Nogle fantasyfortællere er glade nok for den ene gode idé. Denne forfatter har et hundrede. Tag med til lillebyen Henry i staten Kansas, hvor alt er fladt som et frimærke. Også uhyggen. Den siver nemt under døren, mens du læser! Og ’100 låger’ af N.D. Wilson – bind 1 af 3 – er et virkelig originalt bidrag til udforskningen af fantasilandet. Nu med gåsehud. Der er så fladt i Kansas. Hertil ankommer drengen Henry, fordi hans forældre er blevet kidnappet af den colombianske guerilla. Senere viser det sig, at sådan forholder det sig slet ikke. Henrys forældre er heller ikke hans forældre. Men hjemme hos onkel Frank og tante Dotty og de tre (søde) kusiner venter en overraskelse. Oppe i drengens værelse gemmer sig bag et tyndt pudslag en væg fuld af låger og skuffer. Der er også en postboks, som leverer uforståelige breve. Den ene låge er sort og meget ond. Det er hele familien Willis, der efterhånden udforsker mysterierne. Katte hvæser, og døre springer op. Henry og den yngste kusine kaster sig ind i skabene og finder gravkammerstemning, solskin og et næsehornslignende væsen med vinger. Forfatteren betjener sig af et arsenal af ’special effects’, samtidig med at de ydre rammer er så hverdagsagtige. Der spilles kun baseball i byen Henry, og man taler fortsat om, dengang en tornado rev en tredjedel af busstationens tag af. Samtidig – i den anden ende af byen – kæmper en lille familie på livet løs mod ukendte dæmoner og årelange forbandelser. Benzinen er lige steget til 5 kroner literen. ’100 låger’ slutter i en form for timeout, hvor lågerne, der alle er af træ – for »træ husker«– har lukket sig for både natten og katten. Familien Willis og læseren ved godt, at det ikke er overstået endnu. Hvor er fantasytrilogier dog en herlig opfindelse ...