Her er koldere, end man skulle tro. Deres Bibliopat ryster af kulde, eller er det måske spændingen, der får ham til at sitre? Fra kapellet ovenover høres orgelmusik og fodtrin. En duft af røgelse kilder næseborene, men måske er det blot indbildning. Deres udsendte og gedulgt nedstegne befinder sig i krypten under Peterskirken ikke langt fra det sted, hvor pave Johannes Poul II netop er blevet stedt til hvile. Og det er der en indlysende grund til. For at sige det kort: Hvis ikke Bibliopaten skulle løse mysteriet om pavens død, hvem sku' så? Konspirationsteori Sagen er jo den, at den katolske kirke næppe havde nået at bandlyse Dan Browns kætterske bog 'Da Vinci-mysteriet' (DVM), før paven var en død mand! En tilfældighed? Næppe. Der er større ting på spil, og det er hverken broderskaber og loger som Illuminati, Priory of Zion eller Opus Dei, der efter vor mening trækker i trådene. Vi aner en konspiration, som har direkte forbindelse med forfængeligheden blandt den forsamling af kardinaler, der netop nu befinder sig i Det Sixtinske Kapel, hvor vi faktisk kan høre, at kardinal Ratzinger (med øgenavnet 'Guds Rottweiler') er i fuld gang med at instruere de kutteklædte, sublimerende mænd i, hvilke spilleregler der skal følges, før den hvide røg endelig kan blive sendt op. (Det var som bekendt Michelangelo, der udsmykkede Det Sixtinske Kapel. Heldigt for kardinalerne, tænk, hvis det havde været Leonardo da Vinci! Så havde forbindelsen mellem pavemagten og den formastelige roman været for tydelig!). Bange for en trivikrimi Når Vatikanet ikke bryder sig om DVM, er det, fordi den hævder, at kristne teologer gennem historien har undertrykt den rolle, som Maria Magdalena spillede for Jesus og udbredelsen af hans lære. Herunder ikke mindst, at hun og Jesus faktisk giftede sig og fik børn, og at der i Europa den dag i dag består en slægt, der er forbundet med Jesus gennem blodet. Som vor åndsfælle Robert Langdon erfarer det i romanen: Den hellige gral er ikke det bæger, Jesus drak af under den sidste nadver, men den slægt, som udsprang af Jesus og Maria Magdalenas kærlighedsforhold. Det er stærke sager. I lang tid tav den katolske kirke, men for nylig blev det ærkebiskoppen i Genova, kardinal Tarcisio Bertone (som vi fra vort skjul vist så et glimt af lige før) for meget. Han udtalte, at DVM er fuld af løgn. »Bogen er alle vegne, og der er en reel risiko for, at folk vil tro på de fabler, som den fortæller. Dens mål er at miskreditere kirken og dens historie ved absurd manipulation«, sagde Bertone, der ikke er en hr. hvem som helst. Ikke blot var han ven med afdøde Johannes Paul II (de to siges at have været bridgemakkere og medlemmer af samme VIP-loge på fodboldklubben Romas stadion), han er også tidligere næstformand i Forsamlingen for Troens Doktrin og en af favoritterne til at blive ny pave. Fordi Bertone er så godt connected, kan hans kritik godt forstås som en officiel udmelding fra Vatikanet. Her i dybet er vi fortsat forbløffede over Bertone og co. Har de helt glemt, at romanforfattere har det med at opdigte deres historier? Hvor svage i troen er de katolske teologer egentlig, når de kan blive bange for en trivikrimi? Smuglæsning Og så slår det os, at det med garanti er 'Engle og dæmoner' (EOD), som Brown skrev før 'Da Vinci-mysteriet', der er den egentlige årsag til det katolske raseri - og til den mulige ombringelse af oldingen i hjørnelejligheden. EOD har med garanti cirkuleret fra top til bund i Vatikanet. Ikke blot foregår bogen i Vatikanet, den er fuld af kardinaler og handler om det spændende valg af en ny pave! Hvis ikke det skulle kunne lokke katolske gejstlige til læsetruget, så ved vi ikke hvad. Vi er ikke i tvivl om, at katolske præster, biskopper og kardinaler har rendt rundt med EOD under kappen og smuglæst, når de kunne komme til det. I den forbindelse skal det nævnes, at netop DVM er det seneste års mest solgte bog i bogladen på det katolske hospital, hvor den nyligt afdøde pave var indlagt næsten en måned! Mon ikke også EOD har solgt godt?! Det er nærmest en lovmæssighed, at folk elsker at læse om sig selv og den verden, de agerer i. Og når de har læst om noget fantastisk, vil de selv opleve det. Og hvad er betingelsen for, at man som kardinal endelig selv kan opleve valget af en ny pave? Ved at den gamle dør ... Pseudonym for feminister Der er naturligvis en anden mulighed: at Dan Brown forsøger at skabe en verdensomspændende feministisk kult. Måske er 'Dan Brown' - et mistænkeligt logoagtigt navn - ligefrem et pseudonym for et kollektiv af feminister, der bruger nye midler til at rehabilitere det kvindeliges betydning i Vestens åndshistorie? Vi ved det ikke (endnu), men vi vil undersøge sagen (meget) nærmere. Foreløbig gælder det gamlingen i sarkofagen. Har man undersøgt hans tunge? Hvad med kroppen i øvrigt? Er der spor af brændemærker? Hvordan var det nu, Bob (Langdon) gjorde, da han skulle have låget af sarkofagen i EOD? Hvor er mine manualer og min Derstalker? (Fortsættes) Quiz 1: Navnet er Carolus, og han er resultatet af laboratoriearbejde. Hvem? Hvilken roman? Quiz 2: Alfa plus, beta, gamma, delta - og de halvidiotiske epsiloner. 1932? I sidste uge efterlyste vi en eventyrlig engelsk klassiker, hvor en rød majestæt frarådes at spinde så højlydt, samt det værk, som indledes med: »Nu glider båden sagteligt, mens sommerdagen går«.Fra den dejligste have Kære Bibliopat. Sidste uges to spørgsmål er, når man som undertegnede for tiden er bosat i Oxford, lette at besvare. For at tage svarene i omvendt rækkefølge: Digtet er indledningen til Lewis Carrolls fantastiske bog om Alice i Eventyrland. Og derfra følger umiddelbart svaret på det første spørgsmål: Den A, der beder den røde dronning, som her (første linje af bogens sidste kapitel) viser sig at være Alices kat Dina, om at spinde en smule mindre højlydt, er selvfølgelig også Alice, her dog ikke i eventyrland men 'Bag spejlet'. Lewis Carroll (hvis rigtige navn var Charles Dodgson) underviste i matematik ved Christ Church College her i Oxford, og bøgernes Alice var Alice Liddell, datter af Christ Churchs dekan, som Carroll oprindelig fortalte historierne til. Overalt i Oxford kan man finde steder, der har tjent som inspiration til bøgerne. Sidste weekend vandrede jeg således netop langs Themsen på det stykke, der inspirerede Carroll til indledningsdigtet til 'Alice i Eventyrland', og parken her på mit eget college (Worcester College) skulle efter sigende være inspirationen til »den dejligste have«, som Alice kan se på den anden side af den lille dør i kaninhullet. Skulle man ikke få nok Alice ved bare at vandre igennem Oxford, så ligger der nede ved Christ Church en hel butik, 'The Alice Shop', som ikke sælger andet end Alice-relaterede ting: bøger, figurer, skakspil med figurer fra historierne, kalendere, billeder osv. Venlig hilsen Carsten Fogh Nielsen, Worcester College (med den dejligste have), Oxford, UK Hilsen fra læreren Kære Bibliopat. Dagens to spørgsmål er lidt drilske. Men vi skal have fat i en engelsk universitetslærer i matematik, som også var en fremragende fotograf, der havde sin første fotoudstilling så tidligt som i 1858. Hans yndlingsmotiv var unge piger, som han lavede fremragende portrætter af. Han kunne have fotograferet H.C. Andersen, da denne besøgte Dickens, men det gjorde han vist ikke. Han hed Charles Lutwidge Dodgson. Og nu jeg er ved tasterne, vil jeg gerne takke for sidste uges indlæg fra Claus Hensing. Du behøver ikke at bringe en efterlysning efter den Uffe, han takker. Jeg husker også med stor glæde det forløb og den dag, da Bodelsen besøgte skolen. Venlig hilsen Uffe Nielsen gårdejer, lektor PS: Dodgson har skrevet begge tekster. PPS: I 1856 antog han pseudonymet Lewis Carroll. PPPS: Værket hedder 'Alice i Eventyrland'. PPPPS: Har aldrig læst hans 'The Hunting of the Snark'. Kan den anbefales? Mandellæsning Kære Bibliopat. Til lykke med mandlerne på Blegdammen. Mine blev i sin tid fjernet på en klinik i Odense. Der opstod komplikationer, så jeg lå der i tre uger. Jeg var tolv, og min far, landsbyskolelæreren, forsynede mig med læsestof fra børnebiblioteket. Da det slap op, fordi jeg slugte en tre-fire bøger i døgnet, lukkede han munden på mig med 'Greven af Monte Christo', uforkortet, fra voksenbiblioteket. Forinden havde jeg bl.a. stiftet bekendtskab med Lewis Carrolls 'Alice i Eventyrland', som jeg anså for at være 'en pigebog'. Men A i quiz 1 satte mig på sporet, og jeg mistænkte straks denne for at være Hjerter Dame, dronningen, som hele tiden vil have folks hoveder hugget af. Men den dame spinder ikke. Det gør derimod Alices kat i sidste kapitel af 'Through the Looking-glass' (som jeg først har læst langt senere på originalsproget), da Alice vågner af sin drøm. Det er lidt lumsk at bringe to citater fra samme bog og i omvendt rækkefølge, for det lille vers fra quiz 2 må vist være en dansk oversættelse af begyndelsen på historien om spejlet. Mvh Finn Holten Hansen Mylius' fædrelandssang Kære BP. 18. marts skrev du bl.a. om skæbnesvangre Mylius Erichsen: »Har vi glemt at nævne hans digtsamling 'Isblink', som han skrev, mens han første gang frøs på Grønland? Det har vi vist, men den er naturligvis også pligtlæsning. Hans republikanske fædrelandssang ikke mindst«. Som republikaner og samler udi groenlandica pirrede den sidste sætning min nysgerrighed, da jeg ikke kender til Mylius' republikanske fædrelandssang. Hvor kan man studere den nærmere? Venlig hilsen Anders Tornberg Svar: Som jeg skriver: Den findes i digtsamlingen 'Isblink', BP.