Den litterære ekspedition til Nordøstindien havde været en tough omgang. Bibliopaten havde kortlagt en lang række sensationelle fænomener. Han havde snakket, handlet og drukket te med utallige boghandlere. Bogløse områder Han havde opdaget Jesus Kristus' liv i det indiske og afdækket buddhismens og kristendommens tidligste interaktioner. Han havde været på gentlemanvisit ved forfatter og ekspert i civil ulydighed og imperieomstyrtelse, Mahatma Gandhis, gravmonument ved Ganges og fundet stedet, hvor Rudyard Kipling fik ideen til 'Junglebogen'. Men han havde også besøgt fuldstændigt bogløse områder i det allerfattigste Indien. (Bogløshed = BPM <1, mindre end 1 bog pr. kvadratmile). Tibetansk kultur Ikke mindst mødet med den eksiltibetanske kultur havde været givende. Indien grænser op til Tibet, javel, men det var alligevel overraskende, hvor tydeligt den tibetanske kultur manifesterede sig i flere af de vestbengalske områder, som ekspeditionsjeepen kørte igennem. De velkendte flag og vimpler, bygninger og templer i tibetansk stil, buddhistiske symboler, graffiti, der lavede sjov med yetien osv. »Tibetanerne har været her, siden kineserne invaderede Tibet, og Dalai Lama måtte flygte«, forklarede en lokalkendt inder og pegede sigende ud af jeepens vindue på et ungt par med skæve øjne, der kørte på en ikke særlig tibetansk motorcykel. Usandsynligt lufthavnsmøde I sit vældige bibliotek hjemme i Danmark havde ekspeditionslederen kun to Tibetrelaterede publikationer. 'Tintin i Tibet', som ikke behøver yderligere præsentation, og 'Den tibetanske dødebog', og alt det stod han og tænkte over i Indira Gandhi International Airport, da der pludseligt lød et kraftigt nys bag ham, »TCHANG!«. Han vendte sig og fik bag sig øje på en ældre dame med et boarding card i hænderne. 'Diana Tolstoj' stod der med tydelige bogstaver på det. »Næ, nu har jeg aldrig«, tænkte han, men jo, den var god nok. Damen i køen var ingen ringere end den Diana Tolstoj, der var gift med den store russiske forfatter Lev Tolstojs barnebarn Nikita! Bibliopaten begyndte straks at konversere hende. Æret være Alexandras minde Lev eller Leo skrev som bekendt vældige værker som 'Krig og Fred' og 'Anna Karenina'. Han blev født i 1828 og begyndte først at skrive efter at have aftjent sin militærtjeneste i Tjetjenien. Han døde som verdensberømt forfatter og filosof i 1910 efter at have sat ikke færre end 13 børn i verden. Heraf fortjener ikke mindst hans yngste datter og sekretær, Aleksandra Lvovna Tolstoj (1884-1979) at blive fremhævet. Hun blev forfulgt af bolsjevikkerne, tog til USA i 1929 og hjalp ingen ringere end vor helt, forfatteren Vladimir Nabokov ('Lolita's far), ud af Nazieuropa og over dammen til friheden i Amerika. Æret være Alexandras minde. Well, en af Leos sønner, Lev Lvovitj Tolstoj, var også forfatter. Han blev født i 1869 i Rusland, men udvandrede til Sverige, hvor han giftede sig med en vis Dora Westerlund. Lev Lvovitj Tolstoj døde nogle måneder efter Anden Verdenskrigs afslutning og ligger begravet et sted i Skåne. Han fik en søn, Nikita Lvovitj Tolstoj, som blev født i Halmbyboda i Sverige i 1902 og døde halvfems år senere og lige netop Nikita, barnebarn af selveste Leo Tolstoj, var manden, der i sen alder giftede sig med Diana - kvinden, som Bibliopaten tilfældigt mødte i køen i Indira Gandhi International Airport! Slidsom læsning Diana Tolstoj er svensk statsborger, midt i tresserne og - hold fast - uddannet litteraturhistoriker! Hun fik 35 gode år med Nikita og flyttede efter hans død til Lockerbie i Skotland, hvor hun nu bor i et buddhistisk kollektiv ved navn (tror vi nok, vor note er utydelig) Samye Ling Tibetan Centre, som ligger i den skotske by Eskdalemuir nær Dumfriesshire. Diana havde været på pilgrimsrejse i det indiske, hvor hun besøgte Bodhgaya i Sarnath, så ved De det. »Det er alligevel fantastisk«, tænkte Bibliopaten. Han erindrede svagt, at en anden sønnesøn til Leo Tolstoj, Ilja Tolstoj hed han, engang på vej til Kina, i 1943 var det vist, havde besøgt Tashi Lhapug Monastery, og at Ilja var meget imponeret over, hvor tamme og venlige de vilde dyr i området var, også lamaerne... Endnu mere tankevækkende var det, at Bibliopatens nye ven, Diana, havde været gift med sønnesønnen af en forfatter og tænker, som havde været til stor inspiration for - Mahatma Gandhi! Bibliopaten og Diana var nu næsten fremme ved lufthavnens skrappe håndbagageinspektion. »Har du så læst noget af din mands farfar?«, spurgte Bibliopaten. »Ja. 'Krig og Fred', den er jo noget 'jobbig' (svensk: 'slidsom', 'træls', 'krævende', red.), men 'Anna Karenina' er virkelig god«, svarede Diana, som i øvrigt er vild med Margaret Atwood. Den søde svenske buddhist vinkede farvel. »Jeg har lige læst en fantastisk bog af en inder, som både foregår i Indien, Oxford og i et fiktivt afrikansk land, hvad er det nu, den hedder?«, nåede hun at spørge. »Det ved jeg godt«, triumferede Bibliopaten og vinkede, mon hans læsere også ved det? Quiz 1: Anbefalet af Diana Tolstoj!: En indisk dreng med mange identiteter. Fra slave i et harem til Bombays beskidte gader, hvor han lyder navnet 'Pretty Bobby' og videre til England som gentlemanden Jonathan Bridgeman og derfra på ekspedition til Afrika! Hvilken roman? Quiz 2:
Uvenlige, uforglemmelige lamaer. Hvilke og hvor? I sidste uge lød quiz 1 således: »Fra den første flirt til elskovsbid og sugemærker. Systematisk samling af erotisk viden skrevet på sanskrit omkring 300 e.Kr. Titlen?«. I quiz 2 efterlyste vi navnet på en roman ved at oplyse følgende: »London 1989, Muren falder, 'De sataniske vers' udkommer, studenten Shahid Hasan er i voldsom udvikling«.Da bogtyven sagde nej til pornografi Kære Bibliopat. 1) Svaret er klart ved første blik: Det er jo Vatsyayanas 'Kamasutra'. Men for at være på den sikre side slår jeg den lige op i den nationale encyklopædi. Og vist så, sproget er sanskrit, årstallet stemmer. Naturligvis læser jeg den lille artikel om bogen (som jeg også læste i sin tid, da den kom på dansk engang i 1950'erne). Der står bl.a. helt korrekt: »Kamasutra, der er velkendt i Vesten, er ofte blevet betegnet som pornografi, men Vatsyayanas tørre og saglige prosastil gør værket lidet egnet til pornografisk lekture«. Ganske korrekt. Artiklen er skrevet af mærket FM-K. Jeg bliver nysgerrig og slår op bag i bindet for at se, hvem forfatteren kan være. Manden er fagkonsulent i litteratur, religion, teologi og kirkehistorie. I dag er han nok bedst kendt som den store bogtyv. Måske tog han også en tidlig udgave af 'Kamasutra' med hjem fra Det Kongelige Bibliotek? 2) Det efterlyste værk er Hanif Kureishis 'The Black Album'. Med venlig hilsen Finn Holten Hansen Seksuelt Kære Bibliopat. Tak for beretningerne om dine eskapader i det indiske. De kan måske få nogle flere til at kaste sig over den utroligt gode litteratur, der både kommer fra Indien og fra britiske forfattere, der har rødder i den tidligere koloni. Svaret på quiz 1 er selvfølgelig Kamasutra, som seksuelle væsner stadig kan få en hel del ud af. Quiz 2 må være Hanif Kureishis 'Det sorte album', som er skøn, selv om jeg nu bedst kan lide 'En forstadsbuddha' og 'Kærlighed i en kold tid'. PS: Hvordan er skønne Renée Toft Simonsen blevet din assistent?! Med venlig hilsen Steen K. Møller, Aalborg Jernhælen igen Kære Bibliopat. Du omtalte for nylig Jack Londons roman 'The Iron Heel', der på dansk hedder 'Jernhælen'. Den udkom første gang i bogform på Martins forlag 1918 og blev genudsendt så sent som 1982 - men allerede i 1911 gik den som føljeton i Social-Demokraten. Romanen er en dystopi, men var langtfra Londons eneste forsøg i science fiction-genren. Som mange andre i sin samtid eksperimenterede han med forskellige varianter af den og har bl.a. skrevet noveller om usynlighed, nye flyvetekniske opfindelser, livet i et postkatastrofisk samfund m.v. Desuden har han den tvivlsomme ære at være den første, der har beskrevet bakteriologisk krigsførelse - i en novelle fra 1909. Man kan læse mere om Londons forhold til science fiction i min bog 'Fra Platon til Cyberpunk'. Det er den første fremstilling på dansk af sf-genrens historie og udkom kort før jul. Den blev mødt med larmende tavshed af en enig dagspresse. Med venlig hilsen Niels Dalgaard, ph.d. redaktør af Proxima Seeberg revisited Kære Bibliopat. Du skrev om Den Litterære Institution på Hald Hovedgård. Der mangler noget. Det fulde navn, givet den meget bevidst af Peter Seeberg, var 'Den Litterære Institution u.s.s.'. U.s.s. står for 'under stadig skælven', for den skulle være fuld af liv. I 1993 udkom på forlaget Hikuin bogen 'P.S. - en hilsen til Peter Seeberg'. Fra denne bog vedlægges i kopi en side, som siger noget om personen Peter Seeberg. Jeg har glædet mig over lignende anekdoter på Bibliopat-siden, som jeg er en begejstret læser af. M.v.h Ib Nielsen, Svendborg Fantastisk nordmand Gode mester! Det står mig klart, at du er et både generøst og forstående menneske - og dertil særdeles belæst; så selv om jeg gør det her nødigt, er der ingen vej udenom. Sagen er den, at jeg for nogen tid siden sad i selskab med gode venner og i den litterært prægede samtales forløb en passant nævnte en forfatter, jeg er faldet over og for. Til min oprigtige overraskelse viste det sig, at ingen af de tilstedeværende læseheste kendte den pågældende, der - bevares - er både død (1924) og norsk, men alligevel den dag i dag er et meget charmerende bekendtskab for enhver elsker af essays og tilsvarende kortprosa. Selv har jeg lært at sætte ham højt ved for nylig at lystlæse her og der i hans produktion, som i øvrigt ikke er så stor. Da jeg gik hjem fra ovennævnte (dekadente) selskab, tænkte jeg mistrøstigt, at det såmænd ender med, at jeg må konstatere, at Bibliopaten og jeg er de eneste her i landet, der kender ... Og så blev jeg pludselig grebet af en rædsom tanke, en, indrømmet, lav tanke! Kort sagt, for at blive min mistanke kvit, greb jeg vedlagte lille pamflet og ilede til Politiken, så den kunne komme dig i hænde ved lejlighed. Læs den, kære Mester, eller læs den ikke - jeg er ikke den der stiller krav - men giv mig gerne et tegn, et vink om, at du selvfølgelig godt etc. ... Så jeg kan blive min ubillige mistanke kvit. (Kære P.J.: Jeg må med skam melde at jeg ikke kender den norske forfatter Nils Kjær, men det er der måske andre læsere, der gør, vi hører gerne nærmere, BP). Mange venlige hilsner og en urolig tanke fra P.J. Snare, Frb. C.