Den svenske digter Göran Sonnevi får Nordisk Råds Litteraturpris og 350.000 danske kroner for sin mere end 400 sider tykke digtsamling 'Oceanet'. »Oceanet er et hav af ord, man kan sænke sig ned i og lade sig omslutte af. Den spænder over et liv og en poesi, som stadig er levende, som ikke er afsluttet, og som er søgende«. »Med en intens nødvendighed skriver Sonnevi poesi, som er i stadig dialog med såvel de politiske og sociale hændelser som de personlige spørgsmål om skyld og ansvar«, hedder det i begrundelsen for tildelingen. Tidsbestemt pionerindsats Göran Sonnevi er på ingen måde en overraskende vinder. Forud for pristildelingen lød det fra norske kritikere, at det var storfavoritten, der vandt, hvis vinderen hed Sonnevi. Hos danske kritikere var holdningen mere, at det i givet fald var fornuften, der vandt. I sin anmeldelse i Politiken skrev Thomas Bredsdorff om Sonnevis 'Oceanet', at den rummer passager af stor skønhed og er som en antologi over hele forfatterskabet, men at bogen er uden fokus. Om Sonnevi som prisvinder siger han: »Göran Sonnevi havde uhyre stor betydning i 1960'erne og 70'erne. Han indførte en nyenkel stil og ladede den med betydning. Han slog bro mellem det private og det offentlige, som var en pionerindsats på det tidspunkt i lyrikken, der var den mest private genre«. »Sonnevi er nu 66 år, og det er sjette gang, han er indstillet. Sommetider giver man prisen for en enkelt bog, andre gange for en livstidsindsats. Sonnevi fortjener fuldt ud prisen som en forfatterskabspræmie, og i 'Oceanet' hører man hans urstemme i digtene, men måske havde bogen haft nytte af en redaktør. Strømmen er så lang, at den standser et tilfældigt sted«, siger Thomas Bredsdorff. Islandsk konkurrent Flere danske anmeldere havde forud for prisuddelingen peget på den islandske forfatter Kristín Marja Baldursdóttir som en mulig prisvinder. Eller i hvert fald gjort opmærksom på, at hun var en forfatter med en voldsom læserappel i dannelsesromanen 'Karitas' om kvinden, der kæmper sig ud af en fattig baggrund for at realisere sig selv som kunstner. I Politiken skrev Mette Winge, at det var en fuldstændig vidunderlig roman, og i Berlingske Tidende noterede Jens Andersen, at det var hos Baldursdóttir, hans læsehjerte lå, om end han fornuftsmæssigt troede, det ville blive Sonnevi. Ifølge Jens Andersen var der dog to forhold, der talte imod Baldursdóttir. »Dels fik Island også prisen sidste år (Sjón), dels er Baldursdóttirs værk sikkert alt for meget mainstream til de skruede hjerner i priskomiteen«. Bare lidt dårligere I Information var Erik Skyum-Nielsen inde på noget tilsvarende i sin anmeldelse af 'Karitas'. »Kristín Marja Baldursdóttirs heltesaga over en kvindelig kunstner forekommer gjort af det stof, vinderne førhen lavedes af«, skrev han. Uddybende siger han til Politiken: »Der har været en trend, der trak i retning af samtidsskildrende, realistisk prosa med psykologisk interesse, gerne med en smule problemdebat, også gerne lidt historisk. Ting med folkelig appel. Men der har også været afvigelser fra det mønster hos prisvinderne. Tag eksempelvis Henrik Nordbrandt, som debuterede i 1966 og vandt med 'Drømmebroer' (i 2000, red.)«. »Her har du næsten opskriften på Sonnevi-tildelingen. 'Drømmebroer' er ikke den bedste Nordbrandt, men han er jo kolossal. Og her har du en opsamlingsbog, som ligner det, Sonnevi har lavet længe - bare lidt dårligere - hvis man skal tro dem, der har læst den«, siger Erik Skyum-Nielsen, der ikke selv har læst den nye bog af Göran Sonnevi, men i 1960'erne og 70'erne var begejstret for hans lyrik, ikke mindst hans Vietnam-digt. Årets danske kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris var Claus Beck-Nielsens prosabog 'Selvmordsaktionen' og Thomas Bobergs digtsamling 'Livsstil'.