Velkommen til helvede. Velkommen til Jeremiah 'Terminator' LeRoys barndom: Jeremiah er 12 år gammel og ved alt om, hvordan man tilfredsstiller mænd, der betaler for at kneppe små drenge i strutkjoler og flæsetrusser. Det kræver talent, og han er vældig stolt af, hvor god han er. Hans spinkle krop, lyse krøller og lillepigestemme er så stor en succes, at det sker, han må på hospitalet og sys i endetarmen. Han er flittig og opfylder gerne kundernes vildeste ønsker i jagten på sin store drøm: at han en dag bliver en lige så god lolitaluder som sin mor. Jeremiahs mor, Sarah, er datter af en sadistisk svovlprædikant, der hylder princippet om at fordrive det onde med smerte efter devisen: Vi er alle indbegrebet af synd, og jo mere smerte, du betaler med i dette liv, desto lykkeligere bliver du i det næste. Og han ville have sine børn og børnebørn til at blive meget lykkelige. Da Sarah er fjorten år, føder hun Jeremiah. Han bliver omgående overdraget til en plejefamilie, hvor han lever de fire første og eneste lykkelige år af sit liv. Fire år senere er Sarah myndig og henter ham. Men hun er mildest talt ikke i stand til at tage vare på sin søn. Alligevel bortfører hun ham til et forhutlet liv på landevejene i en lige så faldefærdig bil. Tæsk og tyverier Hun opdrager lille Jeremiah på sin egen dyriske måde. Hendes metode består primært af ydmygelser, tæsk og trusler. Hun lærer ham at stjæle i butikker klædt ud som pige, fordi en sød lille pige ikke vækker så meget mistanke. Hun spiser rovet, mens han selv er henvist til at rode i skraldespandene som en hund. Enhver ytring fra sønnen om behov som sult eller toiletbesøg bliver besvaret med afstraffelse og indskærpelser om, hvor uduelig, ækel og uelskelig han er. Han bliver et dyr, hun kan afreagere på. Hvis han tisser i sengen - hans seng udgøres ofte af det lille firkantede gulv bag førersædet - slår hun ham. Og hygiejne er det småt med. For Jeremiahs vedkommende kan et bad bestå i, at han skal holde sine kønsdele nedsænket i blegemiddel, der ætser huden. Sarah ved godt, det ikke er en holdbar situation, og hun forsøger hele tiden at finde en mand, der kan forsørge hende. Men med en lille unge på slæb - tilmed en dreng - er det ikke nemt. Det går nemmere, når Jeremiah klædes ud som pige og spiller rollen som Sarahs lillesøster. Mange af hendes mænd går da heller ikke af vejen for lidt ekstra ungt kød i sengen, når Sarah er gået omkuld i alkohol- eller heroinrusen. Heller ikke selv om 'kødet' er et barn på seks og viser sig at være en dreng. Nogle gange glemmer Sarah ham, som man glemmer en gammel avis på en café. Så sørger myndighederne for, at han kommer hjem til bedsteforældrene i West Virginia, der prøver at rette op på lille Jeremiah. Med ondt skal ondt fordrives, og bedstefaren fordriver med bælte, bøjle og bibel. Da Jeremiah er 12 år, bor han og Sarah i længere tid på den samme rasteplads, hvor Jeremiah kommer i stald hos en alfons med speciale i barneludere. Der er mange store truckere, der trænger til en lille porcelænsdukke at lege med efter en lang dag på landevejene, og Jeremiah nyder succesen, opmærksomheden og sin nye identitet som sød pige. For ham er det en lykkelig tid. Der er overskud til et par harmoniske stunder. Som når mor og søn sammen øver sig i, hvem der kan få en mands lem længst ind i munden. Ellers er der kun sjældent kontakt mellem Jeremiah og hans mor, og de taler så at sige aldrig med hinanden. Men så længe han har sine kunder, gør det ikke så meget. Hvis han trænger til hendes opmærksomhed, er en af metoderne at ødelægge noget, der tilhører hende, og så vente på, at hun opdager det. Ofte lægger han bæltet frem for at være sikker på at få kærligheden at føle. Jeremiah følger snart i morens fodspor og bliver narkoman, lever på gaden som trækkerdreng og dyrker ekstreme former for grænseoverskridende sex. Da han er fjorten, mister han kontakten med Sarah. Hun menes at være død et par år senere i New York. Men Jeremiah ved det ikke. At skrive - eller dø I dag er Jeremiah 23 år og forfatter til to stærkt selvbiografiske bestsellere: 'Sarah' (udkom i 2000) og 'The Heart is Deceitful Above All Things' (udkom i 2001). Han er en spinkel og tynd lille fyr, gemt bag forklædninger, manieret opførsel og en låst hoveddør. Han skyr offentlighed, og når han en sjælden gang går ud, er han skjult bag solbriller og platinblond paryk. Han taler med en tynd kvindestemme og har tillagt sig en affekteret sydstatsaccent. I dag har han svært ved at fatte de ting, han har været igennem som dreng. »At skrive om det har været en renselse. Det har hjulpet mig til at samle trådene. At finde ud af præcis, hvad der foregik. Nej, ikke præcis, for nogle gange er det bare for smertefuldt og for meget. Historierne er terapi, og det er sjovt, for det var netop i terapi, jeg begyndte at skrive de her ting ned. Bare for at få det ud«, har han fortalt i et af sine yderst sjældne interview. Da JT LeRoy var i fjorten-femtenårs alderen, røg han ind og ud af behandlingsinstitutioner i San Francisco. Det ene forsøg efter det andet på at få ham på ret køl mislykkedes, indtil den dag, han stod over for dr. Terrence Owens. Under påskud af at skulle bruge det i undervisningsøjemed fik Owens ham til at skrive om livet på gaden som trækkerdreng og narkoman. »Da jeg var midt i det, var jeg bedre til at holde afstand til de ting, der skete. Det var først, da jeg begyndte at skrive om det, at jeg blev klar over, hvad der var foregået. Indtil da havde jeg været følelsesløs«, siger han i et interview i I-D Magazine. At skrive blev en ny afhængighed. Han kunne mærke, at det var godt for ham. Han havde fundet noget, der gav mening. Dr. Owens kunne se hans talent og gav nogen af LeRoys produktioner videre til en god ven i bogbranchen. Tingene tog fart. LeRoy kom i kontakt med andre forfattere og digtere og fik sin første novelle offentliggjort. Snart var der også en forlægger, der troede på den unge LeRoy. Men det var endnu for tidligt. Han skulle blive 20, før debutromanen udkom. »Jeg var 17, da jeg fik tilbudt en bogkontrakt. Det var meget surrealistisk, og jeg kan ikke sige, jeg håndterede det særlig godt. Jeg var stadig ude at skide, og jeg tænkte: »De er til grin, der kommer jo aldrig nogen bog«. Men at skrive var med til, at jeg ikke blev sindssyg. (...) Men altså, jeg fortsatte i terapi, og efterhånden holdt jeg op med stofferne og de andre selvdestruktive ting«, fortæller han på sin hjemmeside. En god mor Men han holdt ikke op med at trække. Da forlaget forlangte, at hans håndskrevne ting skulle afleveres i elektronisk form, fik LeRoy den idé at få sine SM-kunder til at klæde sig ud som sekretærer og tvinge dem til at skrive manuskriptet rent som en del af dominanslegen. »For de fleste mennesker er tanken om at prostituere sig virkelig frastødende. For mig var det at sælge min krop ikke anderledes end at bytte baseballkort«, siger han til I-D Magazine. Og han har skrevet: »Nogle gange savner jeg virkelig den styrke, det er at stå på gaden, en dreng til salg, en nuttet ung blond blåøjet dreng. Og mændene, der går forbi mig, sultne efter kød som en flok løver, der vejrer deres første måltid i en måned. Og så længe, jeg kunne glemme, at jeg egentlig intet betød for dem, kunne jeg føle mig betydningsfuld. Som om jeg havde en plads her i verden. Nogle gange kunne jeg ignorere tomheden bagefter. Bare det at være værdifuld, bare i et lille stykke tid«. Når man ser de meget få billeder, der findes af ham, er det svært at definere, om det er en dreng eller en pige. Den androgyne LeRoy foretrækker at posere i lolitalook med negligé, høje hæle og selvfølgelig paryk og solbriller. En åbenlys kønslig dobbelthed, der blev grundlagt helt tilbage, da moren klædte ham ud som pige. Og solgte ham som pige. »Sarah forsøgte virkelig at være en god mor. Hun var bare for ung til at vide, hvad hun gjorde, og havde nok at gøre med at tackle sin egen situation og sine egne problemer. Selv om hun levede mange af sine egne rædselsoplevelser ud på mig, elskede hun (mig)«, siger han i et interview til RainTaxi. LeRoy går ud fra, at moren døde i New York engang i 1996, men han ved det ikke. Og han taler aldrig om hende. Han bliver alt for berørt. Han indrømmer dog, at han er på en evig jagt efter en mor i alle de mennesker, han møder. Tæsk som trøst En måde at trøste og berolige sig selv på har været at skamfere sig selv. LeRoy har ar over hele kroppen til minde om alle de gange, han har skåret og brændt sig selv. I hans hjem i San Francisco kan han ikke komme til noget, der kan skære eller brænde. Det ville være for fristende. Men trangen kommer kun, når han ikke skriver. »Hvis jeg ikke skrev, ville jeg dø eller sådan noget. Så ville jeg blive virkelig selvdestruktiv. Det er jeg faktisk ikke, når jeg skriver. At skrive redder bogstaveligt talt mit liv«. Måske ligger lidt af forklaringen på hans trang til at straffe sig selv gemt i det forhold, han havde til sin rabiat religiøse bedstefar. »Den eneste måde, jeg oplevede kærlighed fra min bedstefar på, den eneste måde, han nogensinde rørte ved mig på, var igennem afstraffelse. Når man lærer det igennem sin opvækst, når det er, hvad man oplever, så bliver tæsk forvandlet til en slags trøst«. Men at fortabe sig i selvmedlidenhed og klynk ligger JT LeRoy fjernt. »Børn bliver mishandlet, tvunget i prostitution, bliver tævet og voldtaget hver dag. Hvis det er din virkelighed, så er det givet, at du kommer ud at skide. Men der findes også en uskyld, en sødme. Hvis du er født uden arme og ben, betyder det jo heller ikke, at du ikke kan finde glæde, vel?«, forklarer han. Bøsser er syndige LeRoy er ikke bare meget privat. Han er nærmest sygeligt sky. Når han en sjælden gang har givet et interview, har det helst været via internettet, og han har aldrig læst op af sine ting. Det lader han andre om. Den eneste gang, han forsøgte at optræde offentligt, gik han op på scenen, så ud over publikum, kastede op og gik igen. Siden da har han ladet andre læse sine tekster op for sig. Han bor i San Francisco sammen med en ekskæreste (af hankøn), Astor, dennes nuværende kæreste (af hunkøn), Speedie, og et barn, Thor på fem år. Hvem der er far til barnet, er noget, LeRoy ikke giver et klart svar på. Også når emnet er hans seksualitet - er han til mænd eller kvinder? Skal han have en kønsskifteoperation? - foretrækker LeRoy at være mystisk og flygtig. »Jeg er blevet opdraget som en pige. Hvis jeg var blevet hos min plejefamilie, ville jeg være blevet en dreng og have haft det bedre med at være en dreng. Jeg ved ikke. Måske skifter jeg en dag. Måske ikke. Jeg har haft drengekærester, men jeg har aldrig hængt ud i bøssemiljøer. Jeg har haft en masse kunder derfra, men det er først for nylig, jeg har kunnet sige 'bøsse' uden at flippe ud. Det sidder simpelt hen for dybt i mig, at det er syndigt«, har han sagt til Blue Magazine. Tilnavnet 'Terminator' fik han som trækkerdreng. Den iboende styrke fra 'Terminator'-filmene virkede som en beskyttelse. Han følte sig stærk og sikker, når han gemte sig bag det. »Jeg kunne godt lide tanken om, at det skræmte kunderne lidt. Måske troede de så, at jeg ikke var så harmløs, som jeg så ud. Måske kunne jeg skræmme dem eller sådan noget. Og det blev bare hængende. Det føles som at have et skjult våben på mig. Da jeg begyndte at skrive, gjorde det mig tryg at bruge pseudonymet Terminator. Det føles, som suttekluden må gøre for Thomas fra 'Radiserne'«, fortæller han på sin hjemmeside. Dækker sig til Og han har stadig brug for at gemme sig. Nøgenheden i det, han skriver, gør det nødvendigt, siger han: »Det er en fysisk ting. Jeg dækker mig selv til. I begyndelsen kunne jeg ikke tale med folk. Jeg kastede op, hver gang jeg skulle møde et nyt menneske. (...) Det er, ligesom hvis du altid har haft solbriller på og så pludselig mister dem, når du er ude i dagslys, og næsten ikke kan se noget. Jeg synes, det er smertefuldt at blive kigget på. Jeg kan nærmest høre, hvad folk tænker om mig, og det er for det meste noget virkelig dårligt«. Han er som et barn, der leger gemmeleg, udklædning og dukketeater på samme tid. Hvem er han? (Eller hun ...?). Findes han overhovedet? LeRoys historie er dømt til at afføde spekulationer om, hvor meget der er sandt. Især da LeRoy selv har tilstået at have sat falske rygter i omløb. Som f.eks. at den italienske skuespillerinde Asia Argento skulle være gravid med hans barn, og at det i virkeligheden er kultforfatteren Dennis Cooper, der har skrevet 'Sarah'. På LeRoys hjemmeside ligger billeder af LeRoys ven skuespilleren Mike Pitt (fra filmen 'Hedwig and The Angry Inch') med det formål at få folk til at tro, de er af LeRoy selv. Men da en artikel i The New York Observer luftede muligheden for, at JT LeRoy er en fiktiv figur, vakte det ikke genklang nogen steder, og det lykkedes heller ikke bladet at præsentere nogen former for overbevisende argumenter for, at hans historie ikke er ægte. Opspind eller ej, så er han blevet en darling hos en lang række stjerner som Madonna, Winona Ryder, filminstruktøren Gus van Sant og forfatteren Dave Eggers. Bandet Garbage har indspillet et nummer, 'Cherry Lips', som en hyldest af ham. Filmfolk, kunstnere, skuespillere, forfattere og musikere flokkes om ham. Fra Calvin Klein til Courtney Love. Måske er det hans følelsesmæssige nøgenhed. Hans kompromisløse ærlighed. Hans manglende selvmedlidenhed kombineret med en hudløs og åbenlys sårbarhed. Hans humor og legesyge på trods af alt. Hvad det end er, og hvem han end er inde i sit skjul, så har han skabt en figur, der allerede er godt på vej til at blive en myte.