De var der alle sammen. Både de høflige og hjælpsomme familier med småbørn af henholdsvis gammeldansk og nydansk avl i en glad togkupe i et S-tog. Og de berusede gymnasieelever, der pissede på en sovende grønlandsk kvinde på banegården, fordi hun jo bare var en »eskimo-luder«. Med anekdoter fra dagens Danmark, så livagtigt fortalt, at man næsten kunne se dem for sig, trådte modsætningerne i den danske befolkning frem i foredragssalen i Politikens Hus sent i går aftes. Bragt dertil i historieform af fire kendte forfattere med mod på og lyst til at diskutere tonen i debatten om indvandrere i Danmark. Indre marcipangris »Jeg prøver at undgå den indre svinehund ved at tale til den indre marcipangris hos danskerne, som alt for sjældent får lov at øffe«. »For vi er ikke alle racister eller så slemme, som man indimellem går og tror«, som Klaus Rifbjerg sagde om sin multietniske togkupe. Sammen med dagens øvrige panel af Hanne-Vibeke Holst, Thomas Boberg og Stig Dalager er han medunderskriver af det indlæg bragt i Politiken i december, som tog hul på debatten. Den har blandt andet haft som konsekvens, at både mange præster og foreløbig 1.300 læger har valgt »at sige fra« over for tonen i debatten. I går talte de fire forfattere på vegne af deres kolleger til en stopfyldt sal, der lyttede andægtigt og uddelte mange roser og skulderklap uden at komme med mange indvendinger. Forfølgelse »Den sproglige forfølgelse kom før den egentlige forfølgelse af jøderne i Hitlers Tyskland. For nu havde man dæmoniseret dem, så kunne man også lovgive imod dem«. »Der er mange paralleller mellem Tyskland dengang og Danmark nu, hvor sproget siver ned fra oven og ud i gaderne«. »Kan man sige 'kræftceller' og 'pestbylder' fra Folketingets talerstol, kan man også sige 'perkerluder' på gaden«, mente Hanne-Vibeke Holst og foreslog, at man får en mobbepolitik i det offentlige rum, ligesom man har på mange skoler. Dermed tog hun hul på den sene eftermiddags store tema, nemlig om man kan tillade sig at sammenligne nazisternes retorik om jøderne med den, der bruges om muslimer i Danmark. Det mente forfatterne i det store hele, at man kan. DF ikke nazister Kun en enkelt mand fra salen talte dem imod. »Problemet med den her debat er, at der altid er de gode, nemlig jer og de onde, alle os andre. På den måde er I faktisk med til at undergrave ytringsfriheden«. »Jeg synes, at det er problematisk at sammenligne Dansk Folkeparti med nazister. Dansk Folkeparti har i hvert fald aldrig været blandet ind i folkedrab sådan som partier på venstrefløjen«, indvendte taleren. Og blev buet ud af tilhængerne af god tone og ytringsfrihed, mens Hanne-Vibeke Holst fra podiet råbte: »Tag mikrofonen fra ham«. I salen lød svaret fra en kvinde: »Hvad er der galt med godhed eller selvgodhed? Det må da være bedre end at være et dumt svin«. Indgreb på tolerancen Efter denne lille mislyd kunne mødet fortsætte i nogenlunde enighed. Blandt andet om vigtigheden af at fortsætte aktionen, selv om der brændes danske flag af i muslimske lande i disse dage. En logisk reaktion mod det Danmark, hvis intolerance, der ifølge Stig Dalager tales om selv på universiteter i Kina. »Mit flag er blevet brændt mange gange i de senere år. Sådan har det i hvert fald føltes, hver gang der er sket indgreb på det at være dansk - på friheden og tolerancen«. »Det er sårende og krænkende, men vi bestemmer selv, om det her skal være en sort periode i danmarkshistorien, man ikke taler om, når der er gået 100 år. Eller om vi atter skal kaste lys over Danmark«, pointerede Hanne-Vibeke Holst. Intet partipolitisk ærinde De få med indvandrerbaggrund, der var mødt op, påpegede, at deres problemer ikke kun ligger i tonefaldet. »Vi oplever, at patienter på hospitalerne bliver kaldt 'perkere' og kolleger med anden etnisk baggrund, som føler sig presset ud og siger op, selv om vi mangler læger og sygeplejersker«. »De problemer løses ikke, fordi vi begynder at tale pænt til hinanden«, som en sygeplejerske fra Nørrebro gjorde opmærksom på. De fire forfattere understregede gentagne gange, at deres ærinde ikke er partipolitisk, og at de ikke har politiske løsninger på problemerne. Deres næste projekt er at besøge asylcentre i Danmark og skildre de dårlige forhold på skrift. Og 5. maj - på befrielsesdagen - skal en stor fest i Fælledparken i København markere modstanden mod regeringens politik over for indvandrere og tonen i debatten.