Grundtvig og Kierkegaard er giganter i dansk åndshistorie og har om nogle præget og formet moderne dansk mentalitet.
Begge var teologer, endda så originale, at de for al senere hjemlig teologi ændrede opfattelsen af, hvad kristendom i grunden er. Men deres indflydelse rækker også langt ud over teologi og kirke. Med Grundtvig opstod folkeoplysningstanken med alt, hvad det indebærer af troen på åndelig vækst og besindelse på nationalhistoriens samhørighed med og særpræg i forhold til verdenshistorien. Med Kierkegaard forstærkedes den lutherske betoning af den enkeltes gudsforhold, dvs. privatiseringen af religionen, og samtidig blev denne individualisme også til en eksistentialistisk filosofi, koncentreret om senere uomgængelige begreber som ’hin enkelte’, ’valget’, ’egentlighed’ og ’absurditet’. Ofte fremstilles Grundtvig og Kierkegaard som hinandens diametrale modsætninger: nationalromantikeren over for individualisten, partistifteren over for gadefilosoffen – Vartov vs. Tidehverv. Den forhenværende lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet, Jørgen I. Jensen, har nu skrevet en bog med den gådefulde titel ’… det tredje øjeblik’, i hvilken han forsøger at etablere et fælles tredje – et sted, hvor modsætningerne mødes.
