De seneste års alvorlige begivenheder er ikke gået ubemærket hen over litteraturen. I løbet af 2005 udsender en række internationalt anerkendte forfattere nye engelsksprogede romaner, som i flere tilfælde griber fat i tidens mere dystre emner. Selv den ellers så muntert-sarkastiske Nick Hornby synes i sin kommende bog at have taget de mørke briller på. Selvmordsplaner Op til nytåret har flere engelske aviser, heriblandt The Observer og The Guardian, bragt rapporter om, hvad læserne har i vente i det kommende bogår. Og det ligger allerede nu klart, at Nick Hornby bl.a. får følgeskab af kolleger som Salman Rushdie, Jonathan Safran Foer, John Updike, Zadie Smith, Kazuo Ishiguro, Haruki Murakami, Ian McEwan og Orhan Pamuk. Hornby, som allerede har fået tusindvis af læsere til filmatiserede bøger som 'Fever Pitch', 'High Fidelity' og 'About a Boy', får udsendt romanen 'A Long Way Down', som hverken handler om fodbold, nørdede pladesamlere eller dysfunktionelle ungkarle, men derimod om livets store spørgsmål. Fire mennesker mødes nytårsaften på toppen af et højhus i det nordlige London, tilsyneladende med den hensigt at begå selvmord fra øverste etage. Illusionen om et charmerende liv Fra den unge komet Jonathan Safran Foer, der fik sit internationale gennembrud med 'Alt bliver oplyst', kommer en roman, der tager sit udspring i New York 11. september 2001. 'Extremely Loud and Incredibly Close' hedder romanen, hvori en niårig dreng forsøger at komme overens med faderens død i World Trade Center. Som tidligere anført her i avisen har Ian McEwan besluttet sig for at skrive med udgangspunkt i et andet af verdens brændpunkter, nemlig Irakkrigen, i romanen 'Saturday', der som titlen fortæller foregår på en lørdag i London, hvor city er fyldt af en millionstor skare af demonstranter mod krigen. En læge forsøger at undgå demonstrationen, men undgår ikke mødet med en forbryder. John Updike får udsendt sin 21. roman. Den har titlen 'Villages' og handler bl.a. om en ældre mand, der angiveligt forsøger at bevare illusionen om at have levet et charmerende liv. Den altid uforudsigelige Kazuo Ishiguro (mest kendt for 'Resten af dagen') kaster sig efter sin seneste detektivroman ud i en science fiction roman i 'Never Let Me Go'. Bogen handler om eleverne på en kostskole, der holdes afsondret fra omverdenen, og uden de ved det, er de en del af et grusomt eksperiment. Tyrkiske Orhan Pamuk, som stille og roligt er ved at blive et verdensnavn, får udsendt den engelske udgave af sin bog om Istanbul, 'A Life and a City', hvori Pamuk i en slags selvbiografi fortæller om sin egen families hemmeligheder og om den tyrkiske storby i grænselandet mellem Øst og Vest. Kafka på japansk Et voksende verdensnavn er også japaneren Haruki Murakami, der slog igennem med 'Trækopfuglens krønike'. Hans seneste roman blev en øjeblikkelig bestseller i Japan og solgte på få uger 200.000 eksemplarer. Nu bliver romanen 'Kafka on the Shore' tilgængelig for engelskkyndige. Historien er til gengæld lige så gådefuld som altid. Over næsten 700 sider følger læserne den yngre Kafka og den ældre Nakata, og ifølge de foreløbige beskrivelser er de to hovedpersoners odysse lige så stort et mysterium for læserne som for personerne selv. Et af sæsonens lyspunkter kunne komme fra den unge Zadie Smith, der skildrede det multikulturelle London i romanen 'Hvide tænder'. Nu kommer hun med det, der kaldes en transatlantisk, komisk saga med titlen 'On Beauty'. På engelsk er der i den kommende sæson også nye bøger fra amerikanske Dave Eggers. Den ene er en samling af historier med den dystre titel 'How we are Hungry', og den anden er 'Valentino and the Lost Boys of Sudan', hvor han fortæller om en rejse i selskab med sudanske flygtninge. Til september er der også nyt fra Salman Rushdie, men det eneste forlaget hidtil har lækket om bogen er, at den hedder 'Careless Masters'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00





