Når man åbner en bog med forord af den tidligere forsvarschef Jesper Helsø, retter man automatisk ind til højre og forventer en tør kommandobefaling.
Sådan er denne bog ikke. Tværtimod. Lars Ulslev Johannesen var chef for den opklaringseskadron, der i fem uger i sommeren 2006 var spærret inde i Musa Qala i den afghanske Helmandprovins og kæmpede hårdt og konstant mod Talebanstyrker, der havde omringet det distriktscenter, de opholdt sig i og skulle forsvare.







