Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tokyo er rammen om Murakamis roman 'Efter midnat', hvor begivenheder glider over i hinanden og antager deres egen rytme.  Foto: Taidoh

Tokyo er rammen om Murakamis roman 'Efter midnat', hvor begivenheder glider over i hinanden og antager deres egen rytme. Foto: Taidoh

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Murakami hæver sig over alle andre

Haruki Murakamis natteportræt af en globaliseret metropol er vidunderligt kompliceret.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Haruki Murakamis seneste roman har givet forfatterskabet en ny tone, bogstavelig talt et fugleøjeperspektiv, og en næsten alvidende fortæller.

Det er ikke just, hvad man forbinder med Murakamis romaner, der altid ser deres personer i øjenhøjde, ja, bøgerne lever ofte gennem åndedraget i deres originale førstepersonsberetninger og deres ofte besynderlige, men virkelighedsnære dialoger.

Derfor er det en mild overraskelse, at vi indleder med et overbliksbillede, for er det ikke netop en af pointerne i forfatterskabet, hvis sådan nogen gives, at privilegerede synspunkter ikke findes?

»En højtflyvende natfugls øjne«

Et forfatterskab fuld af anelser, fornemmelser og mystiske forbindelser, men ingen store forklaringer, ingen fællesskaber.

Men på første side viser et stort ur fire minutter i midnat, og teksten begynder:

»Vi ser storbyens skikkelse. Gennem en højtflyvende natfugls øjne suger vi sceneriet til os. Så højt oppefra ligner storbyen en gigantisk levende skabning«.

Fortællerens øjne er det ene øjeblik en fugls, dernæst menneskelige, og det næste et kamera, »der svæver frit i luften og kan bevæge sig«.

Nysgerrigt blik
Men gå gennem et tv, det kan det ikke. Det kan kun et menneske, den smukke sovende pige Eri.

Ligesom i den japanske gyserfilm ’The Ring’.

Det er et vovet træk fra Murakamis side, det her med kameraøjet, i en mindre ferm forfatters hænder ville det virke manieret.

Men her får det evigt foranderlige nysgerrige blik, der kan zoome ind og ud af bygninger, nattens små begivenheder til at hænge sammen i organiske tråde.

Formidabelt kammerspil
Kameraet spiller trods alt kun rollen som overgange mellem kapitlerne og af og til som beskriver af scener, hvor næsten intet sker.

Følsomheden er udtalt, og Murakami skildrer her nogle af forfatterskabets mest skrøbeligt fine figurer:

Det er Tornerosepigens søvnløse søster Mari, der sidder hele natten på en amerikansk kæderestaurant og foregiver at drikke kaffe, mens hun læser i en tyk bog.

Og det er den unge trombonespiller Takahashi, som taler med hende, når han ikke spiller i et øvelokale nærved. De står begge i begyndelsen af voksenlivet som studerende uden de store ambitioner, og kammerspillet omkring de to er formidabelt.

Vidunderligt kompliceret
Omkring dem er natten brutal. På et Love-hotel banker en overarbejdet it-mand en ung kinesisk luder.

Og da Mari jo taler kinesisk, bliver hun hentet til som tolk.

Hotellet har navn efter Godards film ’Alphaville’, der handler om en dystopisk fremtid, hvor individualisme og humanitet er udryddet.

Det er de ingenlunde i Murakamis verden, der er så vidunderligt kompliceret, at man ikke kan reducere den til enkle metaforer om lys og mørke eller fornuft og følelse. I natten glider tingene bare over i hinanden og antager deres egen rytme.

Murakami over alle andre
Men det er mig en gåde, hvorfor Joyce Grossweiler har valgt et overblændet lyst billede til forsiden af denne nattemørkefyldte roman, og endnu mere undrer det mig, at den ikke hedder ’After Dark’ på dansk.

Originaltitlen stammer jo fra trombonisten Curtis Fullers melodi ’Five Spot After Dark’, som omtales i romanen.

Ellers er det igen en god oversættelse fra Mette Holms hånd. Det er nu lige så stor en fornøjelse at læse Murakami i dansk som i engelsk oversættelse.

Og i øvrigt hvad læseoplevelse angår – selv for denne mindre bog i forfatterskabets vedkommende – så hæver Murakami sig over alle andre forfattere for tiden.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden