Hvad inspirerede dig til at skrive ’Fogeden’?

»Det skyldes, at jeg netop havde beskæftiget mig journalistisk med folk, der blev sat på gaden. Jeg fulgte i en periode en fogeds arbejde – med fokus på de mennesker, der blev sat ud; hvordan de klarede den vanskelige situation, og hvordan de håndterede den krise, det er at miste sit hjem«.

»Karaktererne i bogen er ren fiktion, men det er klart, at de mennesker, jeg fulgte, gjorde stort indtryk på mig, såvel som den måde retsvæsnet fungerer på, gjorde det: Det er klart, at vi må have en foged, der sikrer, at en udlejer bliver betalt af sine lejere; det er jo en bekyttelse af den private ejendomsret, og det er nu engang sådan, vi har valgt at gøre det«.

»Jeg synes egentlig ikke, det er forkert eller uretfærdigt, men der kommer jo nogle skæbner ud af det«. Mere en konstateringSå bogen er ikke som sådan drevet af social indignation? »Nej, egentlig ikke. Det er nok mere en konstatering af, hvordan forholdene er. Det er klart, at når bogen udkommer nu, hvor den økonomiske krise gør, at der er flere, der må gå fra hus og hjem, er der mere fokus på fænomenet«.