I fjor var det 'in' i Rusland at læse Oksana Robskis beretninger om hustruernes hverdag i et rigmandskvarter. I år er det romanen 'Dukhless' af Sergej Minajev, som topper bestsellerlisterne. Men Robski er ikke glemt, hendes værk 'Causual' betragtes som en slags grundsten til litteraturbølgen om de nye russere, og hun har siden sin første succes udgivet endnu et par bøger om de smukke og de rige. Og endnu en dame, Lena Lenina - som ikke er i familie med sovjetstatens grundlægger Vladimir Lenin - har bidraget med hele to værker om overklassen. Åndløs Men det er 'Dukhless', som er årets hotteste litteraturprodukt. Første oplag blev udsolgt på en uge, og det forventes, at salget snart kommer på samme niveau som 'Da Vinci Mysteriet'. Titlen er sammensat af det russiske ord dukh, som betyder ånd eller sjæl, og det engelske less - altså åndløs eller sjælløs. Det udenlandske islæt hentyder til, ligesom navnet på Robskis første bog, at den nye overklasse ynder at demonstrere sine sprogkundskaber uden egentlig at have dem. Overklasseliv Hovedpersonen i 'Dukhless' er en ung forretningsmand, som sælger et fransk firmas grøntkonserves i Rusland og tjener så godt, at han har råd til daglige besøg i Moskvas fineste barer og klubber. Selvfølgelig kun i den del af dem, hvor andre repræsentanter for hans sociale klasse kommer for at snakke, drikke, finde sig en sexpartner eller få sig et fix kokain. Der kommer også mange unge piger og drenge, som ikke tilhører samme klasse, men som meget gerne vil komme til det og gerne via de allerede veletableredes senge. »Jeg er 29 år gammel, de seneste fire år har jeg tilbragt i dette foretagende. Jeg er kommerciel direktør med en personlig sekretær, en firmabil, en absolut vægtig årsløn og endnu større årlige bonustillæg ... en kommerciel direktør er en moderne udgave af en luder, som manøvrerer mellem firmaledelsens overdrevne salgsplaner og sine egne underordnede, som ikke gider realisere disse planer«, præsenterer helten sig og siger, at arbejdsdagen er noget, man skal holde ud, for bagefter kommer de sjove aftentimer. Generationen, der spildte deres liv Helten erkender relativt snart - i hvert fald hurtigere end mange af hans venner fra samme kredse - at han i virkeligheden hader hverdagen med hykleri og karrierekrig, med druk, narko og omskiftende sexpartnere. Men han magter ikke at forlade den, før der dukker et alternativ op. Hun hedder Julia, er en ganske almindelig pige, og hun elsker ham oprigtigt trods hans fordærvede sjæl. Hovedpersonen i 'Dukhless' skal være en prototype på den samfundsgruppe, som Minajev dedikerer sin bog til: »Til den generationen, som blev født 1970-76, som var så håbefuld og så lovende, hvis start var så strålende, og hvis liv blev så meningsløst spildt«, skriver forfatteren, som selv er født i 1976 og som i 12 år har været salgsmanager for et stort spiritusfirma. »Folk i denne aldersgruppe oplever en for tidlig midtvejskrise, fordi de var for unge tilat blive rige i 1990'erne og er for gamle til at befri sig for sovjetæraens last. Deres mentalitet er halvt sovjetisk og halvt russisk«, siger Minajev. Stor begejstring Han er p.t. uhyre populær, giver interview, optræder på tv, skriver kommentarer i pressen, roses af anmelderne og tilbedes af læsere som superekspert i Generation X og dens umådeholdenhed på den ene og desillusionering på den anden side. Nogen ser sågar lighedstegn mellem Minajevs bog og Mikhail Lermontovs berømte psykologiske bog fra 1839, 'Vor tids helt'. Hovedpersonen i den er en russisk officer, en udbrændt og (selv)destruktiv mand, som kynisk spolerer andre folks lykke. Men der findes også kritikere af 'Dukhless'. De siger, at Minajev selv er medlem af den nyrussiske elite, og at hans afstandtagen fra de 'sjælløse' virker utroværdig og bogen selv som en 'glamourroman', der gerne vil optræde som satire. »Det er ikke til at sige, om han vil afsløre de riges livsstil eller prise den. Der findes ikke en sådan generation. I Moskva er det højst en procent af befolkningen, i hele Rusland er det nul«, skriver den intellektuelle avis Nesavisimaja Gaseta, og så godt som alle Politikens bekendte i Moskva dømmer 'Dukhless' endnu hårdere. Men det er som regel ældre folk. De unge, som vi spurgte på Moskvas gader, var næsten alle begejstrede for Minajevs bog. Kun en filosofistuderende kaldte den »det samme møg som Robskis 'Causual'«. Forfatter og fotomodel Oksana Robski kan ellers ikke klage over mangel på læsere. Hendes seneste værker, som hedder henholdsvis 'Lykkedagen er i Morgen' og 'Om kærligheden', siges at gå lige så godt som 'Causual'. Måske fordi også de fortæller om rige damers liv, som kan være hårdt trods millioner og kæmpehuse. Og det elsker mange almindelige kvinder at læse om. »Det er som at læse 'Askepot' eller andre eventyrer. Hvad er der galt ved det?«, spurgte forleden en ældre dame i en boghandel, hvor hun spurgte efter endnu et værk af slagsen - 'Lidenskab for fuldkommenhed' af Lena Lenina. Forfatterinden, som også er fotomodel og lever i Frankrig, giver her råd til russiske piger og kvinder om, hvordan de skal klæde og sminke sig for at blive rigtigt attraktive for gavmilde arbejdsgivere og potentielle ægtemænd. I sin anden bog, 'Multimillionaires', fortæller hun om, hvordan man skal tjene penge og blive rigtig rig.