Det er svært at forestille sig det, når man i dag går rundt i New Yorks Lower East Side af designbutikker og fusionsrestauranter, men området var traditionelt hjem for byens værste slum – først i form af europæiske immigranter, senere af kinesiske og puertoricanske indvandrere. Nu skyder store højhuse af glas i vejret, hvor der før kun var lave, smalle lejekaserner, mens man på The Bowery – den før så berygtede gade af spillebuler og horehuse, senere hjemstedet for punkmusikken og de subsistensløse – netop har åbnet et nyt museum for samtidskunst, The New Museum, i postmodernistisk design. En ridse i opklassificeringens lak Men kan man ændre et nabolag ved at give det en ny facade? Det mente historikeren Luc Sante ikke i kultklassikeren ’Low Life’, der beskriver, hvordan lovløsheden altid vil spøge i nabolagets underbevidsthed, og i Richard Prices nye roman, ’Lush Life’, kommer den vildskab op til overfladen og skærer en ridse i opklassificeringens lak. Det sker, da restaurationsbestyrer og wannabe-forfatter Eric Cash en sen nat sammen med sin nye bartender og »bohème-fælle«, Ike, følger deres meget fulde ven, Steven, hjem, da der pludselig lyder et skud i natten, og Ike efterfølgende ligger død på gaden. Senere fortæller Eric til politiet, at det var to sorte eller puertoricanske fyre, der ville røve dem, og da Ike nægtede (»Not tonight, my man«), skød de ham og løb væk. Hvilken vej – syd, nedad mod socialbyggeriet på Lower East Side, eller østpå mod Brooklyn? Politiets spørgsmål regner ned over Eric i løbet af de næste tolv timer, og Erics svar veksler under afhøringen, ligesom der er huller i hans historie – f.eks. ringede han ikke til politiet straks efter skyderiet, sådan som han bagefter hævder, ligesom to »øjenvidner« (den ene af dem sort) ikke så nogen røvere på gaden den nat. Under forhøret synes Eric også at have haft et horn i siden på den unge Ike, der – struttende af selvtillid og med hovedet fuld af kunstnerdrømme – sikkert havde mindet Eric om, hvordan han selv var engang og den, han så var blevet til: ikke en stor forfatter, men en restaurationsbestyrer sidst i 30’erne. Høj energi og flair for detaljen Herefter følger opklaringen af mordet på Ike, som bliver fortalt fra en række forskellige synsvinkler – fra den selvmedlidende Eric til detektiven, Matty Clark, der har problemer med bureaukratiet på kontoret og sine to hash-handlende sønner derhjemme, til Ikes far, der ligger underdrejet i sorg, og til Tristan, en teenager og rap-digter fra det nærliggende socialbyggeri – så bogen til sidst fremstår som et kalejdoskopisk portræt ikke bare af forbrydelsen, men af hele Lower East Side. Det er nabolaget, der er historiens egentlige hovedperson, og Prices svingende dialog bevæger sig lydefrit mellem alle de mennesker – af politifolk, familiemedlemmer, venner, mistænkte – der er involveret i forbrydelsen, ligesom den gør det mellem nabolagets mange lag af kulturer: mellem politi og borgere, mellem aspirerende kunstnere og arbejdere, mellem sorte og hvide. Den kalejdoskopiske bevægelse gør ’Lush Life’ til andet og mere end den detektivhistorie, historien på overfladen er – den gør bogen til et stykke socialhistorie, hvis høje energi, flair for detaljen og skarpe, psykologiske indsigt giver den en velfortjent plads ved siden af Luc Santes ’Low Life’ på hylden med kultbøger om New York.