Det er typisk. De litterære selskaber kommer i avisen, når Søren Krarup udøser sin galde over, at hans fætter ikke har fået årets Blicher-pris. Også det vil magthaveren have magt over. Det har han ikke, og vips, er Blicher-selskabet kastet for hundene som »kulturradikalt«. Sikrer forskning Det er typisk. I virkeligheden er Blicher-selskabet landets største litterære selskab, der samler op imod 500 mennesker om læsningen af et af de kulturkanoniserede forfatterskaber, udgiver Steen Steensen Blichers egne værker eller forskeres studier i disse, holder foredrag og seminarer, deltager med oplæsning og information, når Forfatter- og Oversættercentret Hald Hovedgaard holder Store Bogdag lige midt i Blichers hjemegn. Det er sådan set også typisk - for de litterære selskaber. Sådan arbejder de; mange af dem udgiver informationsblade om det forfatterskab eller den genre, der optager disse litterære aktivister; de sørger for, at værker er tilgængelige, ved at udgive dem, gerne i kommenteret skikkelse, eller ved at give mulighed for at opleve dem, og de sikrer, at der drives forskning i, hvad det enkelte forfatterskab handler om. Entusiasme Det er Foreningsdanmark, når det er bedst. Entusiaster sørger for, at der sker noget. Nogle af disse selskaber er ikke i den forstand åbne for alle og enhver, Selskabet for Romantikstudier er for studerende, Dansk-svensk Forfatterselskab er for danske og svenske forfattere. De fleste andre er for gud og hvermand og hvem der ellers har lyst. Forskere og fans Kulturministeren glemte helt at tænke på dem, da han satte sin plan om en kulturkanon i værk. Det er typisk. Sagen er imidlertid den, at folk her til lands har skabt en litterær kanon; de forfattere, der har deres eget selskab, er dem, der er kanoniseret i det klassiske samspil mellem forskere og fans. Mange har gøet ad den nationale begrænsning i Mikkelsens kanon. Havet omkring Danmark bruger de litterært interesserede til at sejle på. Uden nations anseelse dyrker de Tolkien, Proust, Saint-Exupéry, Dickens, Klopstock, James Joyce, Bellman, Shakespeare, ja, Conan Doyle. Ét af selskaberne, det for 1700-tals studier, er en dansk sektion af en litterær internationale, og omvendt er flere af de danske optaget af deres forfatters betydning i andre kulturkredse. Globalt og lokalt Det relativt nyoprettede Johannes Jørgensen Selskab er således aktivt i forhold til den katolske verden; Johannes Jørgensen har en høj stjerne dér, og selskabets energiske formand, Stig Holsting, var her i december i Rom og holde foredrag om digterens relationer til Italien. Blicher-selskabet har i en årrække lagt mange kræfter og megen ildhu i at lade fremmede sprogsamfund møde novellens danske mester, og J.P. Jacobsen-selskabet har med forkærlighed dyrket deres digters rolle som læremester for bl.a. James Joyce. J.P. Jacobsen-selskabet er et lysende eksempel på det at tænke globalt og handle lokalt. Selskabet er hjemmehørende i Thisted, nærmere betegnet J.P. Jacobsens mindestue på museet. Også det er en væsentlig kulturgerning. Forfatter- og Oversættercentret Hald Hovedgaard fungerer som sekretariat for selskabernes samråd. Derfor var det, at Halds Store Bogdag 13. august bød på foredrag om Blicher, Bellman og Karl Vennberg. Den sidste repræsenterede Dansk-svensk Forfatterselskab. På oplevelsessiden var der oplæsning af 'Æ Bindstouw' og Vennberg-digte og afsyngning af epistler og sange af Bellman. Danske sange og salmer tog Modersmål-Selskabet sig af; det udgav nemlig heftet 'Syng dansk - det er kanon'. Åndeligt udbytte Samrådet står også for den danske klassikerdag i et tæt samspil med Danmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den dag blev digteren H.C. Andersen sat i centrum - og hos H.C. Andersen Samfundet i København også resten af året. Ved åbningen af den danske klassikerdag den sidste tirsdag i september stod en skoledreng på talerstolen i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek og læste 'Det er ganske vist'. Knægten havde vundet H.C. Andersen Samfundets oplæsningskonkurrence for skoleelever, og tilhørerne indså med lethed hvorfor. Det blev bekræftet, at lærerne, bibliotekarerne og de litterært interesserede kunne markere en 200-års dag, værdigt og rigt på åndeligt udbytte. Irak i fokus Integrationsminister Rikke Hvilshøj bebrejder forfatterne, at de brokker sig i stedet for at gøre noget. Hun har åbenbart ganske overset, at nogle af dem skriver bøger. De litterære selskaber sørger på deres side for, at bøger bliver læst, eller læst op af, eller ligefrem sunget fra. Den dansk-arabiske sammenslutning Assununu er særdeles aktiv for at udbrede kendskab til arabisk filosofi, historie og litteratur. I 2005 var Irak i fokus, og selskabet spreder til gengæld informationer om dansk litteratur, historie og filosofi i den arabiske verden. De litterære selskaber i Danmark har medlemmer i mange lande. Den litterære verden er åben mod alle verdenshjørner. Dét er typisk. Også for 2005.