Mennesker og deres levede liv er det mest interessante at beskæftige sig med, for virkelighedens levede liv er mærkeligere end nogen, man kunne finde på. Nogenlunde sådan lød forklaringen fra historikeren Søren Mørch, da han i Politiken i sidste uge gav sit bud på, hvorfor biografierne er så populære. Andre mener, biografierne er populære, fordi læserne her kan følge nogle liv, der hænger sammen i en i øvrigt fragmenteret verden. De kan også få billeder af en tid, der ikke er mere, som de f.eks. får hos Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der nu udsender tredje bind af sine tidsbilleder. Efter 'Mands minde' og 'Riber ret' får han udgivet 'Noget nær', der handler om Hans Edvards og Regitzes liv. Dansk samfundstop At biografierne er populære hos forlæggerne, er der ikke noget at sige til, for biografierne ligner sikre penge i kassen, og bøger med biografier og personlige erindringer fylder også ualmindeligt godt i efterårets forlagsprogrammer. Og det er ikke svært at finde biografier om mennesker fra toppen af samfundspyramiden. Danmarks rigeste mand Mærsk McKinney-Møller bliver beskrevet af Politiken-journalisterne Stig Ørskov, Bjørn Lambek og Peter Suppli Benson. Det sker i bogen 'Mærsk, magten og mennesket', som lover at tilføje nye aspekter til danmarkshistorien. Danmarks på papiret mest magtfulde mand, Anders Fogh Rasmussen, bliver portrætteret i bogen 'Statsministeren' af journalisten Anne Sophie Kragh. Fogh Rasmussen er lige netop ikke med i historikeren Søren Mørchs bog om danske statsministre, som han nu fuldender med portrættet af Foghs forgænger i stolen, Poul Nyrup Rasmussen, i bogen '25 statsministre'. Efterårets udgivelser viser i øvrigt, at de politiske biografier og erindringer stadig er i høj kurs. Eksempelvis kommer bogen 'Holger K', som journalisten Jette Hvidtfeldt har skrevet om SF's leder, der også hedder Nielsen. I bogen 'Karen' har socialdemokraten Karen Jespersen skrevet om sig selv. Modstandsmanden og politikeren Frode Jakobsen bliver portrætteret af Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Sven Ove Gade, og der er erindringer fra Niels I. Meyer i bogen 'Fra højre mod venstre'. Clinton, Nero og Saddam De fleste danske politikere - i hvert fald i den tungere ende af vægtskalaen - er efterhånden blevet beskrevet i bogform, men så er der jo heldigvis en hel verden af magtfulde folk, man kan fortælle om. Eller man kan lade dem fortælle om sig selv, som ekspræsident Clinton gør i sin selvbiografi 'Mit liv', der snart kommer på dansk. Jørgen Sevaldsen har skrevet 'Churchill - statsmand og myte', USA's første kvindelige udenrigsminister Madeleine Albright fortæller om sig selv i bogen 'Madam Secretary', Frank Esmann portrætterer Henry Kissinger i bogen 'Kissinger', og Helle Lykke Nielsen fortæller om 'Saddam - fyrsten fra Tikrit'. Historikeren Peter Ørsted, der tidligere har skrevet roste bøger om bl.a. Cæsar, har skrevet bogen om 'Nero - kejser i Rom'. Blandt portrætterne af historiske skikkelser er i øvrigt Bodil Wambergs bog 'Grevinden' om grevinde Danner og bogen 'Ole Rømer', hvor 17 danske og udenlandske forskere tilsammen leverer et portræt af den danske videnskabsmand (1644-1710). Kunstnere og krigere Kulturlivet er også leveringsdygtigt i interessante menneskeliv. Den nu 88-årige jazzmusiker Svend Asmussen fortæller om sit liv i 'June Nights', og teatermanden Dario Fo, modtager af Nobelprisen i litteratur, fortæller om sig selv i 'Flagermusens landsby'. Forfatteren Benny Andersen, snart 75, bliver portrætteret af Henrik Marstal i bogen 'Et liv ved klaveret', mens Lene Bredsdorff har skrevet biografien 'Halfdan' om forfatteren Halfdan Rasmussen, og i øvrigt er der bøger om Bille August, Henning Moritzen, Børge Mogensen, Anja Andersen, Oliver Bjerrehuus, Eminem, Georg Jensen og - i disse operatider - en genudgivelse af Adornos bog om Wagner. I bogen 'Paolo, il Danese' (Paolo, Danskeren) fortæller oversætteren og forfatteren Thomas Harder om Arndt Lauritzen, der blev kendt som modstandshelt i Parma i Italien, hvor han var i spidsen for en partisangruppe, der rykkede ind i byen i april 1945. Paolo kommer senere til at leve et dramatisk liv som bl.a. hemmelig agent for flere stater, før han dør i 1978. Elvira Mortensen En anden beretning fra Anden Verdenskrig leverer journalisten og forfatteren Erik Haaest, der har skrevet biografien 'Anna'. Den handler om Anna Lund, der under besættelsen var med i en berygtet hipo-gruppe. Som de fleste af gruppens medlemmer blev hun dømt til døden, men hun blev - mod sin egen vilje - benådet og lever i dag på plejehjem, 91 år gammel. I kategorien skæve biografier er det formentlig bogen om Elvira Mortensen, der vinder årets pris som den mærkeligste. ATS-redaktørerne på Politiken har ristet en minderune over kvinden, der gennem årene har fornøjet bagsidelæserne med sine tumultariske læserbreve. Elvira Mortensen, Flauenskjold, bliver født i 1905, og skelsættende for hende er det, at hun bliver gift i 1924, at frysehuset i Pandrup indvies i 1927, og at hun og manden får indlagt elektricitet i 1938.