Ansigtsudtrykket hos sønnen Lauritz og hans besøgende kammerater efterlod ingen tvivl. De fandt morens udsagn om, at man i nogle situationer var nødt til at have hår på brystet, både underligt og lidt ulækkert. »De forstod tydeligvis ikke betydningen, og det var langtfra første gang, jeg lagde mærke til, at nutidens børn ikke kender gamle talemåder. Jeg søgte hjælp på biblioteket, men de eksisterende børnebøger forklarede ikke de faste vendingers betydning«, siger Hélène Wagn, der er uddannet skolelærer og journalist. Hun fik blod på tanden (forklaring: når man oplever noget godt, bliver man tit ivrig og får lyst til at fortsætte) og besluttede sig til sidst for at lave en slags ordbog med nogle af de mest anvendte talemåder. »Mange i den nuværende forældregeneration har fået meget forærende ved at lytte til deres bedsteforældre. Men vi har svigtet at give den del af den sproglig arv videre til vores egne børn, og det er synd«. »Vi skal stimulere børnenes dansk - det er helt i tråd med Kulturministeriets seneste udmeldinger. Men den slags hensigtserklæringer skal trækkes ned på jorden, og så er det vigtigt at gøre det sjovt at beskæftige sig med sproget«, siger Hélène Wagn. Selv har hun fundet det stærkt underholdende at researche til 'Skeletter i skabet', der forklarer 74 talemåder og i mange tilfælde også givet informationer om deres oprindelse. Hvem vidste eksempelvis, at udtrykket 'at få en kold skulder' kommer fra en gammel fransk skik? Det var almindeligt at servere varm lammesteg for særlig fine gæster, mens besøgende med lav status måtte tage til takke med et stykke koldt kød fra lammets skulder. Hovedparten af bogens talemåder stammer fra gammel tid, men der er også nogle nyere med som f.eks. 'at gå agurk' og 'at være oppe på dupperne'. Den sidste refererer til dupperne under fodboldstøvlerne hos kampklare spillere, og den slags konkrete sammenhænge forstår børn som regel umiddelbart. Det er sværere, når noget gælder i overført betydning. I nogle tilfælde kan børns tendens til at tage ting for pålydende ligefrem gøre dem bekymrede eller kede af det. Som da Hélène Wagns søn en dag kom snøftende hjem fra sin bedstemor. Hun havde sagt, at han skulle sluge en kamel og sove eftermiddagslur, hvis han ville være længe oppe nytårsaften. Og det - for så meget forstod han nemlig - magtede han i hvert fald ikke!