Ikke så længe efter, at Ludvig Holberg i 1754 døde, begyndte en anden Holberg at dukke op, lad os bare kalde ham for 'Holberg'. Til forskel fra Holberg var 'Holberg' før alt andet komediernes og det joviales store besynger; hvor Holberg var en rigt begavet repræsentant for oplysningstiden, en skribent, der suverænt bevægede sig fra retsfilosofien over historieskrivningen til epistlernes og komediernes fri tale, var 'Holberg' en kende mere indskrænket. 'Holberg' var det småklukkende spøgelse, nationen gerne ville arve efter det mere stive og kølige portræt af europæeren Holberg, vi kan se nede i Sorø. Det er naturligvis de efterladtes uindskrænkede ret at vælge eller fravælge alt det pikpak, dødsboet rummer; og guderne skal vide, at 'Peder Paars' nok er skæggere end 'Moralske Kierne eller Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab' (1716).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Wegovy, jeg slår op
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler





