Den svenske forfatter Thomas Kanger søsatte i 2001 den 30-årige politikvinde Elina Wiik på job i provinsbyen Västerås i romanen ’Första stenen’.
Hun er dygtig og kompetent, en delikat grønøjet og ganske varmblodet brunette med sort bælte i judo, men usikker smag i mænd, i og med at hun noget underdanigt har en affære kørende med en vægelsindet gift mand. Her i hendes første bog på dansk, serielt tre år efter første bind, ’Søndagsmanden’, er hun imidlertid single, krydrer sit liv med lidt tilfældig sex, men er ellers mestendels sammen med veninden, advokaten Susanne. Men så er der lige en gammel sag om et uopklaret mord oppe i Lapland på en 25-årig enlig mor med en anløben moral og livsførelse. Mordsagen er lige ved at nå deadline, for at morderen kan dømmes. Men Elina er en stædig kvinde og klør på med en ekstraordinær kampgejst og vilje, selv om hendes overordnede helst ser hende komme ned på jorden og ind i nutidens virkelighed af kriminalitet. Samtidig følger vi en anden 25-årig kvindes hjemkomst fra Indien med et kg hash under trøjen. Det går ikke som ventet, told og politi er ikke sådan at løbe om hjørner med, og snart er hun på flugt med en ungersvend op nordpå og ind i Norge. Faktisk tæt i samme spor, som Elina er sat af i for at finde sin morder. Mere skal ikke siges, men ’Søndagsmanden’ er vitterlig en bragende god og nøgtern politikrimi, som leverer varen, ja for under 50 kroner en dødspændende klassisk politiroman med både forensisk videnskab, hidsig sporjagt og en hæsblæsende drejning i plottet på de sidste sider! Ikke noget under, at romanen blev nomineret som en af de bedste svenske krimier anno 2004. Mutte og stovte Som antydet har Elina en ujævn smag udi mænd, men de må gerne være mutte og stovte, maskulint bøssede og bedrøvede. I ’Englebjerget’ er Elina efter sagen i ’Søndagsmanden’ blevet livstræt og stikker af til Italien. Hernede møder hun en mystisk mand ved navn Alex, som snart og klart bliver manden i hendes liv. Men ak, en dag finder hun ham stukket ihjel, og hjem drager en kvinde på kanten af et sammenbrud, og hjemme i Sverige bryder hun sammen og føder affærens kærlighedsbarn. Kommet til hægterne vil hun gerne finde mere ud om sin datters far, end at han var en helvedes latiner på og uden for lagnet. Sporet fører til Kroatien og fortidens borgerkrig, og synkront, som i ’Søndagsmanden’, snor intrigen sig også ind i et parallelt spor. ’Englebjerget’ er for meget kærlighed og for lidt krimi for min smag, muligvis fordi jeg har det forkerte køn til dette febrilske portræt af en politikvinde med kærestesorg på kanten af det, som ikke burde være muligt for nogen professionel strømer m/k. Men åbenbart for det svenske politi. Elina Wiik ender her i sin egen kærlighedstragedie med et tilbud oppe ad karrierestigen. Om hun får det, vil vi inderligt gerne høre mere om på dansk. Så mens ’Søndagsmanden’ er fremragende, er ’Englebjerget’ alt for følsom og flæbende – i hvert fald for en drengerøv senior som undertegnede.
