»Los Angeles er nok mere intellektuel opladning end fysisk, for man kan jo ikke gå på sine ben fra sted til sted - man må køre«. »En meget stor og underlig by, hvor man er nødt til at lede lidt efter oaserne, men også et ret fascinerende sted«. »Man kommer til at holde af det, når man har været der et stykke tid«, synes dramatikeren Anna Bro. Køretur i vindsiden Denne uges gæsteredaktør har nemlig lige afprøvet sin egen opskrift på at lade op, åndeligt og mentalt: Hendes første sommerferie i flere år har bestået af to uger i L.A., »den enorme, flade dal«, plus endnu en uge i en rød sportsvogn på rundtur i Californien med kæresten, Morten, der som dansk filmskolestuderende har været i praktik derovre. Efter den lange køretur i vindsiden sidder hun nu igen i Danmark med jetlag og betændelse i det ene øre og i en visdomstand - men ellers netop opladt: Gang i den »Lade op gør man jo blandt andet ved at komme væk fra de rammer, man kender normalt. Og det kan godt være meget opladende at være i en virkelig mærkelig by, hvor man synes, folk er underlige. Utryg følte jeg mig faktisk ikke på noget tidspunkt, jeg fik slet ikke alle mine fordomme om L.A. bekræftet - at de skyder hinanden og er racister, som i filmen 'Crash', og den slags«. »Vi var ellers også i ghettobydelen South Central, for at se hvor gangsta-rappere som Ice Cube kommer fra. Det var meget overraskende at finde en halvsøvnig bydel med en McDonald's osv., og hvor fem fantastisk søde mennesker på en station straks involverede sig i at vise os vej«. Kører du så rundt og søger efter ideer og input til ny dramatik? »Faktisk ikke. Jeg har f.eks. slet ikke været i teatret. Det er meget godt ikke altid at være så målrettet. Hvis man kun går efter målrettet research og det, der passer ind i ens kram, får man jo ikke set noget af det, man ikke havde regnet med på forhånd. Og hele Californien er jo så speciel, at man ikke kan undgå på en eller anden måde at blive inspireret af det«. »Man forstår godt, de finder på nogle sindssyge film derovre - det er så kontrastfyldt en stat, placeret op og ned ad Mexico, men ledet af Arnold Schwarzenegger, og med nogle af verdens rigeste og fattigste mennesker som indbyggere. Der er gang i den«. Henry Miller Memorial Library »Politisk møder man alle slags mennesker, fra rednecks til de helt vildt venstreorienterede, og kontrasterne ligger også i landskabet: Vi kørte ind til Las Vegas i Nevadas ørken og derfra til Yosemite Nationalpark, nærmest et lille stykke Norge med grantræer og klipper. Så til det næsten italienske San Francisco og derfra tilbage til L.A. ned langs kysten, der igen er noget helt tredje«. »På vejen ned ad Highway One stod der så pludselig et skilt: Henry Miller Memorial Library. Det var sgu hans gamle hus i Big Sur! Jeg vidste godt, han havde boet dér på et eller andet tidspunkt. Det var simpelthen en oase med kultfilm-forevisninger og et lille bibliotek og gratis kaffe og internet til alle, der kom indenfor! Ude i midten af ingenting. En helt vild god stemning, og så kunne man sidde dér og mærke Henry Millers ånd i hans gamle træhus ved havet!« »Men jeg læste også nogle essays af alle de forfattere, der i tidens løb har boet i Los Angeles. Foruden Henry Miller og Anaïs Nin, selvfølgelig, var der jo også en del europæiske forfattere, der søgte dertil under krigen: Bertolt Brecht og ham dér filosoffen ... Adorno. I en antologi læste jeg uddrag af, hvad de har skrevet om, hvor meget de hader Los Angeles og ikke gider at have noget med filmindustrien at gøre. Dét er også meget sjovt at læse«. Det dejlige ved København Apropos litteraturen kom Anna Bro og hendes kæreste i Californien »ind på en bar, hvor mange af de dér beatforfattere sad eller havde siddet i tidens løb, men jeg blev smidt ud, fordi jeg ikke havde id at vise frem. De troede sgu ikke på, jeg var over 21!«, griner dramatikeren, der fra på mandag og et år frem er engageret på Det Kgl. Teater i et nyt stort projekt med to andre dramatikere, to instruktører og seks skuespillere: 'Turbo-Nation' hedder planen. Hun regner derfor heller ikke med ferie igen det første års tid, men husker at minde om endnu en fordel ved at lade op i det fremmede: Det ny blik for, »hvad der er det dejlige ved København, og hvorfor jeg godt kan lide at bo i Danmark. Når jeg har været længe nok væk, kan jeg sommetider se ordentligt på København igen: hvor smuk en by det er, og hvorfor folk gider rejse hertil som turister!«. Anna Bros sommerhusbibliotek »Der skal være noget at læse op for børn. Og så f.eks. 'Michael Laudrups tænder', som man kan grine af og snakke om. Og hvis det regner i en uge, tager man Milan Kundera. Eller Zadie Smiths 'On beauty' - hun er fantastisk!«. Zadie Smith: On Beauty Jan Guillou: Vejen til Jerusalem Camilla Stockmann og Maise Njor: Michael Laudrups tænder Agatha Christie: Lige meget hvilken bog af hende Astrid Lindgreen: Ronja Røverdatter John le Carre: The Constant Gardener J.K. Rowling: Harry Potter and the Halfblood Prince Christian Jungersen: Undtagelsen Joanna Rubin Dranger: Fröken Livrädd och Kärleken Milan Kundera: Tilværelsens ulidelige lethed