Hvordan rødspætten oplever at blive sovset til i persillesovs, og hvordan en flue oplever at sidde på en mand, der besørger i en vesterhavsklit, kan læserne blive klogere på i Merete Pryds Helles nye roman 'Det glade vanvid', der i denne uge fik anmelderne til at finde de begejstrede toner frem. Pryds Helles roman er lige dele hverdagsnær beskrivelse af parforhold og vasketøj og filosofisk udredning om grænserne mellem ude og inde, sommer og vinter, liv og død, jeget og de andre - og såmænd mad og lort. Samtidig former romanen sig som en undersøgelse af forholdet mellem jeg, sprog og verden, hvilket i de fleste tilfælde kalder på anmelderros. Skiftende perspektiver En nogenlunde enig og glad anmelderskare lægger mærke til romanens sikre fornemmelse for, hvad der konstituerer parforhold og mellemmenneskelige relationer, og hvordan man kan skrive en roman, der lige så vel er en ikkeroman. Søren Vinterberg bemærker i Politiken, hvordan 'Det glade vanvid' trods en markant mangel på traditionel dialog og ydre handling alligevel får stablet en roman på benene: »Knap nok til en roman, men des mere sker der altså i det sproglige skæringspunkt mellem sans og samling«. Vinterberg trækker også romanens åbningssekvens, »Set fra fiskenes synspunkt er havet alt«, frem og glæder sig over de overraskende og skiftende perspektiver, ud fra hvilke verden unægtelig ser lidt anderledes ud. Sprogligt landskab Det sproglige landskab får også Berlingske Tidendes Per Krogh Hansen til at juble: »Pryds Helles sprog er spændt ud mellem sort humor og melankoli, og fastholdes i en prunkløs men dog poetisk tone, som elegant lader den konkrete detalje blive spundet ind i abstraktionen og fastholdt i spidsformuleringer. Ikke i form af entydige svar på de komplicerede spørgsmål til identitetens grænser, men i form af tankevækkende refleksioner over sprog, sansning, liv, krop, ensomhed og kærlighed«. Krogh Hansen fastholder, at der er mening i galskaben, da romanen både er glad og vanvittig. Ove Christensen fremdrager i Kristeligt Dagblad spændingen mellem romanens to spor og det genkommende fokus på sproget mellem jeg og verden. »Pryds Helles roman er sjov og eftertænksom. Man genkender mange af tankerne fra postmoderne opfattelser af jeget og sproget. Den sproglige idérigdom gør romanen til en stor læseoplevelse, og det er fornøjeligt at følge, hvordan ordene skaber jeget og verden på en ny og anderledes måde«. Det velkendtes mulige mærkværdighed At Pryds Helles roman kan få sin læser til at se verden på ny er også et plus hos Jon Helt Haarder i Jyllands-Posten: »Ambitionen er imidlertid her som overalt i forfatterskabet at gense det velkendte på nye måder ved hjælp af et sprog, der både formidler det velkendte og det velkendtes mulige mærkværdighed«. Derudover spotter Haarder to mulige læserspor i »denne fremragende roman«: »Litteratur som grundforskning og umiddelbar læseglæde i ét«. Kamilla Löfström Kristensen skriver en kortfattet anbefaling i Ekstra Bladet: »Det er selvfølgelig 'Det glade vanvid' at vælge rødspættens synspunkt i registreringen af en madlavningsscene, fluens, når en mand træder af på naturens vegne, og drømmens, når en kvinde sover. For det kan strengt taget ikke lade sig gøre, men Merete Pryds Helle vover forsøget. Og slipper umanerligt godt fra det«. Sans og samling Det sanselige udgangspunkt vækker opsigt hos Fyens Stiftstidendes Anne Borup, som skriver: »Jeg sanser, altså er jeg. Det kunne være formlen for Merete Pryds Helles nye bog 'Det glade vanvid', som på en enkel og sofistikeret måde blander sansning og tænkning«. Herefter udsender Borup en advarsel: »er man en hund efter plot og action, går man forgæves hos Helle. Her er ingen dramatiske handlinger på det ydre plan. Til gengæld er der masser af drama i oplevelsen af et helt almindeligt hverdagsliv«. Denne hverdagserfaring sættes under lup »med en systematik, der virker 'videnskabelig', samtidig med en evne til at skabe sanselige, underfundige og poetiske billeder, som er unik for dette forfatterskab«. Retroudgivelse Indtil nu er der bred enighed om, at Pryds Helles blanding af sans og samling er en succes. Som en enlig rødspætte på den kritiske fløj finder vi Lars Bukdahl, der i Weekendavisen læser Pryds Helle i forlængelse af dansk 1990'er-prosa og i særdeleshed Helles egen. Bukdahl finder ikke den nyeste udgivelse på højde med 90'er-udgivelserne og udnævner 'Det glade vanvid' til retro: »Det er okay, at Helle ikke synes voldsomt optaget af at få læseren med op at køre fra starten, men det, der virkelig ikke lover godt, er den poetiseret encyklopædiske stil (»flår sandbunden op i løse grå skyer«) og den pseudo-naivistiske marsbo-attitude (»trawlet (...) har ikke øjne at skelne med«) og den insisterende afhumaniserede synsvinkling (fiske-perspektivet) og den lunkne lomme-fænomenologi (»Set fra fiskenes synspunkt er havet alt«), og hvad det truer med og som er: Halvfemser-genfærd, dvs. Balle/Helle/Hesselholdt/Lyngsø/Søndergaard som artigst og ens anno 1991-96«. Med et blik ud mod sidste uges udgivelser ærgrer Bukdahl sig over den tiltagende politisering i dansk litteratur og over, at den ellers højt respekterede Helle denne gang ikke er på højde med sig selv. Trods en enkelt vrissen 90'er-fetichist har det dog alt i alt været en god uge for rødspætten, fluen og vasketøjet.