Litteraturredaktør Bredal på Den Levende byder velkommen. I Sikker-Hansen Salen er avisens litteraturredaktion, herunder Deres Bibliopat, mødt talstærkt op. Klokken er 20.15, og der drikkes vin og nippes til ost. »I dag skal vi høre om tilblivelsen af bind fire i Gyldendals nye litteraturhistorie, som to af avisens anmeldere, Schack og Kjældgaard, har bidraget til«, indleder Bredal. »Kampen starter om en halv time, vi holder med Barcelona, ikke?«, hvisker avisens navnkundige anmelder af bøger for børn- og unge. Fodbold og litteratur Han har ret - i begge dele. Litteraturredaktøren, der ellers er en venlig mand, har indkaldt til møde den aften, hvor årets største populærkulturelle begivenhed finder sted: Champions League-finalen mellem Barcelona og Arsenal. Bredals svigermor kommer tilmed fra Barcelona, hvad tænker han på? Kun hundrede meter væk ligger en skotsk fodboldpub med en stor tv-skærm, men man kan jo ikke være to steder på en gang. Man må vælge, og nu sidder vi her. Basta! »Jeg så engang Real Madrid vinde 5-3 over Benfica. De havde været bagud 3-0, men så lavede di Stefano fire langskudsmål«, meddeler faghistorikeren fra museet på Frederiksborg Slot med lavmælt stemme. Hvis bare man havde et par ekstra øjne May Schack er den ene af de to Politiken-medarbejdere, der har bakset med at få den anmelderroste litteraturhistorie bragt til verden. »Vi var ved at synke i knæ under stofmængden, det hele blev forsinket, vi drømte om løbende afleveringer fra skribenterne. Men man kan ikke både bede dem om at springe ud på litteraturens mark og samtidig give dem blylodder på benene«, forklarer hun. Der er 5 minutter til kick off, og søde Schack bruger ubønhørligt, men uafvidende den ene fodbold-metafor efter den anden. I lommen vibrerer den lydløse mobil. Sikkert en kammerat fra Oldboys-klubben hjemme i forstaden, der vil invitere på øl og bold. Kommer i tanke om en historie. Den handler om en afrikansk kvinde, der venter sin mand hjem efter et langt ophold i ørkenen. Hun vil gå ham i møde i god tid, men hvordan vil du finde ud af, hvilken vej han kommer ad?, spørger hendes bekendte, der er hvid. »Jeg sender bare mine øjne op i luften«, svarer afrikaneren. »Hvis jeg kunne sende mine øjne af sted, ville jeg overveje at gøre det nu«, tænker Deres Bibliopat. Bare lige et glimt af Ronaldinho og Eto'o. Videooptagelse i reserve Så er det Lasse Horne Kjældgaards tur. Litteraturhistorien skal kunne bruges af almindelige mennesker, siger han. Han taler om dysmorfisme og konformisme, og hvis der er et hold, der ikke er konformt, er det Barcelona. Måtte de tabe stort i aften. Deres Bibliopat er ikke født i går, han har bedt sin ældste søn om at optage kampen på video, så gælder det bare om, at hele verden holder kæft med resultatet, indtil det kan blive muligt selv at se opgøret i den kogende gryde i Paris. Carlos Castanedas gule, røde, orange bøger om Don Juans lære er fyldt med 'ud af kroppen'-oplevelser, som kun kan erfares, hvis man tager mescalin. Gør man det, kan man skabe sig selv om til en fugl. Så er det med at sende øjnene op umiddelbart mere tiltalende, men hvordan? Fucking 1-0 til Arsenal! Så er anden halvleg i gang, og nu skal vore læsere ikke tro, at det var kedeligt at gå til litteraturmøde på Den Levende. Overhovedet ikke. Det var hyggeligt, interessant, lærerigt - men også en næsten spirituel oplevelse af at skulle give afkald på noget vigtigt i en højere sags tjeneste. »Læserens møde med litteraturen kan være livsforandrende«, forklarer Kjældgaard. Det samme kan man sige om fodbold. Tænker på Frands fra den berømte roman. Skal han gå til landskamp, eller skal han gå til majdemonstration i Fælledparken med Katrin og Alexander? Han har en billet til landskampen i lommen og sniger sig ind. »Finder efter kampen Katrin i kvindebevægelsens hjørne af Fælleden, godt sur, efter at have gået rundt i regnen og ventet på mig med den stadigt mere våde Alexander. Også jeg er sur, vejret er lortet, Danmark har tabt igen, og jeg har skyldfølelser i flere lag«, hedder det på side 16 i den uforglemmelige bog. Så er det tid til spørgerunden. Hvad med det udvidede tekstbegreb? Hvorfor har I ikke medtaget faglitteratur? Hvad med tegneserier og film og det, der står på cornflakes-pakkerne? Debatten er livlig. Mobilen brummer i lommen, men det her er seriøst. Redaktricen er i sommerkjole og sko med ankelrem. Nu kan der kun være et kvarter tilbage af kampen, og diskussionen er ved at ebbe ud. Bredal siger tak for i aften, der klappes. I lommen brummer en SMS. Det er fra den ældste søn: »Fucking 1-0 til Arsenal! Barca fik et helt korrekt mål underkendt, men Arsenal fik deres målmand udvist! De scorede på en dødbold. Eto'o har også ramt stolpen«. Hvis man bare havde været i Barcelona... Mon SMS-tekster er litteratur? I hvert fald må de høre ind under det udvidede tekstbegreb, beslutter at slå på vinglasset og læse SMS'en op, lidt nyhedsformidling går vel an. Professor Bredsdorff replicerer: »Hvilken sportsgren drejer det sig om?«. Nede i portvagten stirrer den vagthavende på den lille tv-skærm. Kampen bliver blæst af, da Patmobilen er på Bispebuen. »Jeg kunne ikke finde et videobånd, så vi har ikke optaget kampen«, forklarer den næstældste hjemme i stuen. »Det sidder i, alt var gjort parat!«, replicerer man afmægtigt, men kommer så i tanke om, at den bliver genudsendt, og at det rigtige hold vandt. Hjemme i Barcelona må litteraturredaktørens svigermoder være lykkelig. Næste uge: Erotikkens litterære kanon! Quiz:Hvad er det for en dansk roman, vi citerer fra ovenfor? Forfatter, titel - tak. »Vi venter på nogen«. Lille bid fra digt af dansk digter, der debuterede i 1981. Hvad hedder digtet, digtsamlingen og digteren?, spurgte vi i sidste uge. I quiz 2 efterlyste vi digtsamlingen hvorfra denne sekvens stammer: »Det bedste er, at jeg glemmer døden så længe det varer at løfte blikket fra de grønne sko til din røde revne«.Søren Ulrik Thomsen Kære Bibliopat Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at skrive så hastigt igen. Du må have mig undskyldt, men når du nu vælger en lyriker, som jeg sætter så stor pris på, så må jeg reagere. Og så har han netop været meget omtalt både på grund af sin runde fødselsdag og en ny bogudgivelse. »I kaffebaren med cigaret og cola/ i frost over fodgængerovergangen/ i biografens dybrøde foyer/ i flugt med hænderne for ansigtet/ Vi venter på nogen«. Søren Ulrik Thomsen er manden bag digtet 'Vent', som ovenstående uddrag er fra. Digtet er at finde i hans første digtsamling 'City Slang'. Svaret på quiz 2 er digtsamlingen 'Det værste og det bedste', som Søren Ulrik Thomsen for nylig læste op af i morgenradioen. Hvilken start på dagen! Tak for din spalte i øvrigt. Her i huset læser og drøfter vi den hver uge. De bedste hilsner Kirsten Muus Balzac og erotikken Kære Bibliopat Efter min mening kommer man ved opbygning af et erotisk bibliotek ikke uden om Honore de Balzac (1799-1850). Den Balzac, der i sine omkring 90 romaner skabte et persongalleri på 2.474 personer, hvoraf 573 spiller en rolle i 2 eller flere bøger. I 1831 udsendte han de første 'Skæmtsomme Historier', skrevet i det l6. århundredes blomstrende stil om sognepræster, munke , nonner, studenter og andet godtfolk og om faren ved for stor en dyd og om den lille synd! I Danmark blev de udgivet af Thaning & Appel i 1943-45 i 3 små bind udvalgt og oversat af Jesper Ewald. Iflg. Jacob Ludvigsen, der er en stor Balzac-kender, kom 1. bind i 11 oplag. Historierne blev af mange anset for at være pornografiske, hvilket selvfølgelig stimulerede salget i de mørke besættelsesår. I 1955 udsendte Thaning & Appel så endelig en komplet udgave, smukt illustreret af bl.a. Des Asmussen, Hans Bendix og Preben Zahle. Bortset fra et par romanudgivelser: 'Far Goriot' i 1988 og 'Eugenie Grandet' i 1997 har der været stille omkring Balzac, til trods for Eric Danielsens brillante Balzac-analyse: 'Guldets Saran' i l994 og en yderst velkommen Kronik i Politiken 20. januar 2002 af førnævnte Jacob Ludvigsen, der efterlyser nogle bestræbelser, der kan fremme Balzacs ry. Hermed en opfordring til en genoplivelse af en af den moderne romans 'opfindere'. De bedste hilsner Arne Grube Mortensen, Høng Swinburne og elskovspoesien Kære Bibliopat. Jeg vil nøjes med at henvise til den meget respekterede engelske forfatter Algernon Charles Swinburne (1837-1909), en sprogets mester, der formede en rigdom af digte i vekslende verseformer. Men håret - og sikkert også andet - rejste sig på de victorianske læsere ved hans stedvis upassende hede elskovspoesi. Hans værker er store og ikke let tilgængelige. Men der er hjælp at hente. Han hævdedes at have udgivet anonymt en appetitlig lille bog 'Flossie - en Venus på femten'. Den udkom i 1965 på dansk fra Borgens forlag, oversat af Erik Thygesen. Som indledning er trykt et originalt lille erotisk digt af Swinburne. I resten af denne letlæste lille bog er der smæk for skillingen på næsten alle sider. God fornøjelse. Venlig hilsen Steen Thorbek