Hvem er M.? Spørgsmålet er haglet ned over deres klummebestyrer efter, at hans alter ego i kultursektionen sidste lørdag afslørede, at Tintin på sine ældre dage endelig havde fået sig en seksualitet. Og ikke nok med det. Som det fremgik af det sensationelle interview med 75-års fødselaren er hans sengekammerat en 'ham'. Læserreaktionerne (714 mail i alt) kan groft opdeles i tre grupper. I den ene har vi de forulempede tintinologer, der mener Deres bibliopat har misbrugt sit fortrolige forhold til Tintin. At han har forbrudt sig mod privatlivets fred. Tintinologerne hævder hårdnakket, at Tintins storhed består i, at han er hævet over driftslivets banaliteter. For dem er Tintin som bekendt ikke en populærkulturel figur, men omdrejningspunktet i de 24 'syn' som profeten Hergé har ladet materialisere i form af 23 album. I den anden gruppe befinder sig de læsere, der bifalder, at Tintin har haft held til at inddæmme nyt land. Man fornemmer her en tvangfri, frisindet og uforbeholden tilgang, der glæder sig over, at den sporty belgier gør, hvad han har lyst til - og taler om det, hvis det er det, han har brug for. I den tredje kategori har vi fagfolkene. Individer, der kombinerer en professionel viden om homoerotiske praksisformer med en dybfølt kærlighed til Tintinfiguren og et så stort kendskab til litteraturen, at de kan bidrage til at udvide kendskabet til Tintin i dennes rolle som motor for civilisatorisk udvikling. De bidrager, som den gamle kapitallogiker og nuværende metafysiker ved Aarhus Universitet Hans-Jørgen Schanz ville have formuleret det, 'til kritikken af Tintinologiens omfangslogiske status', hvis De forstår.