser, en statsbankerot og bankkrak, stiftet og bygget op som de var af nøjsomme iværksættere, som intet kendte til nutidens tekniske managementbegreber, farvestrålende prospekter, flipovers og strategiplaner. Drivkraften var derimod en god ide kombineret med lysten til at blive sin egen herre, økonomisk offervillighed, social ansvarlighed, flid og godt købmandskab. »Min forfader var reder, grossist og importør på en tid, hvor man ikke skelnede så stærkt mellem tingene. (…) Det hele byggede på intuition«, fortæller Peter Heering Sr. Bogen er underholdende læsning, flere steder humoristisk, andre steder noget omstændelig, men generelt en glimrende indføring i problemerne omkring generationsskifte, rigtige satsninger og fejlbeslutninger, kvindernes rolle (det er bl.a. stadig sådan, at kun i 13 procent af de familieejede virksomheder sidder døtre som ledere), styrkerne og svaghederne i de klassiske danske familieejede og -ledede virksomheder. Mindre som store. Var det umagen værd? Det faldt både i Klavs Olsen og Peter Heerings lod – i begge tilfælde dog først efter forudgående familieråd – at være dem, der måtte afhænde arvesølvet. Peter Heering i 1990 (til Danisco), Klavs Olsen i 1997. Og forfatteren stiller fornuftigt nok spørgsmålet: Var det – når alt kommer til alt i en forandret og foranderlig verden – umagen værd at gå ind og overtage virksomheden fra sit fædrene ophav? »Jeg har aldrig selv gjort op, om det var det hele værd. Det var opgaven. Det har jeg aldrig reflekteret over. Jeg ville gerne være HD, inden jeg kom i virksomheden. »Det kan du da altid tage«, var min fars svar. »For hvis professorerne på Handelshøjskolen var så dygtige, hvorfor havde de så ikke for længst etableret deres egen virksomhed«, tilføjede han«, siger Klavs Olsen. Peter Heering Sr., derimod, fortæller, at han »har tænkt over, om det var umagen værd«, for han følte det lidet overbevisende blot at blive sat ind i familiens virksomhed: »Det talte jeg med min far om. Det kunne han godt forstå. Sådan havde han selv haft det. Jeg ville hellere have været ude et andet sted og så komme hjem til familiefirmaet. Det måtte være mere tilfredsstillende. Alle kunne jo sige om dig: »Det kan jo ikke være så svært at gøre karriere i et familieejet firma«. Jeg foreslog min far, at jeg tog ud og blev væk i en længere årrække. Svaret var: »Det er der ikke tid til«. Det havde han jo ret i«. En ægte købmand Det har nu nok været både umagen værd, spændende og sjovt at være Peter Heering Sr. Jeg smilede i hvert fald, da jeg nåede til et afsnit i hans selvforfattede epilog: »Jeg har været heldig på alle områder, der skaber lykke i hverdagen. Selv om jeg kan være sur, håber jeg, at jeg også kan virke glad, og at nogen bemærker forskellen. Jeg har ikke altid ret – men på den anden side, har jeg heller ikke altid uret«. Sådan taler en tilfreds mand og en ægte købmand. Så giv bogen til en voksen søn nær dig. Især da hvis han er arving til et familiefirma.