»Jeg har længtes mod brændende byer
Og mod menneskeracer på flugt
mod et opbrud, som ramte alverden
og et jordskælv, som kaldtes Guds tugt«. Således talte Steffensen, den vrede unge mand, i Tom Kristensens roman 'Hærværk'. I dag kunne man måske finde ham i rollen som terrorist i Irak, gangster i Cape Town, bandeleder på Nørrebro eller nynazist i Sverige. Oprørsromantiske ikoner Unge mænds energi kan skabe kreativitet eller vrede. I perioder med behov for opbrud og forandringer har verden kunnet bruge de unge mænd til at rydde ud i 'bundrådne' systemer og skabe fornyelse. I de sidste 200 års revolutioner er det de unge mænd, der er gået i front og har givet samfundene nyt blod. Mange blev oprørsromantiske ikoner, der stadig kan afføde en gysende attraktion. Det skete f.eks. for Ché Guevara. Og han døde ung, inden han kunne nå at blive despotisk og korrupt som mange af sine samtidige revolutionære. Sikkerhedsproblem I krige har de unge mænd været kanonføde. Men i fredstider bliver de let opfattet som ballademagere. »Ungdommen er en fase, hvor der skal ske store forandringer, og det rummer mange potentialer«, siger seniorforsker Simon Turner, Dansk Institut for Internationale Studier. »Men til alle tider har man også ment, at ungdommen er en farlig periode. Hvis unge mænd ikke kan få afløb for deres energi og se et håb for fremtiden, kan det føre til indignation og frustrationer. De bliver vrede og ustyrlige. De bliver til fare for sig selv og deres omgivelser. Over hele verden betragtes unge arbejdsløse mænd i dag som et sikkerhedsproblem«. Skuffede forventninger Fra Ghana til Ishøj og Brasiliens storbyer sidder overflødige unge mænd i dag og ser deres jævnaldrende boltre sig i alverdens muligheder i 'Beverly Hills 90210' og andre soapoperaer fra den privilegerede verden. Globaliseringen knytter os alle tættere sammen. Men nogle hægtes af den globale økonomi. I et temanummer af tidsskriftsserien Den Ny Verden undersøger en række danske forskere, hvordan unge mænd verden over forsøger at skabe sig en identitet i en situation, der er præget af skuffede forventninger. »Det har altid undret mig, at hjælpeorganisationer kun fokuserer på kvinder, børn, gamle og handikappede«, siger Simon Turner, der har redigeret antologien om De Vrede Unge Mænd. »Kun når de unge mænd laver ballade og forstyrrer hjælpernes gode intentioner, bliver de til 'et problem'«. Moderne afrikanere »I dansk udenrigs- og udviklingspolitik taler man meget om terrortrusler, radikalisering og ustabilitet. Og faren synes at komme fra vrede unge mænd. Man forestiller sig, at vreden udspringer af fattigdom. Og det er da ikke helt forkert, at marginalisering kan mobilisere unge mænd til at gå ind i guerillabevægelser, bander og selvtægtsgrupper. Men fattigdom er altså ikke den eneste forklaring«. Mange af de vrede unge mænd sulter ikke. De får uddannelser og tøj på kroppen. Men når de sammenligner sig med resten af verden, gribes de af håbløshed. »De fleste afrikanere vil gerne være 'moderne'. Idéen om, at man skal udvikle sig, er meget stærk. Så naturligvis skaber det frustration, når man overhales med mange længder af gamle udviklingslande som Indien og Kina«, siger Simon Turner. Burundis første præsident var en ung mand på 26 år. Kolonikrigene i Afrika blev ledet af meget unge mænd, der ofte havde fået en vestlig uddannelse. De drømte om fremskridt, udvikling og velstand. Men fremskridtet udeblev, og i mange dele af verden synes tiden endda at gå baglæns. 1970'rnes revolutionære ledere er blevet til gamle korrupte despoter. Og overalt i den 3. verden kan man se unge veluddannede mænd hutle sig igennem. De sælger vestligt producerede cowboybukser på gaden - ofte uden større held. De byder sig til som turistguider for en slik eller gør rent på femstjernede hoteller. Pengestyret verdensorden »I globaliseringens tidsalder kan folk i fjerne egne føle sig meget tæt på magten og pengene. Men der er en stor forvridning mellem, hvad man kan se - og hvad man selv kan opnå«, siger Simon Turner. »Engang var produktionen synlig. Den foregik på store fabrikker, hvor hårdt arbejde blev belønnet. Men i dag ser det ud, som om man kun kan skabe profit ved kommunikation, netværk og globale strømme af usynlige finanser. På tv ser man børsmæglere skabe millioner af dollar ved hjælp af et telefonopkald til Taiwan. Man ser megarige mennesker, hvis enorme fortjenester synes at materialisere sig ud af den blå luft«. »Denne nye verdensorden, hvor penge synes at komme ud af ingenting, skaber en idé om, at vi alle pludselig kan blive meget rige. Også selv om vi bor i et slumkvarter og ikke engang kan leve op til det klassiske mandsideal om at kunne forsørge en familie. Man går efter de hurtige penge og fristes måske til at lave et bræk, så man i det mindste kan få et par Nike-bukser«. Kasino-kulturen »I mange afrikanske lande har man helt opgivet tiltroen til staten som omfordeler af goder. Kvikke unge mænd drømmer ikke længere om en uddannelse og et job i den offentlige sektor. Så skulle det da være for at få del i korruptionspengene«. »Nogle drømmer om at emigrere, få et arbejde hos NGO'erne - eller de går ind i 'private business', som er et pænt udtryk for smuglerier og kriminalitet. I en usikker verden skal pengene helst komme hurtigt«. Engang var et besøg på et kasino forbeholdt den mondæne overklasse. I dag har kasino-kulturen bredt sig til alle dele af verden, påpeger Simon Turner. Der er lodsedler alle vegne. Pyramidespil florerer, og de går hånd i hånd med konspirationsteorier. »Forestillinger om 'magtens mænd' og deres sammensværgelser udspringer ofte af en frustration over verdens uligheder. Man leder efter en forklaring på, hvorfor nogle er rige, og nogle er fattige. Logikken er, at en persons rigdom hviler på en anden persons ulykke. Det kan skabe en vrede, som rettes mod Vesten, USA eller 'systemet'«, siger han. Helt eller skurk Unge mænd kan opfattes som helte eller skurke. Vurderingen afhænger helt af den politiske og historiske situation. Under kampen mod apartheid i Sydafrika blev unge sorte mænd hyldet som 'revolutionens løver'. Vold blev glorificeret og retfærdiggjort af den politiske kamp. Nu er de ramt af arbejdsløshed og stemples som potentielle forbrydere. De mødes med en mistro og frygt, der i sig selv begrænser deres muligheder. I antologien påpeger udviklingsforskeren Steffen Jensen, at stigmatiseringen af unge farvede mænd i Cape Town gør det næsten umuligt for dem at finde et arbejde. Da de traditionelle mandearbejdspladser desuden er på retur, må mænd på bunden søge deres chance i den illegale økonomi. De er tvunget til at overleve på fiduser, narkohandel, tyverier eller afpresning under trusler om vold. Den eneste måde at skaffe sig respekt på er at blive storgangster. I Danmark feteres ungdommen. Vi elsker de potentialer for forandring, som ungdommen byder på. Vi stræber alle efter at holde os evigt unge og frie. Ifølge Simon Turner hænger ungdomsdyrkelsen sammen med, at vi lever i et overskudssamfund, hvor der er råd til at lege med identiteterne. Ungdommens fængsel I andre dele af verden forlænges ungdomsperioden også. Men her kan den opleves som et fængsel. Geografen og ph.d.-studerende Thilde Langevang har i Ghana mødt 27-årige Ahmed. Han har en uddannelse som marketingsarbejder, men han kan ikke finde et job. Han tjener penge ved at løbe ærinder og gøre folk små tjenester. Hans drøm om at flytte hjemmefra, få egen bolig og blive gift har lange udsigter. Med andre ord kan han ikke blive voksen. Forældrene ser ned på ham og siger, at han er doven og ubrugelig: »Jo mere du sidder derhjemme og spiser og sover, jo mere provokeret bliver de. De giver dig navne som 'kwadonto', der betyder, at du er ubrugelig eller ansvarsløs, at du ikke er en rigtig mand«, siger Ahmed. Maskulinitet i krise Det er ikke kun i Ghana og Sydafrika, at unge mænd har svært ved at finde arbejde. Omstillingen fra industrialisme til videnssamfund synes især at ramme mændene. De traditionelle mandefag, der ikke krævede den helt store uddannelse, forsvinder med stor hast. Tilsyneladende er det kvinderne, der bedst tilpasser sig de nye vilkår og finder arbejde i servicesektoren. »Man kan faktisk tale om en global maskulinitetskrise«, siger Simon Turner. »Mange mænds identitet er stadig hængt op på rollen som forsørgere. Men det er jo svært at opretholde den illusion, når kvinden tjener mere end manden«. Han bruger filmen 'The Full Monty' som et skoleeksempel. Her følger vi en gruppe nordengelske mænd, hvis faglighed og evne til hårdt arbejde i mine- og stålindustrien, har gjort dem til rigtige mænd. Som arbejdsløse går de i hundene og vælger at sluge deres stolthed ved at optræde som mandestrippere. »Kvinderne betaler indgangsbilletten og indtager øl, mens de 'indtager' de nøgne mænd med øjnene. Kønsrollerne er vendt på hovedet. Mændene er blevet til sexobjekter for kvinderne. Hvad enten man bor i Ghana, England eller på Nørrebro må man konkludere, at globaliseringen griber dybt ind i folks mest intime forhold«. Forældede mandeidealer I Danmark flokkes unge kvinder på gymnasier og universiteter. I klasserne sidder der stadigt færre unge mænd. I England viser undersøgelser, at det i ungdomsgrupperne er de pakistanske kvinder, der klarer sig bedst, mens de hvide drenge klarer sig dårligst. »Jeg tror, at mange drenge og unge mænd bliver ved med at holde fast i nogle mandeidealer, der er forældede. Men i en gruppe eller en bande kan man give de idealer kunstigt liv«. »Nogle gange udarter det sig næsten til en karikatur af maskulinitet. På den måde genskabes vores forestillinger om, at unge mænd er besværlige og farlige ballademagere, der skal kontrolleres«, siger Simon Turner.