0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mit kongerige for en mælkekarton

Hvad Jørgen Clevin i sin tid gjorde for nutidens forældregeneration med børnesaks og stift karton, gør Shane for vor tids små forbrugere med skarpladt limpistol og ødsle mængder flitterstads. Men opfindsomheden bag er den samme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ingrid og Lillebror var som tv-stjerner legendariske af mange grunde.

En af dem var Ingrids eklatante mangel på fingersnilde. Jeg glemmer i hvert fald aldrig to slatne vatklumper, beviklet med kulørt garn, der angiveligt skulle forestille en papegøje.

Selv Ingrid fnisede forlegent, da det selvdøde kræ så dagens lys i Kikkassen, hin lørdag, i sort-hvid. Men så havde vi jo Jørgen Clevin med det underfundige smil.

Eller i det mindste hans hænder, der tegnede cirkler med en speedmarker (det kaldte vi en tusch dengang) og klippede og klistrede til en lille ordløs brummemelodi.

Og det var lige til at gribe en underkop, et stykke karton i grønt, hvidt – eller rødt, hvis det var jul – og gøre ham kunsten efter. Så vidt jeg husker, var der (også) dengang delte meninger om pædagogikken bag de genialt enkle frembringelser og ikke mindst den stribe bøger, der også blev en del af Clevin-kulturen. Men en kultur blev det.

Mon ikke DR’s pyntesyge hobbyentusiast Shane Brox på samme måde deler vandene i nutidens forældre- og pædagogkredse?

Øm nostalgi og barnedrømme
Han er i hvert fald politisk ukorrekt i forhold til den mere puritansk forsagende linje, hvor plastik, pop og glimmerstøv er af det onde. Og hvor våben, kønsroller og fastfood er realiteter, man helst skal skåne de mindste for.

Shane Brox, der foruden en række børnebogsudgivelser bag sig har en fortid som designer for bl.a. Levi’s, bygger sine eventyrlige og dybt originale universer af lige dele øm nostalgi og børnedrømme af i dag.

Og som han skriver i sin glitrende, rigt ornamenterede gør det selv-bog, der ledsager tv-programmet ’Shanes verden’, kan alt anvendes. »Der findes ikke noget skrammel, som ikke kan bruges«.

Den store indvending, man kan have, når man falder i staver foran flimmeren, mens Shane behændigt former den ensomme hjertepatient Ingeborg af lyserødt modellervoks og bygger et helt hospital, ledet af romantisk anlagte doktor Kittelfin, eller med blid stemme og svag accent fortæller historien om Pølse Pia, pomfritboden og motorcykelflirten, er selvfølgelig, at Shanes forhåndenværende skrammel er af en noget anden kaliber end den møgbunke, de fleste børnefamilier ligger inde med.

Nuvel, at vi skal gemme mælkekartoner og toiletruller, lærte vi allerede af Clevin og Co.

Fristende snydekager
Var det f.eks. ikke Jesper Klein, der i sin tid demonstrerede, hvordan man fremstiller et par udmærkede morfarsutter af emballagen til to liter sød?

Men altså, alle disse kunstige blomster, skårede porcelænsfigurer, kasserede brødkurve, gamle engangssprøjter foruden en fin æske fra slikmutter, der »dufter dejligt af karameller og skumslik«, som Shane har linet op i sit skatkammer af et pulterrum, det kan de færreste trække på i den kreative proces hjemme ved spisebordet.

Når det er sagt, så fastfryser bogen faktisk nogle af de mange detaljer og tips,