Ved brændeovnen står de røde støvler, som Bibliopatens frue fra tid til anden ifører sig. Det er slædehundehamrende koldt udenfor, og i det teenagehotel, som Bibliopatens hjem har udviklet sig til, drypper sneen fra vanter, huer og såler. Tid til at undres Måske er det simpelthen synet af det røde fodtøj, der har fået Deres huleboer til at komme i tanke om Tage Erlander, det svenske socialdemokratis formand gennem årtier. Han var uddannet filolog og insisterede på at spadsere til Riksdagen i stedet for at blive kørt i sin ministerbil. Det gjorde han, fordi han ville have »tid til at undres«, det får man som bekendt, når man går. Også det svenske socialdemokratis grundlægger, Hjalmar Branting (1860-1925), var litterær, ja faktisk litteraturanmelder og avisredaktør, så kom ikke her og sig, at der historisk har været en modsætning mellem arbejderbevægelse og dannelse. Socialdemokratisk kanon Dette være betonet, fordi vi har spekuleret en del på, hvornår folk, der aspirerer til at blive formand for Socialdemokratiet her i Dannevang, har tid til at undre sig på Erlandersk manér. Sagt mere direkte: Hvornår læser de bøger? Og ved de overhovedet, hvilke bøger de forventes at have læst? Ja, vi fremturer, men ingen skal sige, at Bibliopaten ikke gjorde sit bedste, mens tid var - hvis det da ikke er for sent. Så her er vor egen lille kanon over de bøger, en socialdemokratisk partiformand da bare skal have læst for at kunne være on top of things: