Mere end 150 nye lærebogstitler har i løbet af sommeren og efteråret set dagens lys, og flere er undervejs. Bøgerne bugner af begreber som 'globalisering', 'videnssamfund', 'kompetencer' og 'innovation'. Ordet 'globalisering' og 'videnssamfund' kender vi fra andre sammenhænge, men hvad laver nyere udtryk som 'kompetence' og 'innovation' i lærebøgerne? Er det ikke noget, man lærer at sige, når man har været på managementkursus? Tværfagligt Det er det muligvis, men nu skal blomsten af Danmarks ungdom også lære det. Og det skal de bl.a. gennem de nye lærebøger, eller reformbøger, som Dansklærerforeningen kalder dem. Men hvori består det reformerende i de nye lærebøger? Overordnet set kan man tale om, at bøgerne har et langt større metafagligt fokus end tidligere, og at de i høj grad indretter sig efter gymnasiereformens tværfaglige bestemmelser. Man opdager også hurtigt, at dannelsesbegrebet har fået sig en tur i maskinen og er kommet ud i den anden ende langt mere kulørt og vidtfavnende end tidligere. Og hvis man bladrer videre, er der én ting, der bliver helt klart: Langsomt, men sikkert, indfanges man af kompetencebegrebets lange og ubestemmelige arme. D for dannelse Både de tværfaglige og metafaglige bestræbelser, mener rektor på Aurehøj Gymnasium, Marianne Zibrandtsen, er afgørende elementer i nytænkningen af dannelsesbegrebet: »Værdierne, der ligger til grund for de nye lærebøger, baserer sig på det nye dannelsesbegreb. Før reformen var vi i Danmark nået ud i et hjørne, hvor humanistisk dannelse stort set var synonym for almen dannelse. Og der trængte vi virkelig til en justering«. »Dannelsesbegrebet, der udtrykkes i den nye gymnasiereform og tilhørende lærebøger, er sammensat af både humanistisk, naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden. Og ambitionen er, at eleverne i løbet af de tre år kan lære at tænke på kryds og tværs i alle vidensområder«. Filosofikum Det metafaglige fokus, der bl.a. behandler spørgsmål som 'Hvad er videnskab' og 'Hvad er humaniora', kan ifølge Marianne Zibrandtsen sammenlignes med universiteternes gamle filosofikum, der netop skabte en fælles referenceramme for de forskellige fag. Og det tværfaglige og perspektiverende element er svært at komme uden om i de nye lærebøger. Her samler hele bøger sig om temaer, der kan forene de forskellige fag, inden for et enkelt projektforløb, eller anvendes i det nye fag 'almen studieforberedelse'. Her kan man f.eks. finde 'Renæssancen - da mennesket kom i centrum', fra forlaget Systime, hvor både historie, dansk, billedkunst, italiensk, matematik, fysik og filosofi kan komme i spil over for hinanden. De unge gymnasieelever skal altså være bedre til at løbe på tværs hen over de forskellige vidensområder. Men viden er mange ting og kan præsenteres på mange måder. Læsevenligt og appetitligt Særligt de nye naturvidenskabelige lærebøger præsenterer deres vidensområde, som en vare, der skal sælges så lækkert og farvestrålende som muligt. Her bliver det nørdede gjort kuriøst, på den fede måde, og ord som 'storytelling' og 'friskfyragtig' popper uvilkårligt op i bevidstheden. Et godt eksempel er 'Det medicinerede menneske - Lægemiddelrelaterede, tværfaglige udfordringer for biologi og kemi i gymnasiet', udgivet af Danmarks Farmaceutiske Universitet. Her lyder en overskrift: 'Fedme - fedt nok! Så er der serveret'. Og herpå fristes man med en appetitvækker: »Christian spiste sig ihjel. Han døde i sengen, som - uheldigvis viste det sig - stod på første salen. Den tilkaldte bedemand konstaterede, at det var Falcks opgave at få Christian ud. Men selv Falck gav op. I stedet ringede bedemanden til håndværkere, og Falck mødte med en kran«. »En del af loftet til Christians værelse blev fjernet, og kranen hejste det tildækkede lig ud gennem taget og ned til den ventende ambulance. For første gang i et halvt år forlod den 250 tunge Christian sit værelse«. Intentionen om det læsevenlige, appetitlige og visuelt indbydende er en klar tendens, ligesom anvendelsen af et nyere retorisk register er det. Ord som 'coaching', 'iværksætteri' og 'innovation' er fraser, man ikke før har set gymnasielærerne jonglere med, og selv om mange, af den gamle skole, bevidst undgår de nye termer, er alle tvunget til at forholde sig til ordet 'kompetence'. K for kompetence Kompetencebegrebet springer frem overalt i lærebøgerne, nogen ville mene som en trold fra en æske, andre som en længe ventet anemone. For der er stadig stor uenighed omkring, hvad begrebet egentligt dækker over, og hvor højt det skal vægtes. Peter Harder, professor i engelsk på Københavns Universitet, forklarer, at begrebet har været brugt på mange måder, bl.a. på en måde, som nedvurderede viden og indsigt, og det har skabt en vis lede ved udtrykket. Hans egen version er denne: »Kompetence er dannelse i aktion. Man kan sige, at det i dag ikke er nok at sidde i sin lænestol med sin viden og være dannet. Samfundet har ret til at forlange, at man kan udrette noget på basis af det, man har lært«. »Ordet 'kompetence' vender sig polemisk mod den gamle klassiske kateterundervisning, og fokuserer i stedet på, hvordan det, man lærer, kan bruges i forhold til samfundet. Men det nytter ikke kun at tale om kompetencer. Man skal i uddannelserne både have faglighed, dannelse og kompetencer«. Harder taler således om en skøn treenighed, hvor sidstnævnte kompetencer netop ikke kan stå alene. Dannelse frem for kompetence Poul Brejnrod, lektor ved Nørre Nissum Seminarium og forfatter bag en ny lærebog 'Grundbog i pædagogik', mener derimod, at kompetencebegrebet er langt mere omfattende, og at man kan tale om et begrebsskifte. »Det, der er sket i løbet af de seneste 15 år, er, at kompetencebegrebet har overtaget det, der i gamle dage hed dannelse og kvalifikation. Kompetencebegrebet vinder frem på bekostning af andre begreber, og det er bestemte agenter, nemlig undervisningsministeriet og erhvervslivet, der fører udviklingen frem«. »Jeg og mange andre i undervisningssektoren ser hellere dannelsesbegrebet fremmet, fordi dannelse er noget som både er gavnligt for individet og det gode liv i fællesskabet. Kompetencer derimod giver udelukkende noget til individet og erhvervslivet«. K for kompetence. D for dannelse. Generation DK iklædes ikke bare rød-hvide farver, men begreber, som diskuteres på livet løs. Bøger har talt med to, der har hver sin indgang til begreberne og ikke mindst fingeren på reformbøgernes puls.