0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tryk på det danske

Danmark er i kontakt med verden som aldrig før. Det smitter af på sproget. Og det går hurtigere og hurtigere, både hvad angår importen af ord fra engelsk, og hvad angår udtalen. Ikke mindst er supermagten USA meget bestemmende for den måde, vi f.eks. taler politik på. I 'Den sproglige tilstandsrapport' gør direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund status over udviklingen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For ikke så længe siden var noget et in ternt anliggende. Men på det seneste er det gået hen og blevet internt.

Noget var engang en redaktio nel beslutning, men i dag er det i højere grad en redaktionel beslutning.

Samtidig er det, der før var natio nalt blevet nationalt. Ligesom tv og radio oftere dækker begivenheder i I rak i stedet for i Irak.

Trykket har flyttet sig i udtalen af de danske ord. I en række tilfælde skyldes det afsmitning fra engelsk. Det er eksempelvis tilfældet i 'national' og 'intern'.

Provinsen Danmark
»Der er hundredvis af tilsvarende fremskydninger af trykket i fremmedord, der også indgår i engelsk og amerikansk.

Når en politisk journalist efter tre uger i New York kommer tilbage til provinsen Danmark, er det jo klart, at han ikke kan gå rundt og sige natio nal«, siger direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund, der netop har udgivet bogen 'Den sproglige tilstandsrapport'.

I andre typer af ord flytter trykket den anden vej. I en lang række ord, der ikke er påvirket af engelsk og amerikansk, har danskerne flyttet trykket og lempet det længere hen i ordet.

Lovmæssighed er blevet til lov mæssighed. Gennemsigtighed er blevet til gennem sigtighed. Og gennemsnitlighed bliver til gennem snitlighed. Ifølge Jørn Lund skyldes det ordenes længde.

Amerikansk sprogherredømme
»Det er meget lange ord, og man synes, at de fader ud til sidst, hvis man ikke lægger en løftestang i form af et tryk ind i midten af ordet. Siger man lægekredsforeningen kan de sidste stavelser havne i det tonale dyb. Men risikoen er ikke så stor, hvis man siger læge kredsforeningen.

Der er forskellige aktuelle tendenser i sproget, der vil imødegå udviskning af en eller flere komponenter i et ord. I min generation hedder det forudsætning, men flere og flere lægger trykket i midten og siger forud sætning. Men hvorfor det sker lige nu, er ikke til at forklare med andet, end at sproget er et flydende væsen«, siger han.

Sproget er i forandring. Og det bevæger sig hurtigere end det gjorde før - både hvad angår importen af ord fra engelsk, og hvad angår udtalen.

»Vi har en livligere kontakt til vores omverden; mobiliteten i samfundet er blevet større, og vi har mere kontakt med udla