2005 blev et vendepunkt for det danske tegneseriemarked, med en dynamisk fornyelsesindsats uden sidestykke siden slutningen af 1970'erne. Selv om året muligvis også vil blive et mærkeår i den hjemlige tegneseriehistorie i kraft af et par store og meget omdebatterede satsninger for at styrke traditionen. Konstantin Strøm På kustodefronten overskyggede Max Bjævermoses sejr over den grumme dr. Bessermachen selvfølgelig alt andet: Under devisen 'back to basics', dvs. tættere på de franske originaludgaver, søsatte Carlsen Comics Niels Søndergaards 'ny' Tintin-oversættelse til afløsning af Jørgen Sonnergaards den 'gamle' - men måtte bøje sig for folkekravet: Den utålelige forsikringsagent slap for navneforandringen til ... Konstantin Strøm! Tænk, hvis Fætter Højben af ophavsretlige grunde skulle have skiftet navn tilbage til Fætter Erik (som han faktisk hed endnu i Anders And & Co.s julinummer 1950)! Men så vidt gik Egmont nu ikke med sine 'forbedringer', da også de tre første bind af Carl Barks' Samlede Ænder så dagens lys - til vilde protester mod især ny computergenereret bolsjefarvelægning. Belært af slaget om Bjævermose lovede Egmont straks bod og bedring i de følgende 27 bind. Hverken oversættelse eller farvelægning voldte Bogfabrikken kvaler med årets tredje museale samleværk: 'Poeten og Lillemor's samlede striber i Jørgen Mogensens sort-hvide streg og danske tekst nåede at få de første 4 af i alt 25 bind på gaden i år. Sort-hvidt var også et andet mesterværk med blikket bagudvendt: Franske Jacques Tardis storslåede om også teksttunge epos om Pariserkommunen, 'Folkets Røst', hvis danske udgave Carlsen afsluttede i år med bind 3 og 4. Æstetisk sortekunst Fra Møllenborg og Andeby er der langt til Syndens By. Men da Frank Millers grafiske 90'er-mesterværk 'Sin City' i år nåede frem til bind 4 på dansk - og den stærke og særprægede film over serien desuden havde premiere, kun en måned før filmen 'Batman begins', der omsider havde lært af samme Millers grafiske og psykologiske modernisering af 'The Dark Knight' - ja, så var det ikke alene udbedring af en årelang undladelsessynd, men også tegn på fornyelsen. Skal dén samles under ét begreb, hedder det: graphic novels. I dette 'ny' format - som en go' gammeldags bog med mindre, men til gengæld også langt flere sider end i det traditionelle europæiske album - udgav forlaget G. Floy Studio med adresse i Himmelev uden for Roskilde ikke blot Frank Millers skamløst voldsæstetiske sortekunst. Også Neil Gaimans kultserie 'Sandman' i to bind, Mike Mignolas 'Hellboy' i tre bind plus figurer som 'Punisher', 'Hellblazer' og 'Wolverine' er med i det lille ny forlags kraftige første bølge af nyskabende amerikanske 90'er-serier i dansk oversættelse. Det' for voksne Som var de brat blevet vækket af Himmelev-ekspressens fremrykninger, fulgte de mere etablerede forlag trop: Egmont udsendte dels en stribe af superhelteserier i stiv ryg og bogformat samt, ikke mindst, Alan Moores sagnomspundne dystopiske billedroman 'V for Vendetta'. Og med tryk på begrebet graphic novels lancerede Carlsen samtidig kunstneriske og litterære pionerværker som iranske Marjane Satrapis 'Persepolis' i to bind samt første af tre bebudede bind i amerikanske Jason Lutes' 'Berlin - en by af sten'. Det opløftende ved hele denne bølge af 'graphic novels' på dansk er ikke mindst, at den genåbner et seriemarked for voksne. 'Berlin' og 'Persepolis' vil finde tilfredse læsere blandt boghandlernes stamkunder til stor litteratur. Og Gaiman, Moore og Miller med følge imødekommer omsider det publikum af veluddannede læsere i 20'erne, som tilbragte en del af deres 90'er-gymnasieår foran hylderne med amerikanske seriehæfter i tegneseriebutikkernes kældre. 'Forandringstegn' lød titlen på en grumme velinformeret bog om internationale nybrud i seriemediet, som tidsskriftet Rackhams redaktører Matthias Wivel og Thomas Thorhauge udgav i januar i år. Og til almindelig overraskelse levede det danske tegneseriemarked i årets løb op til profetien i dén titel. 2005 lovede nyt liv for langt flere end Max Bjævermose.