For ikke så længe siden var noget et in ternt anliggende. Men på det seneste er det gået hen og blevet internt. Noget var engang en redaktio nel beslutning, men i dag er det i højere grad en redaktionel beslutning. Samtidig er det, der før var natio nalt blevet nationalt. Ligesom tv og radio oftere dækker begivenheder i I rak i stedet for i Irak. Trykket har flyttet sig i udtalen af de danske ord. I en række tilfælde skyldes det afsmitning fra engelsk. Det er eksempelvis tilfældet i 'national' og 'intern'. Provinsen Danmark »Der er hundredvis af tilsvarende fremskydninger af trykket i fremmedord, der også indgår i engelsk og amerikansk. Når en politisk journalist efter tre uger i New York kommer tilbage til provinsen Danmark, er det jo klart, at han ikke kan gå rundt og sige natio nal«, siger direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund, der netop har udgivet bogen 'Den sproglige tilstandsrapport'. I andre typer af ord flytter trykket den anden vej. I en lang række ord, der ikke er påvirket af engelsk og amerikansk, har danskerne flyttet trykket og lempet det længere hen i ordet. Lovmæssighed er blevet til lov mæssighed. Gennemsigtighed er blevet til gennem sigtighed. Og gennemsnitlighed bliver til gennem snitlighed. Ifølge Jørn Lund skyldes det ordenes længde. Amerikansk sprogherredømme »Det er meget lange ord, og man synes, at de fader ud til sidst, hvis man ikke lægger en løftestang i form af et tryk ind i midten af ordet. Siger man lægekredsforeningen kan de sidste stavelser havne i det tonale dyb. Men risikoen er ikke så stor, hvis man siger læge kredsforeningen. Der er forskellige aktuelle tendenser i sproget, der vil imødegå udviskning af en eller flere komponenter i et ord. I min generation hedder det forudsætning, men flere og flere lægger trykket i midten og siger forud sætning. Men hvorfor det sker lige nu, er ikke til at forklare med andet, end at sproget er et flydende væsen«, siger han. Sproget er i forandring. Og det bevæger sig hurtigere end det gjorde før - både hvad angår importen af ord fra engelsk, og hvad angår udtalen. »Vi har en livligere kontakt til vores omverden; mobiliteten i samfundet er blevet større, og vi har mere kontakt med udlandet. Og så er USA en supermagt, der er meget bestemmende for den måde, vi taler om eksempelvis politik på«, siger Jørn Lund. Det tror jeg på I 'Den sproglige tilstandsrapport' gør han status over det danske sprog og beskriver nogle af de forskydninger, der hele tiden sker i udtalen og i ordenes betydning. Også inden for de såkaldte returord er sproget i hastig udvikling. Man siger ikke længere 'det siger du ikke!', men i stedet 'siger du det?'. Og 'det må du nok sige' er blevet til 'det tror jeg på'. »Når man taler til et andet menneske, forventer man en reaktion. En bekræftelse på, at samtalepartneren følger med, er interesseret og forstår, hvad man siger. Det er det, man bruger returordene til«, fortæller Jørn Lund. I disse år taber returordet 'nå' terræn til 'okay', der ifølge Jørn Lund er »sproghistoriens mest imperialistiske udtryk«. Ord pensioneres »Oprindelig brugte man 'okay' til at besegle en aftale. Men nu er det blevet sådan, at 'okay' også kan bruges til at bekræfte selve samtalen - altså til at vise, at man lytter interesseret. Når den ene siger: Vi tager til Paris i morgen, svarer den anden: Okay. Dette 'okay' fortæller ikke, at samtalepartneren kan godkende arrangementet, men dokumenterer bare, at oplysningen om turen til Paris har mere end almindelig interesse«, siger Jørn Lund. Mens nye returord kommer til, går andre på pension. Således virker et 'jaså' i dag lige så gammeldags som et 'såh', mener Jørn Lund. Og returord som 'næh' og 'javel' nyder heller ikke længere voldsom popularitet. Også forholdsordet 'på' opfører sig ifølge Jørn Lund mere og mere imperialistisk i det danske sprog. Det styrter rundt og gør livet surt for andre forholdsord som 'til', 'for', 'af' og 'i'. Jeg sidder lige og lytter på radioen Det er blevet almindeligt at sige, at der ikke har været nok kontrol på noget i stedet for af noget. Og hvor man før lyttede til en udsendelse, lytter man nu oftere og oftere på en udsendelse. »At lytte på var tidligere noget, læger gjorde, mens vi andre lyttede til noget. Men i dag siger man i radiostudiet, at »folk sidder og lytter på os«. Nu kan man også være ekspert på en sag i stedet for i en sag. Og der er også ofte nogen, der kommenterer på en sag, fordi det på engelsk hedder comment on«, siger Jørn Lund. Ordet 'på' har også sneget sig ind i sætninger, der før slet ikke behøvede et forholdsord. Man vurderer og analyserer på noget i stedet for bare at vurdere og analysere. » På er en joker, der sniger sig ind alle vegne. Og når det anvendes så mange steder, er det et udtryk for en vis intellektuel dovenskab«, siger Jørn Lund. Erotikken breder sig Engang kunne man være til unge kvinder. Eller til avanceret sex. Men til er også flyttet ind i andre sammenhænge, der har med smags- og sanseoplevelser at gøre. »Det begyndte i den erotiske verden, men efterhånden bruges udtrykket i alle kredse. Nu kan man også være til krimier, til amerikanske film eller mere til The Simpsons end til Disney«, siger Jørn Lund. Vi tager heller ikke længere bare på ferie sydpå, køber en flæskesteg eller lader os influenzavaccinere. Vi vælger at tage på ferie sydpå, vi vælger at købe en flæskesteg, og vi vælger at lade os vaccinere mod influenza. Vi kan alle gøre en forskel »Sådan havde man næppe udtrykt sig for ti år siden. Men måske har det at gøre med, at vi midt i den moderne tilværelses fremmedgørende flimmer har brug for at opfatte og fastholde os selv som aktivt vælgende handlingsmennesker«, siger Jørn Lund. I hvert fald har vi det sprog, vi selv vælger. Og måske også det sprog, vi fortjener. For som Jørn Lund skriver i sin bog: »Sproget spejler kulturen, og det bliver ikke bedre, end vi selv gør det til. Sproget styres ikke af en lille elite af korrekthedspedanter, men fortrinsvis af de sproglige markedsmekanismer. Men vi kan alle, med et tyndslidt udtryk, gøre en forskel«.