14. december 2004 løftede den amerikanske internetsøgemaskine Google sløret for sit hidtil mest omfattende projekt: At skanne over 15 millioner bøger fra nogle af verdens største og mest anerkendte biblioteker og lægge dem ud på nettet. Det førte til en storm af ophavsretlige protester, og Google stillede arbejdet i bero for at granske klagerne. Men efter en kort tænkepause, der skulle gøre selskabet klogere på copyrightproblemerne, genoptog Google i tirsdags arbejdet med at indlæse de flere millioner bøger. Og snart vil enhver ved hjælp af få klask i tastaturet og et par klik med musen kunne få adgang til ikke færre end 4,5 milliarder siders fag- og skønlitterær prosa. Fedtfattigt debatindlæg Umiddelbart et af de største skridt mod en demokratisering af verdenslitteraturen, siden Gutenberg opfandt bogtrykken i 1450. Men også en potentiel fare for pluralismen. I hvert fald hvis man skal tro direktøren for Det Franske Nationalbibliotek, Jean-Noël Jeanneney, som har affattet debatbogen 'Quand Google défie l'Europe' ('Når Google udfordrer Europa'). Det er et skarpt, fedtfattigt og velargumenteret indlæg i en debat, som mange steder i den angelsaksiske verden synes at være kammet over i ukritisk begejstring over de potentielle muligheder i onlineadgang til fordums støvede og ofte vanskeligt tilgængelige litterære gemmer. Bevares, fjernt fra Jeanneney at skose oplysningstidens kongstanke om bred adgang til encyklopædisk viden til alle som forfægtet af blandt andre filosoffen Denis Diderot. Tværtimod. Jean-Noël Jeanneney hylder ligefrem denne del af projektet som virkeliggørelsen af en gammel - ikke mindst fransk - drøm. Ej heller er det frygten for at se bibliotekernes læsesale gabende tomme, fordi folk nu kan sidde i ro og mag foran skærmen og bladre gennem værkerne. Den bæven burde e-bogens tordnende fiasko for længst have ryddet af banen. Popularitetskriterier Nej, der står andre og langt vægtigere ting på spil. Først og fremmest udvælgelsen af værker. For alene valget af værker indebærer en slags skjult litterær massekanon. Ifølge Jeanneney er der alene i Vesten skrevet omkring 100 millioner bøger siden Gutenberg, og dermed vil Googles udbud - hvor imponerende det end måtte synes - kun repræsentere en lille procentdel af verdenslitteraturen. Faren er naturligvis, at litteratur på andre sprog end engelsk vil blive stærkt underrepræsenteret. Samtidig kan det blive problematisk, at Googles søgelogaritmer og udvælgelsesparametre aldrig er blevet fuldt offentliggjort. En ting er dog sikkert: Det er oftest popularitets- og hyppighedskriterier, der ligger til grund for hierarkiseringen af resultaterne. Ikke just en rettesnor, der huer en lærd og belæst litterat, som foretrækker sagkundskab og indsigt frem for mere eller mindre vilkårlige og vulgære folkestemningsbarometre. Denne skævvridning risikerer at blive forstærket yderligere af Googles kommercielle natur med marginreklamer og links, der skal lede surferen videre til eventuelle køb af populære produkter. Tag udfordringen op Sidst men ikke mindst fastholder Google sin ret til at blokere hjemmesider fra søgemaskinens resultater, hvilket i sig bærer potentialet for en amerikansksindet censur, som europæerne ikke nødvendigvis vil være enige i. Alt sammen rimelige anker, når man betænker projektets størrelse og Googles popularitet, som tilsammen risikerer at gøre søgemaskinen til den dominerende prisme, der vil forme fremtidens blik på klodens litteratur. Men hvad skal Europa da stille op? Jeanneneys svar er simpelt: Det nytter ikke at forsøge at bremse Google. Derfor må man i stedet tage udfordringen op. Det Franske Nationalbibliotek har allerede med det virtuelle biblioteksprojekt 'Gallica' sikret onlineadgang til 80.000 værker og 70.000 billeder. Men man må tænke endnu større, mener Jeanneney. Europa bør hanke op i sin selvtillid og skabe en europæisk og intellektuelt stærkere pendant til Googles titaniske projekt, lyder hans vision. Begejstret præsident Men hvor skal pengene komme fra? Google ventes at spytte over 200 millioner dollar (ca. 1,2 mia. kr.) i Google Print. Men det kan vi - europæerne - gøre meget bedre, lyder det kækt fra Jeanneney, der påpeger, at den franske stat egenhændigt har postet 250 millioner euro (over 1,8 mia. kr.) i den omfattende istandsættelse af det grandiose Grand Palais ved Champs-Élysées. Jean-Noël Jeanneney mødtes allerede i marts med Frankrigs præsident, Jacques Chirac, der var begejstret for tanken, og som fluks bad Jeanneney og kulturminister Renaud Donnedieu de Vabres om at udforme et mere konkret bud på en handlingsplan for en europæisk konkurrent til Google Print. Men der skal mere til. Jeanneney og hans lille bog bærer en tung byrde, og hans visioner bliver næppe til virkelighed, hvis ikke det lykkes at begejstre andre end en gammel og grånende mand i Élyséepalæet. Og det burde de, for det er hele Europas litterære fremtid, som står på spil.