I år skal der i ferien skrives en lille, »men flot illustreret« bog om islamisk kunst i Alhambra og Cordoba: »Mellem 900 og 1200 havde de en blomstrende periode med kulturel og økonomisk ligestilling mellem jøder, kristne og muslimer. Kalifferne i Cordoba var oplyste mennesker«. Hun får måske også skrevet noget om »barokken i aktuelt perspektiv«. Else Marie Bukdahl var rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi i en menneskealder, samtidig med at hun var docent ved Laboratoriet for Kunst- og Kulturhistorie samme sted. Nu er hun kun det sidste, og overvejer i en alder af 69, om hun måske skulle tænke på at gå på pension også fra dén stilling. Interesse for den arabiske verden Helst vil hun dog bare tale om sine mange engagementer i store projekter inden- og (navnlig) udenlands: Ud over hendes deciderede dobbeltgængeri som ekspert på Encyklopædisten Diderot og Paris-baseret medudgiver af hans samlede værker (hun står på titelbladet til foreløbig 33 bind og mangler kun 6) er der hendes mangeårige involvering med kunstlivet i Det Indre Mongoli, hendes løbende gæsteforelæsninger på Kunstakademiet i Amman (»Min veninde, prinsesse dr. Ali Wijdan er rektor«) samt det, der måske ligger hende allermest på sinde i disse år: Et samarbejdsprojekt mellem Kunstakademiet i København og Det Arabiske Emirat Sharjah (jf. hendes yndlingswebsite på næste side). Interessen for den arabiske verden delte hun med sin mand, kirkehistorikeren professor Torben Christensen, som hun var gift med fra 1967, til han døde i 1984. Hendes sommervaner skyldes også ham: »Siden vi mødtes, har jeg altid tilbragt sommeren i hans hus ved Vester Klit i Nordjylland. Der har jeg ro og fred, der har jeg mit bibliotek, og der kan jeg skrive mine bøger og mine artikler«. Står op kl. 7.00Er det ferie? »Jeg har også familie med deroppe, og fastboende venner. Jeg står op kl. 7 og sætter mig til at arbejde, og sidst på dagen, når der er østenvind, mødes vi så nede på stranden og spiser og synger. Vi har en campingvogn med borde og stole, det er ligesom 'Out of Africa'«. »Jeg tager også ofte til Hirtshals, hvor vi er meget involveret i kulturlivet, bl.a. fordi mine venner Dorte Dahlin og Mogens Møller i byrummet har skabt 'Den grønne plads' og en monumental trappe«. »Og jeg tager til Skagen, hvor jeg er formand for bestyrelsen bamsemuseet ...«. Kender du ikke Bamsemuseet?For hvad? »Bamsemuseet i Skagen. Kender du ikke det? Vi har Krøyers 'Hip Hip Hurra' som bamsetableau, og Ankers 'Båden trækkes op'. Vi har også en forening, 'Bamsernes venner', som Bjørn Nørgaard er formand for, og som samler penge ind til kræftsyge børn«. Men ferie for dig, det er altså at arbejde. Har du nogen sinde prøvet at holde rigtig ferie? »Nej, det har jeg aldrig haft lyst til. Eller jo: Min mand og jeg tog faktisk en uge fri i 1972 og kørte rundt i Nordjylland. Det øsregnede. Det gør jeg ikke mere. Ferie for mig, det er at flytte op til Vester Klit, en helt anden verden, luften, lyset, vandet. Husk på: jeg har vandet lige uden for mine vinduer«.