Litteratur er ikke nogen sport, vil mange mene. Det er en åndrig beskæftigelse, højt hævet over det fysiskes grænser, og med udtryk, der er mere varierede og individuelt betingede, end hvad der kan udspille sig inden for en boldbanes afmærkninger. Litterær turnering Men på det litterære nettidsskrift, The Morning News, er de af en anden mening. Her har man de sidste tre uger afviklet en litterær turnering, The First Annual TMN Tournament of Books, hvor bøger har dystet mod hinanden som i enhver anden sportskonkurrence - gennem indledende runder til semifinaler og en endelig finale, der blev afholdt i mandags. Tidsskriftet havde dertil lavet en udførlig oversigt over den litterære pulje, som læsere kunne downloade, hænge op på køleskabet og fylde ud, som turneringen skred frem. Tilfældighedsprincippet Reglerne var ligetil: Hver uge i februar fik tilfældigt valgte dommere - der bestod af litterære bloggere og en flok medarbejdere på TMN - tilsendt to stk. af nogle tilfældigt udvalgte bøger - halvdelen var taget fra årets top 10-lister, den anden halvdel fra medarbejdernes egen samling - som de så skulle vælge en vinder iblandt. Konkurrencen krævede ingen forklaringer eller retfærdiggørelser af smagsdommen, så længe dommerne overholdt spillets regler, som var tilfældighedsprincippet. Meningsløs vilkårlighed Det kan lyde som en uværdig og uretfærdig behandling af den fine litteratur, men sådan dyrker vi den faktisk, hver gang en bog belønnes med en litterær pris, mener redaktørerne ifølge tidsskriftets hjemmeside: »Den måde, bøger bliver nomineret på, de udvalgte dommere, arbejdsfordelingen, mens bøgerne bliver vurderet - det er alt sammen vilkårligt, vilkårligt, vilkårligt, grænsende til det meningsløse«. Med andre ord: Der er allerede gået sport i litteraturen, hvis skæbne i hænderne på bogindustrien bliver afgjort på en plæne af markedskræfternes frie spil, der intet har med bøgernes indre kvaliteter, kun deres ydre omstændigheder, at gøre. Overraskelsesangreb Det er den (korte) proces, som redaktørerne håber at gøre mere synlig med deres litterære liga, der blev fløjtet i gang i begyndelsen af februar. I den første runde mødte Philip Roths alternative stykke historie om et USA under nazistisk regime, 'The Plot Against America', en mindre kendt bog om middelstandens middelmådige problemer i form af Karen Shepards 'The Bad Boy's Wife'. Selv om Roth var storfavorit, var det kun på et hængende hår, at han røg videre til næste runde, fordi dommeren - en 21-årig bibliotekar - ikke var synderligt imponeret over nogen af romanernes spil. I næste runde mødte Roth så en anden af årets populære udgivelser, T.C. Boyles roman om den lettere sindsforstyrrede sexforsker Alfred Kinsey, 'The Inner Circle', hvor dommeren på trods af sin selverklærede forkærlighed for »psykologisk realisme« gav sejren til Roth. Det bragte Roth videre til semifinalen, hvor han til gengæld med lethed slog Cynthia Ozicks historie om jødiske immigranter, 'Heir to the Glimmering World', for selv om Ozick spillede med en mere sikker og konsekvent stil, vandt 'The Plot' på overraskelsesangreb, mente dommeren. Mitchells sejr Så kom den længe ventede finale, hvor 'The Plot' skulle møde en anden af turneringens stærke spillere, nemlig David Mitchell, hvis eksperimenterende novellesamling, 'Cloud Atlas', på vejen til finalen havde slået både Ward Justs 'An Unfinished Season', Tom Wolfes 'I Am Charlotte Simmons' og Muriel Sparks 'The Finishing School' (her løb kampen ind i forlænget spilletid, men 'Cloud Atlas' vandt på tre terningkast). På den ene side af banen stod den gamle forfatter solidt og sikkert, men lidt for defensivt i forhold til den unge, britiske Mitchell, hvis flotte stilistiske afleveringer og strukturelle hovedstød skød hans bog i mål. Med 10 ud af 15 stemmer fra den samlede dommerkomité blev Mitchell udnævnt som vinder og 'Cloud Atlas' som 'årets bedste bog'. Sådan kan det også gøres, og for læsere, der har fået blod på tanden og vil følge næste års turnering på nært hold, gælder det bare om at lukke op for themorningnews.org/tob til februar, hvor tidsskriftet lover en »bedre og mere blodig kamp« - lige til stregen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00





