En ny århusiansk tænketank med forfattere og andre fra den litteraturpolitiske scene skal som led i et større politisk initiativ forsøge at lokke unge skrivekugler og digterspirer frem af vækstlagene. Det er kulturudvalget i Århus Kommune, der som noget nyt vil have en defineret litteraturpolitik for byen i håb om at sikre en opblomstring af nye forfattere. Og byens litteraturscene har allerede kvitteret med at kalde Århus foregangskommune inden for litteratur. Gode ideer ønskes »Det er fremsynet. Mange kommuner opfatter litteratur som noget, staten skal tage sig af, men nu begynder vores arbejde med at markere litteraturen som selvstændigt område at bære frugt«, vurderer formanden for foreningen 'Litteratur i Århus', digteren Astrid Gjesing. Forfatterkollegaen Louis Jensen, der sidder med i en ny kommunal tænketank for litteraturen, er enig: »Det er et vældig fint initiativ, som der sådan set er behov for alle steder, men Århus Kommune har så besluttet sig for at gøre noget ved det, og det bakker vi selvfølgelig op om«, siger Louis Jensen. Han er sammen med andre forfattere, undervisere, eksperter, græsrødder og foreninger med interesse for sagen blevet bedt af kommunen om at udtænke gode ideer og anbefalinger, inden byrådet spiller konkret ud og begynder at tælle penge op. Tiltrække nye talenter Det er som et led i en bredere kulturpolitik, at litteraturen får ilt. Kunstarten, der har levet i skyggen af andre mere synlige eller buldrende kunstarter, fortjener at komme frem i lyset, mener formanden for byens kulturudvalg: »Litteraturen er mere ydmyg og ikke så synlig som for eksempel filmen eller rockmusikken, formentlig på grund af produktionsvilkårene, hvor forfatterne sidder alene med deres værker i årevis«, siger Uffe Elbæk. »Tanken er at understøtte den kunstneriske produktion i Århus og støtte byens identitet. På bundlinjen er en by ikke bedre end dem, der bor i den, så vi vil selvfølgelig gerne både tiltrække nye talenter - og fastholde dem, vi har«. For børn og unge I første omgang er det ikke de etablerede forfattere, men børn og unge talenter, der kommer til at nyde godt af projektet. Som forfatteren Louis Jensen fra tænketanken siger: »De etablerede forfattere har trods alt nogle muligheder for at søge støtte til projekter, så det handler især om at finde ud af, hvad vi kan gøre for de unge, kommende talenter, der ikke har debuteret endnu«. Kommunen får også noget ud af det, vurderer forfatteren og minder om dengang, Århus i 80'erne kunne føre sig frem som rockmusikalsk hovedstad. »Det lever Århus stadig højt på, og kunne vi få bare 15 nye forfattere frem med den her indsats, så ville de penge, det måtte koste, være givet godt ud«. At se sig selv på tryk I tænketanken vil Louis Jensen blandt andet anbefale kurser, hvor børn og unge kan skrive med etablerede forfattere, han vil foreslå flere digtoplæsninger og festivaler, et helt nyt litteraturhus samt en skriftserie med udgivelse af debutanter til at blive lagt ud på bibliotekerne. Forfatteren husker selv, hvordan han som arkitektstuderende og endnu ikke udsprunget forfatter 'svævede i tre-fire dage', efter at Hvedekorn havde trykt de første af hans digte. Man lærer af at se sig selv på tryk, vurderer Louis Jensen, der har en konkret vision om, at kommende talenter på Århus' tidligere godsbanegård kunne få et værksted, så de selv kunne trykke deres tekster. Hjælp til etablerede På længere sigt vil Århus Kommune også give de etablerede forfattere en hånd. Det hilser et andet medlem af tænketanken, en af byens mest læste forfattere, Svend Åge Madsen, meget velkommen. Også han prioriterer, at de unge digtere kan komme til at præsentere sig selv. »Meningen er at prøve at lancere dem og give dem en chance for at træde frem«, siger Svend Åge Madsen. Men også som veletableret forfatter er der behov for et møderum, hvor man kan finde garvede som uprøvede kolleger. Bakser med hver sit »Musikere har naturligt en kontaktflade og spiller sammen, men det at skrive er en utrolig ensom og isoleret beskæftigelse. Især da jeg var yngre, men også i dag, ville det virkelig være godt med en eller anden form for internt møderum, hvor man kunne snakke litterært og inspirere hinanden og høre andres erfaringer med forlag og den slags. Selv ikke jeg, der følger rimelig godt med på litteraturområdet, har overblik over de mange forfattere i byen. Det er virkelig kunstigt, at vi sidder en hel masse og bakser med hver sit uden at mødes«, siger Århus-forfatteren. Når han og de andre tænketankstænkere har formidlet deres ideer senere i år, vil Århus Kommune tage stilling til, hvilke ideer der skal realiseres, og hvor mange penge der skal afsættes. Også Københavns Kommune er på vej med en litteraturpolitik. Den vil blive formuleret senere i forbindelse med en bibliotekspolitisk redegørelse.