0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Malet op i et hjørne

Hvordan kommunikerer man med en teenagesøn, der er blevet en fremmed gæst i ens liv? Der er mange omdrejningspunkter i Trisse Gejls kriseroman, der ikke mindst handler om forældreroller.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fyrreårig kvinde i krise – ikke noget ukendt emne i tidens litteratur.

Trisse Gejl håndterer sin version af kriseromanens sjælegranskning med afstikkere til den fortid, som den 41-årige Fanny konfronteres med. Hun er krøbet i skjul – deraf titlen – i et nedlagt husmandssted i Nordjylland, hvor hun boede en del af sin barndom. Her sidder hun nu og drikker alt for meget whisky, mens hun venter på en ny retning i tilværelsen og har god tid til at granske det forgangne.

Rektors elskerinde
Fanny har orlov på ubestemt tid fra sit gymnasielærerjob. Hun har haft et forhold til en 17-årig elev, som hun vejledte alt for intensivt, og det førte mere med sig. Misbrug af betroet stilling, hedder anklagen. Samtidig har hun været rektors elskerinde. Dybest set længes hun efter sin eksmand, som år tilbage drog til Tyskland med deres lille søn. Hun har malet sig godt og grundigt op i et hjørne.

Trisse Gejl bruger en fortælleteknik, der lader os følge Fannys gøren og laden, uden at vi helt ved, hvad det fører tilbage eller frem til. Læserens nysgerrighed vækkes, og efterhånden kan vi samle brikkerne i puslespillet. En af dem hedder kaotisk opvækst med en enlig mor, der var mere optaget af at realisere sig selv end at være forælder. Når hun lod de to piger være alene hjemme, nat og dag, på det øde sted, gav hun dem et haglgevær, så de kunne føle sig beskyttede.

Et menneske uden omsorgsgen
Fanny gentager den flygtige moderrolle uden egentlig at ville det. Da hun bliver skilt fra sin mand, karakteriserer han hende som »et menneske uden omsorgsgen og en eminent selvoptagethed«. Det er også hendes egen selvforståelse. Som mor, så datter. En slags gentagelsestvang overført gennem generationer.

Skildringen af den 13-årige søns tre ugers ferie i husmandsstedet er det, der står tilbage efter læsningen. Trisse Gejl har fuldstændigt fat i den akavede kommunikation. Moderen vil så gerne, men dybest set aner hun ikke, hvad hun skal gribe og gøre i. Udflugter, spille spil, gå ture, snakke – om hvad?

Nordjysk blæst og polarmørke