Det er ikke noget særsyn, at Nick Hornby, Dan Brown eller for den sags skyld Renée Toft Simonsen, bibliopatens til Spanien netop udvandrede assistent, fra tid til anden udsender en bog. Det sker også, som for nylig med Alexandre Dumas, at et hidtil upubliceret manuskript bliver fundet på en hylde og udgivet. Forsvundne mesterværker Men nye værker af antikkens græske mestre er ikke hverdagskost. Verden har for længst vænnet sig til, at visse værker fra den vestlige civilisations 'founding mothers and fathers' uigenkaldeligt er gået tabt. Tag f.eks. græske Sappho, som vi kort omtalte i sidste uge. Kun en af de ni digtkredse hun i sin tid lavede, kendes i vore dage. De døde taler Og så kan underet alligevel ske. Og det ikke bare kan ske, det er sket. På universitetet i Oxford. Det er lige før, det minder os om hekseriet i Merete Pryds Helles herlige roman 'Fiske i livets flod', som De må se at få læst. I den er der en fantastisk maskine. Ligesom en grammofon er i stand til at afspille den lyd, som gemmer sig i en vinylplades huller, er maskinen i stand til at afspille den lyd, som har aflejret sig i tusindårige lerkrukker, mens de i sin tid blev tilvirket på drejebænkene i Mesopotamien. I romanen kan man pludselig høre mennesker tale, som har været døde og borte i flere tusinde år. På universitet i Oxford er det lige før, man er i stand til det samme hekseri. Snild amerikansk teknologi Sagen er den, at britiske arkæologer i 1897 fandt en meget stor portion papyrus i den græsk-egyptiske oldtidsby Oxyrhynchus. Det var øjensynligt byens losseplads, de var skvattet over. Noget af papyrussen bestod af ruller i nogenlunde god stand, andre var sammenkrøllede og helt defekte, og der var også masser af småstumper. Som de havde for vane, slæbte briterne det hele med hjem til England. Her har man lige siden været både begejstrede og frustrerede, for de 400.000 enkeltdele, som har været opbevaret i 800 kasser i Oxfords Sackler Library, har ikke kunnet læses. Dertil har tidens tand mørknet dem for meget. Så meget, at skriften på papyrussen syntes at være forsvundet. Troede man. For takket være snild amerikansk teknologi af den slags, der bruges til at lave satellitbilleder, er det nu lykkedes at læse nogle af de mange tusind manuskripter. I normalt dagslys eller elektrisk lys er der ikke noget læsbart at se, men når papyrussen placeres under infrarødt lys og udsættes for smart teknologi, sker miraklet. De britiske forskere, der arbejder med 'The Oxyrhynchus Papyri' har allerede opdaget hidtil ukendte værker af civilisatoriske sværvægtere som Sofokles (ham der bl.a. skrev 'Ødipus Rex', 'Antigone' og 'Elektra'), Euripides og Hesiod, og de regner med også at finde værker af Ovid og Aiskylos samt en serie kristne evangelier, som har været forsvundet næsten lige siden Det Ny Testamentes tilblivelse! (Som vi altid har sagt til vor lysblåøjede og rødfodede frue: Man skulle være blevet arkæolog. Man skulle have nusset med mumier, potteskår og papyrusruller. Man skulle være den, der fandt Jesus' dagbog eller Den Hellige Gral, men ak....). Fem millioner ord Drengene på Oxford anslår, at der er flere hundrede antikke græske komedier, tragedier og episke digte i papyrusskatten. Eksperter i oldævl anslår en tyve procents forøgelse af den samlede mængde af græske og romerske værker. Blandt de tekster, der er opdaget og læst inden for de seneste måneder, er en tragedie ved navn 'Epigonoi' ('Afkom') af Sofokles, der levede i år 500 f.Kr. og i øvrigt skrev 120 stykker, hvoraf kun kendes syv kendes i den fulde længde. Hertil kommer dele af en historie af den græske forfatter Lucian, ukendt materiale af Euripides samt et episk digt af Archilochos, en efterfølger til Homer fra det 7. århundrede, som beskriver begivenheder, der ledte op til den trojanske krig. I alt anslås det, at der er 5 millioner ord i materialet, hvoraf det meste er skrevet på græsk. Der er også tekster på hebraisk, koptisk, syrisk, arabisk, nubisk og tidligt persisk. Ny renæssance forude Dr. Dirk Obbink, der leder forskningen på Oxford, mener, 'The Oxyrhynchus Papyri' vil kaste lys over næsten alle aspekter af livet i hellenistisk og romansk Egypten og i den klassiske verden som sådan. Det er store ord og vel forståelige nok i betragtning af den enorme indflydelse, de gamle grækere har haft på vores kultur. Ifølge en ølreklame, vi for nylig så i Athens Internationale Lufthavn (for bajeren 'Mythos'), er ikke mindre end 50.000 græske ord indgået i den menneskelige civilisations fælles ordforråd. Her i hulen kan vi ikke lade være med at spekulere på, hvad der er i vente for ganske almindelige moderne mennesker. Tænk blot på, at det var Sofokles' berømte stykke om Ødipus, der inspirerede Freud til, om vi så må sige, at opfinde Ødipus-komplekset. Det skal blive spændende at se, hvilke nye komplekser der måske nu dukker frem efter så lang tid i det papyriske mørke. Det var alt for denne gang (tak til avisen The Independent), men vel i og for sig også nok, ikke sandt? Hvis forskerne virkelig står med den antikke skat, de hævder at have mellem hænderne, er der kun en ting at gøre: Sætte sig ned og vente på den ny renæssance, som de gamle grækere (måske endnu en gang) kan afstedkomme! PS: Det er i øvrigt The Egypt Exploration Society, der offentliggør teksterne, efterhånden som de foreligger. Quiz 1: De er studerende på et amerikansk universitet, en dag knækker den ene af de to venner det gamle dokuments hemmelighed. Hvilket dokument? Quiz 2: Ramoth Bezer er et anagram - hvad hedder manden rigtigt? I sidste uge lød quiz 1 således »Aftenen før hans 31-års fødselsdag banker to herrer på døren ...?«. Quiz 2 lød således: »Hvilken nordisk forfatter skrev George Bernard Shaw en bog om?«.Josef K og Ibsen Kære Bibliopat, Quiz 1: »Am Vorabend seines einunddreissigsten Geburtstages - es war gegen neun Uhr abends, die Zeit der Stille auf den Strassen - kamen zwei Herren in K.'s Wohnung«. Selv om det ikke bliver nævnt, om de var høflige nok til først at banke på - og nogle linjer senere tyder meget på, at de ikke var udsøgt høflige personer, eftersom de rammer en kniv i 'hans' hjerte - er det ret sandsynligt, at den i quizzen efterlyste 'han' er Josef K., den ret uheldige hovedperson i Franz Kafkas 'Der Prozess' ('Processen' på dansk). Quiz 2: Spørgsmålet fik mit hjerte til at banke, ikke kun at jeg kendte svaret med det samme, det handlede også om en af mine top-3 forfattere. Første gang læste jeg hans værker som 19-årig, lige efter studentereksamen, hvor hovedet endeligt kunne vælge sin næring selv. Med små, gule paperbacks sad jeg, fuldstændigt tryllebundet, i pauserne og sløve perioder af mit kassedamejob og læste hans fantastiske værker. For to år siden, 13 år senere, genlæste jeg alt, dengang med lidt baggrundsinformation. Blandt andet 'The Quintessence of Ibsenism' af G.B. Shaw. Og den må være det af bibliopaten efterlyste værk? Det korrekte svar er altså: Henrik Ibsen, som jeg synes er tidløs, poetisk, oprørende og inspirerende idealistisk. M.v.h. Inès Kessler, Odense Skandale i London Kære Bibliopat, 1) Jeg kan ikke lige finde bogen, men hvis jeg ikke tager fejl, drejer det sig om Kafkas 'Der Prozess'. Og jeg mener, at det må være de to herrer, som banker på til sidst, for så vidt jeg husker banker der også to herrer på i begyndelsen, men det er lige før Josef K's 30-års dag. Og nu fylder han jo 31. 2) Kritikeren George Bernard Shaw prøvede tidligt at få Henrik Ibsen opført i London, blandt andet skrev han 'The Quintessence of Ibsenism' i 1891, inden han selv begyndte som dramatiker. Det må vel være den, du sigter til. Jeg har ikke læst den. Både Ibsen og Shaw selv vakte skandale i London, da deres stykker begyndte at blive opført. Shaw var påvirket af Ibsens tese om at sætte problemer under debat, men mon ikke han var en del mere udvendigt polemisk end den norske mester? M.v.h. Finn Holten Hansen Sikke en sommer Kære Bibliopat. Efter de to sidste somres ophold ved Vesterhavet, hvor jeg spildte alt for megen kostbar tid med at bade og spejde efter stedets strandløver, blev årets ferie endelig brugt til sit formål: at læse en bog per dag siddende på terrassen eller mit hotelværelse med udsigt over det brusende og skummende Vesterhav! 'Eine Frau in Berlin', John Herseys 'Hiroshima' med øjenvidneskildringer af seks overlevende efter atombomben, Sebastian Haffners 'En tyskers historie' og Dario Fos erindringer 'Flagermusenes landsby'. Den sidste med et par kapitler om Fos bedrifter under Anden Verdenskrig - og en plausibel forklaring på, hvorfor så mange italienske soldater deserterede; langt fra de vittigheder, der ellers er blevet fortalt om italienske soldaters manglende heltemod! Og til sidst 'Engle og dæmoner' som forberedelse til efterårets studietur til Roma med Gli Amici fra italienskholdet. Hurra for en dansk regnvejrssommer! Læselystne hilsener, Ursula Hülsmeier, Charlottenlund