Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Morten Langkilde

Foto: Morten Langkilde

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Christian Mørk om sin debutroman

Christian Mørk nød virkelig at skrive thrilleren ’De ti herskere’, der kombinerer økonomiske konspirationsteorier med kærlighed. Bl.a. rejste han til Venedig og gennemfotograferede byen som inspiration til romanens operaagtige stemning.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

"Jeg synes ikke, man skal give læserne hele slikposen på én gang".

"Det er langt bedre at udlægge et spor af lakridskonfekt, som man spiser hen ad vejen, samtidig med at læseren kan stole på, at man undervejs får mere at vide".

"Det har forhåbentlig også gjort det til en meget større læseoplevelse, når man er færdig med bogen".

Kærlighedshistorie forklædt som thriller Christian Mørk, 40, sidder med sin debutroman, ’De ti herskere’, foran sig. »En kærlighedshistorie forklædt som thriller« kalder han selv bogen, der er udkommet på Politikens Forlag. Et murstenstykt værk, der spænder over 650 år og 91 kapitler, og som fortrinsvis udspiller sig i Venedig og i USA.

En beretning om en ung forsker, Victor Tallent, der med opfindelsen af en særlig hårdfør ristype er godt på vej til at løse sultens forbandelse i den tredje verden, men som stoppes i sit forehavende af en gruppe gedulgte magthavere, ’De ti herskere’, der slet ikke er interesserede i, at ulandene slipper for denne enorme byrde. De – magthaverne – har nemlig store pengebeløb på spil og er derfor særdeles optaget af at bevare status quo.

De fint tunede systemer skal man ikke røre ved. Alternativet til deres virke er anarki. Sådan har ’De ti’ ment i århundreder. Og det er vel at mærke magthavere, der er parate til at benytte alle midler for at nå deres mål. Alle egne hemmeligheder og modstanderes svagheder udnyttes, og mord står ofte øverst på deres liste – også selv om forskeren forelsker sig i den unge blinde kvinde Arabella, der er udset til at eliminere ham én gang for alle.

Frygt sælger
»I øjeblikket florerer konspirationsteorierne som aldrig før – både politiske og religiøse. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i økonomisk magt, fordi den er mere håndgribelig end de andre teorier. Jeg ser ikke ’De ti herskere’ som en politisk bog, hvor man råber ned i ansigtet på læserne, at man bør tage stilling på side 87. Jeg håber snarere, at jeg får beskrevet nogle sammenhænge, som man kan tænke over undervejs«, siger Christian Mørk.

»Selv om jeg ikke opfatter min roman som et politisk baseret værk, er det klart, at virkeligheden naturligvis afspejles i bogen. Jeg har skrevet den i USA, hvor forholdene og det politiske liv er blevet voldsomt polariseret siden 11. september 2001. Tager man del i debatten, bliver man straks kastet i en bestemt lejr – det samme ser man i Europa. »Enten er I med eller mod os«. Og denne stemning har naturligvis spillet en stor rolle, da jeg skrev min bog«.

»Det er almindeligt kendt, at frygt ofte er en god salgsvare. Da jeg var dreng, handlede denne udefinerbare frygt og usikkerhed om Østblokken og faren for atomkrig. Men også i dag mærker man tydeligt en nervøs sitren i det offentlige rum. Der er mere politi omkring os, og der tales hele tiden om trusler«.

At turde satse sig selv
Christian Mørk kom noget baglæns ind på ideen til ’De ti herskere’ for fire år siden, da han hos sine forældre mødte et vennepar, hvor hun var seende, mens manden var blind.

»De åbenbarede nogle diskrete ritualer, som fascinerede mig dybt«, siger Christian Mørk.

»Ægteparret blev afsættet, hvorefter jeg lagde mig op ad spændingsromangenren, som jeg selv holder meget af. Jeg brugte rigtig megen tid på at lave research – uden at bogen af den grund er blevet en faktaforelæsning. Derefter tog jeg for mig på det store bord. Stykke for stykke forsøger jeg at pille et nyt lag af løget, og jeg synes, at bogens stemning er blevet næsten operaagtig, lidt hen ad manuskriptet til Peter Shaffers film ’Amadeus’«, siger Christian Mørk.

»Men jeg valgte også at give bogen en stærk kærlighedskerne – thrillere kan være spændende alene i kraft af deres plot, men det bliver ren action, hvis der ikke er mennesker, der tør risikere det, vi som læsere måske også kender til: at man tør satse sig selv i både kærlighed og krig; at man kan genkende de menneskelige omkostninger i pressede situationer«.

»Romanen stiller spørgsmålet, hvad der sker, hvis kærligheden ikke er gratis. Er vi så villige til at satse alt, eller kaster vi bare kærligheden væk? Hvis vi vælger den første mulighed, kan det koste dyrt. Man kan risikere sit liv. Men det er måske også først i denne situation, at ens sande karakter viser sig«.

Sådan et menneske er Victor Tallent. En ung, usikker, lettere naiv videnskabsmand; nysgerrig, idealist, ensom og allerede krigsveteran. Afsondret i sit arbejde.

»Victor er ikke fantast eller fortabt humanist. Han ser på et tidspunkt – efter uendelige anstrengelser og megen tvivl – helt klart muligheder i sin forskning, som ingen før ham har opdaget. Den kan ændre verden for altid. Og den giver ham for en tid svaret på spørgsmålet om, hvorvidt vi bare er sat i verden som staffage, eller om man virkelig kan gøre en forskel. Til gengæld er han også blind for de farer, andre ser – han ser sig ikke altid for, før han krydser gaden. Der ved vi andre, at farerne lurer. Victor hører ikke efter advarslerne«.

Venedig i billeder
Christian Mørk har boet i USA i 18 år, først i Californien og nu senest i Brooklyn, New York. Han er født og opvokset på Frederiksberg som søn af skuespillerægteparret Susse Wold og Erik Mørk, men gik på Marlboro College i Vermont og har en grad i journalistik fra Columbia University i New York.

I en periode var han filmproducent hos Warner Bros. i Hollywood og derpå filmredaktør på bladet Variety, før han vendte tilbage til New York. Her skriver han i dag om film og anden kultur i The New York Times.

»Jeg skrev ’De ti herskere’ på engelsk i Los Angeles og New York; i sommer oversatte jeg den selv til dansk. Jeg havde oparbejdet en meget stor skrivelyst, og materialet havde samlet sig, da jeg først tog fat. Bl.a. var jeg en tur i Venedig, som jeg gennemfotograferede som en væsentlig del af min research. Det er morsomt at arbejde i et visuelt referencebibliotek. Og det har på intet tidspunkt været en pinefuld proces – der er en grund til, at man forsøger at leve af at skrive«, ler Christian Mørk.

’Di ti herskere’ er sendt til udenlandske forlag til bedømmelse, og det ligger allerede nu fast, at den udkommer i Rusland næste år. Samtidig har forfatterdebutanten aftalt med Politikens Forlag, at næste bog bliver et kærligheds- og familiedrama, der udspiller sig i Irlands barske natur.

»En intim, romantisk gyser«, kalder Christian Mørk selv sit opus 2. Men først gælder det ’De ti herskere’.

»Det er helt uvirkeligt at have bogen liggende her foran mig og at tage den i hånden. Jeg synes fortsat, at transformationen – alkymien – fra tanke til papir er forunderlig. Men jeg er glad for bogen – jeg synes faktisk, det er et o.k. stykke håndværk. Resten tilhører de læsere, der nu investerer tid og penge i den. Jeg håber selvfølgelig også, at de kan lide bogen, og at jeg kan fortsætte ad denne vej«.

Hej til pizzamanden

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Naturligvis ligger jeg under for et vist forventningspres. Men jeg vil nu hellere tale om forhåbninger, for forventninger kan man nemt stirre sig helt blind på. Og jeg ville dø af skam, hvis jeg skulle betragte mig selv gennem forventningsbriller. Det ville jeg slet ikke kunne forvalte.

Jeg opfatter under ingen omstændigheder mig selv som ’den fortabte søn’, der nu endelig kommer tilbage til fædrelandet med sit første seriøse værk. Jeg må forholde mig til mit arbejde, og så overlader jeg trygt ’varen’ til andre. Den ligger uden for mig som person – man må vide, hvor scenekanten trækkes. Og det har jeg jo nok ikke fra fremmede«. Christian Mørk er meget begejstret for sin nye adresse i Brooklyn, New York. Og han har ikke umiddelbart planer om at flytte tilbage til Danmark. »Jeg elsker det dejligt stille liv i Brooklyn. Jeg kan arbejde i fred, og der er meget hjemligt – man hilser på den lokale snedker og pizzamand. Jeg oplever en stor solidaritet og samhørighed i bydelen; man passer virkelig på hinanden. Og jeg føler ikke, at jeg har valgt noget fra i Danmark. Jeg kommer her meget ofte; her har jeg min familie og mange af mine venner. Derfor har jeg heller ikke lyst til at frarøve mig selv et rigere liv, hvis jeg skulle tvinge mig selv til at vælge mellem de to lande«.



Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden