iCrawl!

CHINDOGU. Hvor praktisk! En hjelm, der kan beskytte én mod ovenfra kommende objekter, mens man læser. - Foto fra '99 More Uneuseless Japanese Inventions': Kenji Kawakami
CHINDOGU. Hvor praktisk! En hjelm, der kan beskytte én mod ovenfra kommende objekter, mens man læser. - Foto fra '99 More Uneuseless Japanese Inventions': Kenji Kawakami
Lyt til artiklen

Måske var det, fordi han netop havde læst endnu en bog om det japanske chindogu-fænomen, måske var det bare en tilfældighed. I hvert fald var det en aften på Christianshavn, ikke langt fra det gamle filmmuseum, at Deres Bibliopat stod og samtalede med en jævnaldrende kønsfælle om metoder til at fjerne overflødigt fedt omkring livet. Sport er kedeligt »Der er jo altid svømning«, svarede vennen, en ivrig biografgænger, »men man kan jo også løbe«. Og ja, det kan man jo også. Men er der noget så uendelig kedeligt som at svømme, og hvem kan holde ud at løbe uden at have en bold at sparke til i ny og næ? Tre-i-én Bibliopaten sukkede, men så slog den måske chindogu-affødte ide ned i ham: Hvad med at udvikle et kulturaggregat til læsere, der hader at svømme? Hvorfor skal midaldrende mænd (og kvinder) i hele verden år ud og år ind svømme bane op og bane ned uden andet selskab end sig selv og andre lidelsesfæller samt svømmehallens diffuse baggrundsflade af hvide kakler? »Det må være muligt at lave en slags kombination af en svømmebrille og en radio med indbygget mp3-afspiller eller båndafspiller«, udbrød Bibliopaten. »En elegant elektronisk dims, man tager på, så man både undgår at få vand i øjne og ører - og samtidig kan lytte til Radioteatrets klassikere, eller hvad man nu har lyst til«. »Så skal der også være snorkel«, afbrød en nytilkommen. »Det er irriterende, at man skal dreje hovedet og snappe efter vejret, og det larmer også. Der skal både være brille, snorkel og mulighed for at afspille lige, hvad man vil. Deep Purple, Shakespeare, Eric Drexler, Frank Esmann, baronesse Blixen, anything«. Chindogu-fænomenet Når først man har fået ideen, er det egentlig fantastisk, at hverken Sony eller Apple ikke for længst har lanceret en svømmewalkman, eller hvad man nu skal kalde den. Hvad med 'iCrawl' (Apple) eller slet og ret 'Swimman' (Sony)? Ja, vi spørger bare, og de af vore læsere, der kun har hån tilovers for teknologisk nytænkning, bør betænke, at det samfundsøkonomisk vil være yderst fornuftigt, hvis tusinder af lettere overvægtige medborgere 1) begynder at svømme efter introduktionen af Bibliopatens integrerede svømme-lytte-vejrtrækningsaggregat, mens de oven i hatten 2) udvider deres almendannelse ved at kombinere motion med intellektuel påfyldning. »Hvad er chindogu?«, spørger vor læser nu. Hun har, siden hendes Bibliopat anbefalede hende at læse alt af Haruki Murakami, været begejstret for den stigende fornemmelse for japansk kultur, hun siden har erhvervet sig. Når hun nu læser, at Bibliopaten er begejstret for noget, han kalder chindogu, spidser hun straks øren. Og lad gå: Idet vi generøst overlader ideen om at udvikle et antikedsomhedsaggregat til svømmere til driftige læsere, zoomer vi ind på chindogu-fænomenet, som vi selv blev introduceret til af Micala Bendix, den kendte osteopat og ambassadørdatter, for nogle år siden. Det er Kenji Kawakami, der er den oprindelige ophavsmand. Ubrugelige redskaber Chindogu er sammensat af de to ord 'chin', der som bekendt betyder 'usædvanlig' og 'dogu', der, som enhver, der insisterer på at læse Murakami på originalsproget, ved, betyder 'redskab'. 'Chindogu' er med andre ord et redskab, som synes nyttigt, men ved nærmere øjesyn viser sig ikke at være det. Der er tale om opfindelser, som ikke tjener fornuftige formål. I Japan er der opstået en subkultur af folk, der måske som en reaktion på tingsliggørelsen i det kapitalistiske varesamfund (jævnfør 'Grundrisse' bind 1, side 214, af K. Marx) har kastet sig ud i at 'opfinde' ubrugelige redskaber. Omtalte Kawakami har udgivet en række bøger om chindogu. I en af dem ser man en hjelm, der ud over at beskytte mod ovenfra kommende, faldende objekter også kan holde en bog. »'Hjelm-holder-teknologien' er endnu i sin barndom«, konstaterer Kawakami, der synes at have fået ideen efter at have kørt rigtig meget i Japans tog, der er så propfyldte, at en læser end ikke har plads til at sidde med en bog i skødet. Ideen er skøn. Man ser for sig snesevis af stilladsarbejdere, der får dagens arbejde fra hånden samtidig med, at de foran ansigtet har 'Finnegans Wake' eller 'Derfor er jeg ikke muslim' af Ibn Warraq hængende. Cindoguens 10 krav Vor opmærksomme læser vil for længst have bemærket, at Bibliopatens forslag om en Swimman ikke tilhører chindogu-familien, idet der jo ikke er tale om et skørt påfund, men om et redskab, som mange helt normale mennesker vil ønske at anskaffe sig. Kawakami opstiller benhårde 10 krav, som skal opfyldes af enhver opfindelse, hvis den skal kunne kaldes chindogu. Den må helt grundlæggende ikke være så nyttig i gængs forstand, at den kan sælges. På den anden side skal den fungere rent teknisk og have direkte forbindelse med hverdagslivet. Blandt de øvrige krav er, at ethvert chindogu-objekt bør være affødt af en anarkistisk vilje til at bryde med kravet om 'nyttighed' og 'anvendelighed'. Tjek selv mere om fænomenet på www.chindogu.com, hvor man også vil kunne læse om, hvordan man kan blive medlem af The International Chindogu Academy. Kan bogklummer også opfylde chindogu-kravene? Muligvis. I dag ville vi egentlig have udbredt os om visse oplevelser, vi i den forgangne sommer havde i Johannes Larsen-museet i Kerteminde, men sådan skulle det ikke være, og hvorfor skal det hele også altid være så ekstremt målrettet og anvendeligt? Quiz 1: »Trettende marts. Det er tåget. Natanael, jeg har fået lyst til at fortælle dig noget«. Første ord i hvilken dansk roman? Quiz 2: »Første gang jeg hørte Rimbauds navn var i 1927, i en fugtig kælder i et forfaldent hus i Brooklyn. Jeg var på det tidspunkt 36 år gammel og dybt inde i min egen langvarige årstid i helvede«. Hvem? I sidste uge spurgte vi: Denne dobbeltjobber har skrevet en stor og frygtindgydende bog om en anden mand, som han selv går direkte i fodsporene på rent jobmæssigt. Bogen handler om en stor jysk digter og novellist og er samtidig et skarpt angreb på oplysningstænkere som Rousseau og Voltaire. Who is the man? Spørgsmål 2 lød således: Spændingsforfatter, der har forstand på slanger, inddæmmer nyt land. Med første bind af tobindsværk træder han ind i en hundredårig værdikamp. Hvem?Æ Bindstouw Kære bibliopat! Jo, ham St. St. Blicher kommer man nok ikke fri af, hvis man som jeg er født tæt ved Æ Bindstouw, tæt ved Blichers fødegård, og tillige lige så tæt ved hans præstegård i Thorning, hvor han dobbelt'jobbede' som præst og digter. Læser jeg første del af førnævnte bindestue, har jeg min bedstemors dialekt i ørerne, og hører jeg navnet Sidsel, emmer det af tragedie, tvang og kærlighed, ligesom også trækfugle ikke kun er trækfugle, men menneskelige karakterer - kritikaklere f.eks. (og hermed en hyldest til Johannes Larsen). Blicher har jeg ikke i den forstand gået i skole med, skønt han periodisk var nok så nærværende, men det har jeg med den nuværende Thorning-præsts børn. Spillet bordtennis med en datter og fodbold med en søn (god gut, i øvrigt), og endda et år gået på hf med præstens kone. Præsten hedder Langballe, og han dobbelt'jobber' også - i hvert fald tror jeg nok, han af og til passer sit embede, skønt han før folketingsvalget som fætteren mente at kunne begge dele, ting og alter. Førnævnte fætter har allerede offentligt rost slangekenderen Michael Larsen. Selv vil jeg hellere, meget hellere, læse Blicher. Og Rousseau. Venlig hilsen Johannes Adamsen, Ry Velkommen, Jannie! Kære bibliopat, Normalt har jeg min litterære gang i reservatet på en konkurrerende avis, som ikke skal nævnes her, men interessen for dette års bogmesse i Forum bragte mig på afveje i Deres avis. Og da jeg således opdagede, at jeg kendte svarene på Deres quiz, kunne jeg ikke dy mig for at svare. Nu håber jeg ikke, jeg bliver fordrevet andetstedsfra som litterær feltmadras ... Nuvel, svarene må være, at der er tale om Jesper Langballes bog om St. St. Blicher, 'Anlangendes et menneske'. Den største sorg i verden her er dog at se litterære skatte i hænderne på de forkerte mennesker! Michael Larsen kender man vel fra 'Slangen i Sydney', og nu giver han sit besyv til værdikampen med 'Den Store Tid. Aftenlandet.' Jeg hørte ham i dialog med Iselin C. Hermann og Benn Q. Holm på Bog & Idés Internationale Bogfest i Århus tidligere på efteråret. Det udviklede sig desværre ikke til nogen blodig litterær nævekamp, men det gør hans romanserie forhåbentlig. På gensyn? Hvem ved. Mange hilsner Jannie Laigaard, Århus C Også velkommen til Anette Kære Bibliopat! For første gang kaster jeg mig ud i quizsvar til din rubrik. Jeg har nogle gange forsøgt mig hos Thor Eskilstuna på Weekendavisen, men denne gang forsøger jeg mig også hos dig. Åndsbeslægtede er I vel, og i denne uge kan man oven i købet se, at I to sjæle har haft samme tanke, i hvert fald er I begge inde på en af mine yndlingsforfattere, Steen Steensen Blicher. Thor med Blichers 'Skytten på Aunsbjerg' og du med den bibelkyndige Jesper Langballes bog om Blicher. Dog har du også et spørgsmål om slanger, næppe Slangen i Paradiset, men den i Michael Larsens Bryst(et)?!Med venlig hilsen Anette Lewinsky Store Bjørn Michael Farr har gjort en dejlig bog om Hergés billedarkiv: 'Tintin The Complete Companion'. På side 102 ses Mount Wilson-teleskopet, der i hvert fald har været med til at inspirere til professor Calys kikkert i 'Den mystiske stjerne'. For en grafiker, der både beskæftiger sig med ord og billede, er det altid en glæde at se skrivende, der har øjnene med sig. At en dejlig tegning af en kikkert brugt til observation af en himmelildkugle helt naturligt fører til den nye stjerne i Store Bjørn er indlysende for en gammel Tintinolog og (skabs)Barksist. Venlig hilsen Jacob Fløche, Vanløse

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her