0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Islandsk noir-stemning

To gange har Arnaldur Indridason fået den eftertragtede krimipris Glasnøglen for sine romaner om den plagede politimand Erlendur. Med ’Manden i søen’ skriver han sig i stilling til den tredje.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når der kommer en ny krimifortælling af Arnaldur Indridason, som der gjorde torsdag i denne uge, gælder det bare om at skaffe sig bog og læsetid, så bekendtskabet med Erlendur Sveinsson og hans hold af opdagere fra kriminalpolitiet i Reykjavik kan (gen)optages.

’Manden i søen’ er Indridasons fjerde i serien oversat til dansk, men man kan begynde, hvor man vil. Udviklingen i den tungsindige, men træfsikre politimands privatliv går i et tempo, så vi alle kan være med. Således ved læseren heller ikke efter denne roman, om Erlendur vil få et bedre forhold til sine børn, hvorvidt han nogensinde finder resterne af den lillebror, der forsvandt i en snestorm, eller om det vil lykkes ham at blive kæreste med (den gifte) retsmediciner Valgerdur.

Utålmodige læsere vil nok efterhånden slå sig i tøjret, men denne anmelder synes, at det seje træk på privatfronten er en hyggelig base i historierne om uhyggelige mord. En enkelt af de røde tråde i Erlendur Sveinssons liv nærmer sig en sløjfe, men der er stadig mange løse ender, der kan slås knuder på i kommende romaner om den plagede politimand med den høje opklaringsprocent.

Fortællingen i ’Manden i søen’ løber, sådan som forfatteren holder af det, i to spor: Et nutidigt, hvor vi følger politiets arbejde med at opklare mordgåden, og et datidigt fra dengang offeret levede. I denne bog er det tilbage i 1950’erne, dengang DDR inviterede unge (islandske) kommunister til at læse ved universitetet i Leipzig med alt betalt, og det spæde Stasi hvervede spioner blandt de studerende. Det, der skete dengang i Østtyskland, får læseren fortalt gennem en af de studerende, Tomas, og dermed er man hele tiden et skridt foran politiet, der selv må stykke beviserne sammen på egen hånd. En både behagelig og dynamisk situation at blive sat i. Og datidssporet går hen og bliver helt gribende, da de unge mennesker oplever, at drømmene ikke gror ind i himlen, men snarere ender på bunden af om ikke sagosuppen så af Kleifarvatn. ’Manden i søen’ er en mesterlig roman, som giver blod på tanden til at læse eller genlæse alle Arnaldur Indridasons krimier. Også for de læsere, der måske er kørt træt i den populære genre. Der er i al fald meget lidt femikrimi over Indridason.





Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce