Bag det kvindelige pseudonym Yasmina Khadra (grøn jasmin) står den mandlige algeriske forfatter Mohammed Moulessehoul, som i 2001 afbrød en karriere som officer og slog sig ned i Frankrig for at undslippe sit hjemlands censur og borgerkrig. Da Khadra/Moulessehoul flyttede til Frankrig, havde han allerede udgivet en lang række romaner, som havde skaffet ham succes både i Algeriet og i udlandet, men de internationale medier og markeder blev først rigtig opmærksomme på ham, da han i 2002 udgav ’Les hirondelles de Kabul’ (’Svalerne i Kabul’, ikke oversat til dansk), som sammen med ’Attentatet’ (der kom på dansk i 2006) og ’Sirenerne i Bagdad’ udgør en trilogi om de aktuelle konflikter i det, der med en bred og upræcis betegnelse kaldes Mellemøsten.
Fra fredsommelig studerende til selvmordsbomber ’Sirenerne i Bagdad’ er en uhyggeligt aktuel og øjenåbnende roman om en ung arabers forvandling fra fredsommelig litteraturstuderende til selvmordskriger i et forrykt opgør mellem ’dem’ og ’os’, mellem den muslimsk-arabiske verden og Vesten. Den anonyme jegfortæller er opvokset i landsbyen Kafr Karam, som ligger et sted i det indre Irak, en flække langt fra alting, men også et sted, hvor folk lever med en stærk bevidsthed om, at de er beduiner, med alt hvad det indebærer af stolthed, stærke æresbegreber, respekt for de ældre og klippefaste regler for dekorum. Fortællerens studierblev afbrudt, og han vendte tilbage til landsbyen, da universitetet i Bagdad, ligesom så meget andet i Irak, gik i opløsning som følge af invasionen i 2003. Romanens første tredjedel er en smukt skrevet, rørende, vittig og samtidig skarpt analyserende skildring af livet i det lille samfund, som ligger så afsides og er så ubetydeligt, at det kan håbe på at forblive lige så uberørt af invasionens blodige følger, som det var af Saddam Husseins diktatur.
Frustreret over ydmygelser og afmagt Den solsvedne idyl brydes dog brat af tre grusomme scener, hvor krigen trænger sig ind på landsbyfolkene: En ung retarderet mand bliver dræbt af amerikanske soldater, da nogle mænd vil køre ham på hospitalet, efter at han er kommet alvorligt til skade ved en ulykke; et bryllupsselskab bliver udslettet af et forfejlet luftangreb; og en gruppe amerikanske soldater ransager fortællerens hjem under en natlig razzia. Ingen bliver dræbt under ransagningen, men soldaterne ydmyger fortællerens gamle far på en måde, der påfører hans søn en skam, som i beduinernes verden kun kan afvaskes med blod. Det er en væsentlig pointe, at hovedpersonens radikalisering ikke i første række har religiøse årsager, men i høj grad skyldes personlige frustrationer og oplevelsen af, at Vesten, repræsenteret ved de amerikanske soldater, tramper på arabernes værdighed. Fortælleren har længe været mere og mere frustreret over de ydmygelser, som den fremmede invasion påfører hans land; den afmagt, som hans folk udviser; og sin egen passivitet og kedsomhed. Vestens nyttige idiot Krænkelsen af hans far river ham ud af sløvheden. Ligesom så mange andre af egnens unge mænd rejser han til Bagdad for at slå et slag mod fjenden. Her kommer han i kontakt med en terrorcelle, der bruger en elektronikforretning som lager og fordelingscentral for bomber til selvmordsattentater, men selv om han byder sig til som selvmordsbomber, bliver han sat i venteposition. Hans nye venner har andre og større planer med ham. Han skal bruges i det, de betegner som det »afgørende slag« mod Vesten, et terrorangreb, som vil få 11. september til at blegne. Angrebets karakter og planens udfald skal ikke røbes her, for selv om ’Sirenerne i Bagdad’ ikke er nogen thriller, er det en spændende historie, hvor uvisheden om hovedpersonens endelige valg og skæbne i høj grad er en vigtig drivkraft. Fortællerens stemmeer ikke den eneste, vi hører i denne nuancerige roman. En af de andre tilhører en arabisk intellektuel, som efter en tid med succes i Europa som kritiker af den arabiske kultur er blevet led ved sin rolle som Vestens nyttige idiot. Hovedpersonen møder ham i Beirut, hvor han holder flammende taler om islams og den arabiske verdens moralske overlegenhed og nødvendigheden af at bekæmpe Vesten, samtidig med at han er ved at drikke sig ihjel. På et sent tidspunkt skifter han, i hvert fald delvis, standpunkt og tager afstand fra det komplot, som fortælleren er blevet rodet ind i – dels af politiske og moralske grunde, dels fordi han betragter dets bagmænd som upålidelige og uduelige. Slående lyriske formuleringer I Bagdad træffer hovedpersonen også desertøren Omar, som han kender hjemme fra landsbyen, hvor han var lidt af en komisk figur, men samtidig i farlig grad en afviger fra de strenge regler om høvisk tale og korrekt opførsel. Her får han en ny, tragisk dimension og er samtidig den, der klarest anfægter den unge mands valg og motiver: Han ser Bagdad som en slagmark, som folk opsøger for at hævne krænkelser, som de har oplevet alle mulige andre steder, og som kun har lidt, om overhovedet noget, at gøre med de islamistiske terroristers dagsorden. ’Sirenerne i Bagdad’ er en fængslende historie, som byder på en vigtig fortolkning af et emne, hvis betydning rækker langt ud over konflikten i Irak. Det er også en meget velskrevet roman med smukke billeder og slående lyriske formuleringer, som fungerer godt i Hans Peter Lunds meget sikre oversættelse.