0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Homo med forsinkelse

15 beretninger fra danske kvinder, der er sprunget sent ud i livet som lesbiske. Med et gyseligt forord, men med gode og undertiden ligefrem gribende tekster.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fordommene står i kø: Midaldrende kvinder, der skriver personlige historier om at springe ud som lesbiske ...

Stik mig en guldbajer!

Undervejs i bogen forlyder det: »At have sex med en mand tager tyve minutter. (...) At have sex med en kvinde kan vare en hel dag«.

Det bliver bedre endnu. En anden af kvinderne skriver: »Man kan jo lave alt med en kvinde og mere til, fordi der er en helt anden dramaturgi i det at have sex med en kvinde. Når du er sammen med en mand, så er det en fortælling i et fast forløb. Manden får rejsning, og når han får udløsning, så er det slut, og så kan man ligge der med sin uforløsthed. Med en kvinde er der flere instrumenter at spille på«.

Sjove berettermodeller
Dramaturgi? Jeg kan da godt hive et par sjove berettermodeller op af bukserne, der fortæller noget andet om mænd og deres udbud af instrumenter. Kvinden, der her beretter, er i øvrigt produktionsleder på Filmskolen.

15 bekendelser. En kvinde fik først udviklet sin kvindelighed, da hun begyndte at danse salsa. En anden fortæller, at hun for alvor fik øjnene op for kvinder, da hun begyndte at dyrke yoga. Endnu en beretter om sit livs fedeste kick, da hun sprang ud – i første omgang med faldskærm. 15 forskellige historier, men dog med det samme tilhørsforhold: Alle de medvirkende (alder: 30-55 år) er medlemmer af en gruppe under Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der hedder noget så poetisk som: ’Homo med forsinkelse’.

Og så meget om fordommene, hvoraf nogle bliver bekræftet: Indtrykket af en hønsestrikket écriture, hvor der er velmente, men banale livsråd efter hver artikel, og hvor forordet er så meget ’dus’ med sin læser, at det grænser til det gyselige: »Kære du, som er på vej«. Alene de to kvindelige redaktørers idé med at lave hele tre omslag til bogen: Et omslag, der direkte fortæller, at det handler om lesbiske. Smudsomslaget kan så vendes til en mere diskret forside. Endelig er selve indbindingen blot og bar hvid. »Så kan læserne efter behov skrive lige hvad de har lyst til – f. eks. Mors Kogebog«.

Eller f. eks.: Patetisk bræk.

Ikke desto mindre – og hvis vi i øvrigt springer over den uskønne layout: Det er faktisk nogle udmærkede historier, der bliver fortalt. Stort set. Man bliver indfanget. Til tider chokeret, andre gange direkte grebet.

Kvindeliv pg familieportrætter
Det er ikke kun springet i en sen alder og de overvejelser, der ligger før og efter, der er interessante. Det er lige så meget de kvindeliv og små danmarks- og familieportrætter, der skrives med ind, som driver værket; en hård eller lykkelig barndom; et godt eller knapt så godt ægteskab; en skæv eller flot karriere; kernefamilierne, hvor både bror og søster springer ud (hold da helt fest!) – og omverdenens reaktioner. Samt de skæbner, hvor en sygdom melder sig oveni …

Bogen om de sene lesbiske er ikke ene af sin slags. Det flyder med den type bøger i dag, hvor danskere på skift beretter om sorg, sygdom, alderdom, seksualitet, livsstil – you name it. Ligesom dansk teater i flere år som tendens har dyrket – med skiftende optik – den dokumentariske danskerfortælling. Det kommer der sjældent store tekster ud af, men dog – i de bedste tilfælde – historier, der kvalificerer sig som udsagn om det at leve anno 2008. Hvor forskelligt et familieliv kan se ud i dag, fortæller disse 15 historier. Og hvor svært, det stadig er at springe ud, understreger de så tillige.

Selv om næsten alle ender godt ... og med forlov: med eller uden en kvindelig dramaturgi.