Hvad er en klumme?

En vane. En yndlingsaversion. En overspringshandling i morgenens mere pligtskyldige avisridt. Eller – som oftest – det feministiske indspark, der legitimerer damebladslæsningen og sætter et syrligt punktum for 50 siders spøg og skæmt. For bortset fra enkelte lange smalle spalter med en halvskaldet mand i toppen, en nålestribet byline for neden og en hel masse udenrigspolitik i midten, er klummen som genre en let lille sag, man snupper på vejen. Gerne igen og igen, men netop i disse nøje afmålte doser.