I dag fylder H.C. Andersen år, og selv om det kunne se sådan ud, er det ikke i år, han fylder rundt. Foreløbig er han kun nået til 199. Disse 199 år bliver til gengæld - alene i Odense - fejret over flere dage. I anledning af fødselsdagen kan man f.eks. møde dronningen, Johannes Møllehave, Fuzzy, Carl Henning Pedersen, Bodil Udsen, doktor Pjuskebusk og bugtaleren Preben Palshøj, og man kan blandt meget andet se uddrag af en danseforestilling over 'Den grimme ælling' og høre stykker af Sebastians musical 'Mulatten'. Og før dagen er gået, har dronning Margrethe, den italienske oversætter Bruno Berni og den brasilianske professor Dr. Ana Maria da Costa S. Menin hver fået en pris for deres indsats for at udbrede kendskabet til Andersen. Verdensomspændende fejring De seneste to år er offentligheden blevet fodret med den ene nyhed efter den anden, der i stadig nye versioner fortæller om digteren, hans liv og ikke mindst hans fødselsdag, og hvordan den skal celebreres. Ja, celebreres, for dette er ikke kun en fødselsdag for Odense og omegn. »Det er en world wide celebration«, siger Christian Have, som er kommunikationsansvarlig for 200-års festlighederne. Frodo-effekt Alene i de seneste dage og uger har vi fået at vide, at H.C. Andersen skal lokke kinesiske turister til Nordjylland, at Radiosymfoniorkesteret fejrer Andersen, at en række danskere udnævnes til HCA-ambassadører, og vi har hørt om hyldestforestillinger hos Hammermøllens Teatergruppe, Masketeatergruppen Dunkelfolket og Det Kongelige Teater. Og der har været nyheder om, at digteren fejres i Næstved og i Rom og i Korsør. Og om støtte til en sambaskole i Rio, der vil gøre Andersen til tema næste år. En russisk film over hans eventyr. En kinesisk film om hans liv. For slet ikke at tale om at Andersen skal være Danmarks Frodo-effekt, der skal give dansk turisme uanede kræfter, ligesom figurerne fra Ringenes Herre har solgt New Zealand. 90 pct. mere i vente Knap 250 gange det seneste halvandet år har HCA2005.dk lagt nye oplysninger om fejringen ud på nettet, og dertil kommer mediernes egen strøm af stort og småt i forbindelse med 200-året. Men hvis man synes, det allerede nu er meget, har man taget fuldstændig fejl af, hvordan resten af jubilæumsfestlighederne vil komme til at foregå. »Selv om man oplever det som meget, så er det kun ti pct. af, hvad vi har at fortælle. Vi har siddet og holdt på håndbremsen, fordi vi har ment, at 2. april 2004 - hvor der kun er et år tilbage - var et skæringspunkt, vi skulle nå, uden at doseringen blev for stor«. »Vi ville ikke have fortalt om for mange store projekter eller udnævnt for mange ambassadører. Folk skulle ikke tro, vi allerede var fremme ved fødselsdagen. For os er opløbet fra nu af og frem til 2. april næste år. Det er faktisk først nu, det starter«, siger Christian Have. Hov, der røg H.C. Sammen med Lars Seeberg, generalsekretær for H.C. Andersen Fondens sekretariat, har han en drengedrøm om at gøre 200-året for digteren til den største kulturmanifestation for en enkelt person, som verden endnu har set. Christian Have mener, de er godt på vej, og han er ikke bange for, at Andersen selv falder af i svinget. »Vi har jo ikke brugt ham særlig meget, siden han fyldte 150 år. Dengang blev der sendt en lille gipsafstøbning ud til ambassaderne og udgivet et lille festskrift, og der blev også læst op rundt omkring. På den måde kan man sige, at han aldrig har haft en ordentlig fødselsdag«, siger Christian Have. Det er nu ikke alle, der deler hans tro på, at det er til Andersens bedste, at man fejrer fødselsdagen ved at spendere 230 millioner danske kroner på støtte til danske og udenlandske projekter og deres markedsføring. Penge, der kommer fra staten, Bikubenfonden, Fyns Amt og Odense Kommune. Overfodring og øjeblikseffekter Lederen af Syddansk Universitets H.C. Andersen-Center i Odense, Johan de Mylius, mener i hvert fald, der kunne gøres rigtig meget godt for H.C. Andersen, hvis bare man havde brugt en brøkdel af de millioner, man nu bruger på at markedsføre 200-års dagen, på at formidle og forske i Andersens værk. »Spørgsmålet er jo, hvad det er, vi får at vide. Når meget af det, vi får, er balloner og varm luft, kan folk jo hurtigt blive overfodret med det. Jeg kan da godt blive bekymret over, at så meget går op i events«. »Det meste af det, der sættes i gang, skal fyres af i 2005, og derefter er der intet perspektiv. Der kommer en samlet udgave af skrifterne, og det er da godt, men den var nok kommet alligevel. Den bliver stående, men de fleste af de mange millioner bliver fyret af på øjeblikseffekter«, siger Johan de Mylius. Ambivalens Litteraten Klaus P. Mortensen, som har været drivende kraft i udgivelsen af H.C. Andersens samlede værker op til jubilæet, er knap så kategorisk, men han har også svært ved at finde ud af, hvad han synes om det voldsomme postyr. »Jeg kan på den ene side godt se, at det i dag måske er nødvendigt med et stort kulturudbud, hvor man kan få alt at vide om Andersen, fordi man på den måde ikke risikerer kun at få de ti personer i tale, som man altid rammer. På den anden side synes jeg også, at en del af festligholdelsen kan virkelig lidt udvendig«, siger Klaus P. Mortensen. Klaus P. Mortensen ved dog, at det kun er som følge af en meget professionel fundraising hos generalsekretær Lars Seeberg hos HCA2005, at der overhovedet har været penge til at udgive de 18 bind med Andersens egne illustrationer i årene frem til 2006. Noget for alle »Dermed er der også satset på substansen, for det er jo lidt af en skandale, at vi ikke har haft en total, videnskabelig og tekstkritisk udgave af Andersen i mere end 100 år«, siger Klaus P. Mortensen. Han er usikker på, hvorvidt de mange H.C. Andersen-begivenheder risikerer at komme i et antal, så danskerne efterhånden vender det døve øre til historien om Andersen, men han vil ikke udelukke, at det måske er sådan, tingene skal serveres i dag. »Måske er det sådan, at der skal være noget for alle, som tilfældet er med kulturnatten, hvor ingen deltager i det hele, men nøjes med at plukke lidt her og der. Nogen bliver måske trætte af at høre om Andersen før 2005, men måske er der også folk, der har det som små børn - at de elsker at høre den samme historie igen og igen«, siger han. Hvor er forskningen? Som litterat har Klaus P. Mortensen imidlertid et klart ankepunkt, når det gælder den meget festivitas omkring Andersen. Han synes simpelthen, at Andersens virke som kunstner er kommet til at stå i skyggen af historierne om Odense-drengen, der gerne ville være berømt. »Man har reduceret det litterære til fordel for det biografiske«, siger han. Johan de Mylius kunne ikke have sagt det bedre selv. Biografi frem for fortolkning »Det er da påfaldende, som vi dyrker det biografiske stof. Vi fik Jackie Wullschalgers biografi, og Bjarne Nielsen Brovst udgav i 1990'erne hele fire bind, som endda kun nåede op til 1840«. »Siden har Jens Andersen skrevet sin Andersen-biografi på 1.000 sider. Det har altid vrimlet med Andersen-biografier, men det har altid knebet med en større fremstilling af det, han har skrevet. Standardværket om eventyrene er stadig Paul Rubows bog fra 1927«. »Det er også påfaldende, at Jens Andersens bog stort set intet indeholder om eventyrene. Det er mest biografi, og det er erotisk eller ikke-erotisk biografi det meste af det. Værkerne bliver brugt, hvis de kan sige noget om det emne, ellers bliver de ikke brugt. Det er perspektivet«, siger Johan de Mylius. Betragtes som børnelitteratur Han så også gerne, at man op til jubilæet havde gjort noget mere for at fremme forskningen i H.C. Andersen, for i modsætning til hvad folk måske tror, er det så som så med interessen, både herhjemme og i udlandet. »Vi læser ham på universiteterne, og hans tekster indgår i mange sammenhænge, men han har aldrig været et højprioriteret forskningsemne, som tilfældet er med Søren Kierkegaard. Det samme er tilfældet i udlandet, og det hænger sammen med, at man først og fremmest betragter hans bøger som børnelitteratur«. »Det kniber med egentlig Andersen-forskning i udlandet, og jeg havde gerne set aflæggere af det danske H.C. Andersen-Center ved universiteter rundt omkring. Interessen er der, men ikke hos HCA2005 Fonden. De vil have noget mere spektakulært, som kan give reklame her og nu med store overskrifter. Andersen skal sælges, og Andersen skal sælge Danmark«, siger Johan de Mylius. Kort perspektiv Op til 200-året har han selv forsøgt at skabe interesse for at etablere en Andersen-fond, der på linje med den norske Holberg-fond på 200 mio. kr. skulle komme forskningen til gode. Men det har han opgivet. Ikke mindst fordi, som han siger, det gik op for ham, at en sådan fond skulle blåstemples af politikerne i Odense, der ville kunne se den som en konkurrent til den store 2005-fond. »Politikerne er jo interesseret i, at Odense nu skal på verdenskortet. Odense skal sælges til turisterne, og politikerne sidder med i fordelingen af pengene. Det er det korte perspektiv mod forskningens lange perspektiv«, siger Johan de Mylius. Han mener, at en komité under Kulturministeriet burde have haft til opgave at vurdere, hvordan man op til jubilæet kunne stimulere interessen for Andersen, og derefter analysere, hvordan det bedst kunne gøres. Nye oversættelser Ser man på HCA2005 Fonden er formålet ikke at styrke dansk forskning eller se ud over jubilæumsåret, selv om Christian Have håber, at jubilæumsåret også vil få varige effekter ud over næste års fejring. »Vi har valgt 35 lande som indsatsområder, og noget af det første, vi har interesseret os for, har været oversættelserne af Andersen. Hvordan var fundamentet for Andersen i det pågældende land, for ofte er han blevet oversat fra dansk til tysk og senere herfra til engelsk og måske herfra igen til portugisisk, hvorefter alle nuancerne er forsvundet«. »Heldigvis kan vi også sige, at der kommer masser af nyoversættelser op til jubilæet. Der er nye oversættelser til spansk, fransk, arabisk, kinesisk, japansk, italiensk og til mange af sprogene i de gamle Østlande«, siger Christian Have. Op på bølgen Han er fuldstændig klar over, at masser af driftige forretningsmænd sidder parat for at kunne ride med på en Andersen-bølge det kommende år, men han afviser, at der skulle være tale om et dansk eksport- og turistfremstød. »Vi satser på en mangfoldighed af kulturtilbud, og vi satser også stort på materiale til undervisning både her og i udlandet. Skolematerialet, som laves af Danmarks Pædagogiske Institut og professor i børnelitteratur Torben Weinreich bliver oversat til alle sprog og kan downloades frit fra nettet«. »Det er jo sådan noget, der sørger for, at der stadig er kunder i butikken, når han skal fejres igen om 50 år«, siger Have. Økonomisk faktor At Andersen 2005 også er en økonomisk faktor er dog en realitet. Det direkte danske tilskud er på 230 mio. kr., men hertil kommer de midler, som eksterne samarbejdspartnere skyder i jubilæumsprojekter ved siden af tilskuddene. »Det bringer os op på mindst en halv mia. kr., og hvis vi tæller den omsætning med, som jubilæet medfører i form af varer og tjenesteydelser, når vi vel op på en mia. kr.«, siger Christian Have. Fantasifulde forslag Eventturismechef Lars Blicher-Hansen fra Danmarks Turistråd mener, at fejringen af H. C. Andersen vil medføre i hvert fald 200.000 ekstra overnatninger i Danmark næste år, hvilket vil betyde en omsætning på op imod 150 mio. kr. »Danmark har et godt image hos dem, der overhovedet ved, vi eksisterer, og det image vil 200-året styrke. H.C. Andersen forbindes med noget genialt og nærværende, og det passer godt med det billede, vi gerne vil tegne af os selv«, siger han. HCA2005 Fonden er dog allerede blevet bombarderet med fantasifulde forslag om, hvor fabrikanter har ment, det ville være skønt at have H.C. Andersens kontrafej eller HCA2005 Fondens logo stående på produkterne. Det har været tilfældet på alt fra ølbrikker til sengetøj og håndsæbe. Løftet pegefinger Fonden har takket pænt nej til forslagene, ligesom man heller ikke støtter en professor, der mener at have fundet de dufte, H.C. Andersen betjente sig af i lugtesaltet, han medbragte på sine rejser. »Men vi synes da, det er lidt sjovt, at vi også kan præsentere Andersen som en duft«, siger Christian Have. Andre har dog de seneste måneder løftet en pegefinger for at advare imod, at man ikke glemmer, hvorfor vi det næste års tid vil se en syndflod af ølåbnere, kuglepenne og streamere med henvisning til Andersens 200- års dag. En af dem er Gyldendals direktør Johannes Riis. Fuldt fortjent »Man kan altid spørge sig, hvorvidt folk får præsenteret for meget, når et arrangement markedsføres meget kraftigt, men i dette tilfælde må man sige, at der virkelig er et fundament at stå på«. »Fejringen af 200-året kan være ledsaget af nok så mange vimpler og streamere, men det kan ikke trække noget fra selve teksten, og her kan man se, at det ikke er et tilfælde, at Andersen er blevet verdensberømt i både Danmark og udlandet«, siger han. Og hvad med hovedpersonen selv? Hvad ville han have sagt til de globale festligheder? Skal man dømme ud fra de gængse billeder af den forfængelige digter, ville han formentlig have lænet sig tilbage med sit sædvanlige smil og tænkt, at det hele egentlig var fuldt fortjent.