Glenn Ringtved er ikke til de lange filosofiske udredninger. Så han får overstået udviklingslæren, reklameindustrien og kærligheden med ganske få ord. Ved sin (billed)side har han den elegante Mette-Kirstine Bak, så ’Far, mor og hele balladen’ kan ikke andet end lykkes. »Der er en far og en mor«. Sådan begynder Glenn Ringtved sin historie. Og han fortsætter med drengen Gilbert, der er en mindre pestilens for sine omgivelser. Han storskider, og han svinegriser, og til sidst vil han indskrives i skolen i sin fodboldtrøje. Gilbert kører med klatten. Lige indtil han surmuler oppe på taget, så den far og mor, der var engang, kan holde en friaften og hygge sig til en lillesøster. Lysende farvekanon Det er en indtagende historie i bramfri vendinger om godhjertede forældre på randen af et nervøst sammenbrud. Der er en fin dækning af far og mors hverdag stillet op imod deres forventninger vedrørende børnehold. »Sådan er de aldrig i reklamerne«. Det er fars standardreplik. Den bekendte webergrill spiller også en stor rolle i historien. Mette-Kirstine Bak lyser op med sin farvekanon og sprælske kommentarer til teksten. Hun kender til trods og vildskab, så det synger i bardunerne, men egentlig er hun det på en meget poetisk facon. Hendes mødre er altid guld værd – se f.eks. billedbogen ’Mor’ med tekst af Kim Fupz! – de er klædt i rødt og svæver af sted. Skønt tung i anslaget får tegner Bak altid sine scener til at lette mod loftet. Ofte på en lyserød sky.