Hvorfor har du valgt at skrive om prostitution og trafficking?
»Jeg var drevet af nysgerrighed efter at finde ud af, hvorfor kvinder sælger deres krop. Og hvorfor mænd – ikke mindst når de har en partner – finder på at købe sex. Jeg fandt mange forskellige svar, afhængig af om jeg besøgte luksusbordeller, mødte narkoprostituerede eller de sexhandlede kvinder«.
Hvad gjorde det ved dig at færdes i prostitutionsmiljøet under arbejdet med bogen?
»Det ændrede mit syn på prostitution. Nuancerede det, vil jeg mene. Oprindeligt var jeg tilhænger af at forbyde prostitution, som Sverige og senest Norge har gjort: Hvordan i alverden kan man tillade et erhverv, der ødelægger kvinder fysisk og psykisk?«
»Men efterhånden som jeg lærte miljøet bedre at kende, blev jeg overbevist om, at det ikke nytter noget at komme anstigende med forbud og fordømmelser. De prostituerede går bare under jorden, som det angiveligt er sket i Sverige. I stedet for at forbyde skal vi forbedre forholdene for de prostituerede og gå mere målrettet efter bagmændene«.
I bogen nævnes en statistik, som viser, at kun 1-2 pct. af de udenlandske prostituerede i Danmark er blevet tvunget ud i prostitution. Er dét et stort samfundsproblem?
»Min pointe er, at problemet ikke kan isoleres og udelukkende anskues statistisk. Ifølge Rigspolitiet arbejder omkring 2.500 udenlandske kvinder i den danske sexindustri. Selv om de fleste ved, at de skal til Europa for at sælge deres krop, så aner mange af dem ikke, hvilken brutalitet og hvilke ydmygelser der venter dem«.
»Den afgørende forskel på prostitution og trafficking er, at der i trafficking er bagmænd, som med modbydelige metoder tvinger kvinderne til at sælge sex og selv tjener uhyrlige summer på dem. Kvinder reduceres til en handelsvare, deres egne valgmuligheder sættes ud af spillet – menneskehandel skal vi bekæmpe med alle til rådighed stående midler«. Hvorfor har du valgt at skrive en spændingsroman frem for at skrive en kronik eller en debatbog om emnet? »En kronik på fire sider kan være et supplement til bogen, men kan ikke på nær samme måde give indblik i prostitutionsverdenen. Og i en debatbog ville jeg alligevel skulle fiktionalisere, for hverken kunder, prostituerede, bordelejere eller bagmænd ville lægge navn til deres udtalelser og skulle sikres anonymitet«.
»I romanform kan jeg vise de psykologiske mekanismer, dilemmaerne, fortælle om de ustyrlige kræfter, om kynismen og dæmonerne. Virkeligheden for de prostituerede er så brutal, at jeg undertiden har måttet nedtone sider af den for ikke at støde læserne«.





