En rose og en bog. Det giver man 23. april, ifølge gammel catalansk skik, til den, man holder af. Det er den officielle baggrund for Verdens Bogdag, der fejrer læsningen, udgivelsen og copyrighten af bøger. Dagen markeres verden over, og også i Danmark hyldes bogen ved en lang række arrangementer. Christianshavns Bogfestival I København fejrer Christianshavns Bogfestival for 3. år i træk Verdens Bogdag. Festivalen byder hele weekenden på et bredt udvalg af både smal og bred litteratur, fordelt på flere scener spredt ud over bydelen. I et stort telt midt på Christianshavn Torv kan man opleve forfattere som Ursula Andkjær Olsen, Claus Beck-Nielsen og Astrid Saalbach, og på Christianshavn Bibliotek læser bl.a. Flemming Quist Møller, Kim Fupz og Stig Dalager op. Bøger af festivalens forfattere kan lånes i Københavns Kommunes bogbus, købes i Chesters Bogcafé, og pengene til dem kan hæves i den lokale BG Bank, hvor Jonas T. Bengtsson læser op af sin prisvindende debutroman 'Aminas breve'. Islam som tema Om aftenen vil 'Akademiet for klar tungetale' gå på scenen i Beboerhuset med deres digt- og dj-show, og er man til mere stille musik, optræder Sven-Bertil Taube i Christianshavns Kirke, hvilket for øvrigt er det eneste arrangement, der koster penge. Det er Christianshavns Bibliotek, der sammen med Chesters Bogcafe står bag festivalen. Claus Rosenblad, der er bibliotekar og en af arrangørerne, ser festivalen som en kærkommen mulighed for at præsentere nogle aktuelle forfattere og nødvendige temaer. »På selve Verdens Bogdag har vi, på vores festival, valgt temaet islam, og det er der virkelig brug for. Vi mener, at Verdens Bogdag skal have et internationalt præg«, siger Claus Rosenblad. Khader, Krasnik og Bakhtiari Han glæder sig især over, at man har fået Naser Khader og Martin Krasnik til at fortælle om deres oplevelse af islam, og at den unge iransksvenske forfatterinde Marjaneh Bakhtiari fra Malmø kommer til byen. Den 25-årige Bakhtiari er kvinden bag succesromanen 'Kald det hvad fanden du vil', og hun går på scenen søndag klokken 13. Det fulde program kan hentes på Christianshavns Bibliotek eller i Chesters Bogcafe i Strandgade. Det kan også downloades fra nettet på www.bibliotek.kk.dk/chr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.





