Sneen ligger tungt på taget af vort atelier, men modsat tidligere år drypper det ikke ned i biblioteket. I flere år blev det ved med at rinde ned ad væggen bag reolen fra en ukendt utæthed foroven, men så beordrede den rødstøvlede sin handyman, undertegnede, op på taget med en rulle gaffatape, og så var den klaret. Miseren skyldtes en revne i en rude i ovenlysvinduet, hvorigennem regnen stillede sivede. Carl Barks land Vanskeligere at tackle er de mængder af sne og is, som kommer og går i denne tid. Bare man dog havde en elektronsmelter. Sådan en som Georg Gearløs bruger i 'The Madcap Mariner' ('En rigtig sømand'), da hans sejlbåd sidder fast i isen. Den historie kender De sikkert ikke, men det gør vi, takket være vor genbo, Donaldisten, som jævnligt kommer forbi for at hente aviser, som hans Berner Sennen-hvalpe kan tisse på og - ikke at forglemme - for at fremvise sidste nyt fra Carl Barks Land. Aldrig færdig med Carl Barks Ak ja. Carl Barks, mesteren, skrev og tegnede som bekendt de i særklasse bedste Anders And-historier, og hvis vi havde haft 15.000 kr., som vi ikke anede, hvad vi ellers skulle bruge til, havde vi bestemt meldt os under fanerne, da det sidste år blev muligt at bestille Carl Barks' samlede værker i 22 luksusbind med rød lærredsryg Vor frue, der har hang til luksus, men ikke i tegneserieform, insisterede på, at Bibliopat-villaen var for lille til, at Carl Barks' samlede værker ville kunne klemmes ind i den, og hun ville også meget hellere bruge pengene på støvler og smart tøj, så det endte med, at vi måtte kigge i vejviseren efter Carl Barks. Eller rettere, for verden er jo lille, vi måtte nøjes med at låne genboens eksemplar, og det går da også an, selv om det er svært at aflevere det efter endt brug, for hvornår er man færdig med Carl Barks? Donaldistens opmærksomme blik Det kunne vi godt lide at spørge vor frue om, men vi vover ikke, for hun er i godt humør og ser hammer markant ud i sin nye frakke, (der i parentes bemærket minder os lidt om den frakke, Anders And har på i den julefilm, hvor han af Rip, Rap og Rup bliver lokket til at køre ned ad bakken på sin kælk og direkte ind i en klippe, der er gemt i en snemand. Fruens frakke er nærmest klokkeformet. Nuvel, da de første tre bind af Carl Barks' samlede værker udkom, ikke lang tid efter Max Bjævermose-skandalen (et andet af vor tids store overgreb på mytiske figurer), lød der et ramaskrig fra Frank Madsen og andre danske tegneserienotabiliteter på grund af den ringe farvegengivelse i luksusudgaven. Det skulle heldigvis vise sig ikke at være en gennemgående mangel, farverne er faktisk meget pæne i nyoptrykkene. Til gengæld gør vor genbo, Donaldisten, der ikke er hvem som helst, men lyder navnet Jens Jakob Paludan, os opmærksom på noget, der betænkeligt minder om endnu en oversættelsesskandale. En dejlig torsk Sagen er den, og nu er vi tilbage til den historie, hvor Gearløs bruger sin elektronsmelter, at nyudgivelsen hele to gange forringer den oprindelige oversættelse! I historien demonstrerer Gearløs en magisk klokke, der kan lokke torsk direkte op i skibets lastrum. Han forklarer ungerne, hvad tricket består i: »Klokken kan tale fiskesprog, og den lover torskene - navneforandring!«. Flad fisk Det er da sjovt, for hvem har lyst til at blive kaldt en torsk, men i den nye udgave er Gearløs' forklaring ændret fuldstændig: »Klokken kan tale fiskesprog! Jeg er ret smart, når jeg selv skal sige det!«. Helt ærligt, det holder ikke. Hvor fladt, hvor pauvert, hvor fantasiløst. Blodfattigt Det andet eksempel er ikke helt så slemt, men rummer alligevel et sprogligt-humoristisk tab af den slags, der burde være forhindret: I originaludgaven siger ungerne til Gearløs, mens de holder en synligt ophidset onkel Anders fast: »Forsvind hellere lidt. Synet af dig virker uheldigt på onkels blodtryk«. I den nye udgave hedder det blodfattigt: »Synet af dig får onkel Anders' blodtryk til at stige«. Hvor sølle. Massakrer Måske vor læser vil trække på skuldrene og mene, at vi fremturer med petitesser, men når den halve verden kan flippe ud over, at en dansk avis bringer lidt ramsaltet satire, må vi vel her i hytten have lov at brokke os lidt over eksempler på respektløs omgang med fiktive figurers udødelige replikker. Ironisk i øvrigt, at udgiverne af den danske luksusudgave i en redaktionel tekst med titlen 'Rentabilitet slår eventyrligheder' beretter om flere »massakrer«, som gennem tiden er blevet begået mod Barks' historie om Gearløs og Anders på søen, fordi diverse redaktører for at få plads til annoncer bortskar flere ruder fra flere af siderne. (Den slet behandlede Gearløs-historie kan læses fra side 143 i bind XXII af luksusudgaven, originalteksten kan læses i Anders And & Co. nr. 18 1. maj 1962). Litte Hjælper Og så til en forglemmelse. Der er én fra det Gearløske univers, vi har svigtet i årevis. Et undseligt, umælende væsen, vi helt havde skubbet ud af vor ellers ret rummelige hukommelse. Måske De kan huske ham, måske De ved, hvem vi hentyder til? Til Lille Hjælper! Georg Gearløs' diminutive handyman med den mekaniske stankelbenkrop, de brune sko og den elektrisk pære i stedet for et hoved. Sådan en fætter kunne vi godt bruge her i huset. Den kunne tætne sprækker i taget, salte fortove, tømme opvaskemaskiner, hænge tøj op og fjerne rotter på loftet. Alt det, moderne mænd bliver sat til, mens deres bedre halvdele har travlt med at selvrealisere sig på arbejdsmarkedet og i netværkene. Tænk at kunne give en af dagligdagens mange opgaver videre uden skrupler: »Lille Hjælper, kan du ikke lige tage elektronsmelteren og tø en okseklump op til husets frue, P/Daddy har ikke tid, jeg læser Carl Barks«. Quiz 1: »Tomas åbenbarede sig for Tereza i hendes restaurant som den absolutte tilfældighed. Han sad ved bordet over en storslået bog«. Hvilken roman? Quiz 2(svær): »The greatest trick the Devil ever pulled was convincing the world he didn't exist« er slutbemærkningen i en ret god film. Hvilken fransk digter er ophavsmanden til udtrykket? I sidste uge efterlyste vi forfatteren til en bog, der starter således: »Mma Ramotswe havde et detektivbureau i Afrika ved foden af Kgale Hill«. Quiz 2 lød således: Erotisk tidsskrift, hvis første nr. udkom i London i juli 1879, navnet?Afrikansk detektiv Svaret på quiz 1 er Alexander McCall Smiths herlige 'Damernes detektivbureau nr. 1'. Jeg elsker den lille, tykke damedetektiv og hendes finurlige evne til at opklare gåder. Og så er det jo ikke hverdag, man læser om detektivhistorier i det mørke Afrika, nærmere bestemt i Botswana. Man burde gøre det samme som Ramotswe. Sætte et skilt op på døren og bekendtgøre, at her ligger Damernes Detektivbureau. I København. Hvem vil ikke gerne være detektiv? Quiz 2 er jeg ikke detektiv nok til at løse. Med venlig hilsen Lise V. Klausen, 2100 Ø Nams! Jeg mindes, at Bibliopaten på et tidspunkt efterlyste titler til det perfekte intimbibliotek og har ventet længe på at få listen. Hvad sker der? I mellemtiden er det dog en fryd at kunne besvare sidste uges quiz 2. Det drejer sig om det fantastiske engelske tidsskrift 'The Pearl', et for sin tid uhyre frivolt magasin, der blandt andet rummer de historier, der er samlet i 'Miss Coote's Confession'. Jamen, det er faktisk utroligt, at de stive englændere kunne få sådan noget publiceret dengang i 1800-tallet. På den anden side har de jo altid været kinky, og Victoria gjorde vel i virkeligheden ikke lysterne mindre, blot mere farlige ... 'The Pearl' udkom i halvandet år, så gik det ind. Mange hilsner Ricard Møller, Aarhus Gæv oversygeplejerske Kære Medbibliopat!Svaret på quiz 1 er naturligvis Alexander McCall Smith, hvis herlige serie om Damernes detektivbureau nr.1 henrykker enhver rejsende, som har haft det dybe Afrika som destination. For mit indre øje har jeg et ganske nøjagtigt billede af Mma Ramotse herself med den traditionelle figur, idet jeg faktisk mødte hende i Uganda i 1999. Her var hun ganske vist en gæv oversygeplejerske på det lokale provinssygehus, med sin traditionelle figur fremhævet i en kæmpemæssig rød plisseret nederdel med sorte og hvide bomber. I disse egne er det et tegn på position og status at være vel ved magt! Sammen med flere andre amtsansatte og et par frivillige hjælpere var hun en hel weekend på tur ude i bushen for at gennemføre en storstilet poliovaccination »to kick polio out of Africa«. På aftalte steder, gerne i skyggen af et kæmpetræ, mødte hun mødrene med deres småbørn og dryppede vaccinen i munden på de små. De lokale heksedoktorer var ikke alle med på vaccinationens gavnlighed, men frarådede mødrene at komme med henvisning til, at den gav aids. På den baggrund var det imponerende, at så mange kom. Med venlig hilsen Tove Mansfeld-Giese, Brande Efterlysning! Jeg har igennem de sidste mange år søgt efter én bestemt Pondusbog af Ivar Myrhøj - indtil nu uden held. Det drejer sig specifikt om den bog, hvori en børnehave-/skoleklasse i Kbh.'s Zoo møder Pondus og lille T(r)ine - en baby/dværgpingvin. Jeg antager, at den er udkommet i '67-68, måske lidt senere, og den er særligt interessant, idet undertegnede SELV er med i bogen, som et af børnene. Håber, I kan hjælpe mig, eventuelt formidle et direkte salg. Med venlig hilsen Henrik Levin, Vejle